Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Er vore fødevarer farlige?

For 10-15 år siden gik det rigtig galt med vore fødevarer. Fra et relativt stabilt niveau i årene inden har vi oplevet en tidobling af diagnosticerede Salmonella-infektioner til 5.000 tilfælde i 1997. Kurven er ikke lineært stigende, og der kunne konstateres et fald i 1998 - men det er set før, efterfulgt af nye stigninger. Campylobacter-infektioner er steget væsentligt i de sidste 6-7 år.

Dette nummer af Ugeskriftet byder på sørgelig læsning med fem artikler om forekomst, diagnostik, komplikationer og behandling af bakterielle gastroenteritter.

Måske vil nogle synes, at en episode med levnedsmiddelbåren gastroenterit er som en forkølelse, men artiklerne dokumenterer til fulde, at vi har at gøre med et alvorligt problem:

  • 3.000 indlæggelser i sygehusene med ca. 40 dødsfald årligt,
  • reaktive artritter og erythema nodosum hos 5-6% med uarbejdsdygtighed i flere måneder, og
  • colon irritabile-gener hos 7-8% efter seks måneder.

Hertil kommer meget alvorlige komplikationer i form af HUS - hæmolytisk uræmisk syndrom - og trombotisk trombocytopenisk purpura - heldigvis (endnu) hos få. En yderligere ubehagelig udvikling er fremkomsten af Salmonella typhimuiium DT 104, som har vist sig at være multiresistent og måske også er særlig patogen for mennesket. Det er muligt, at en ændret behandlingsstrategi, som foreslået af Skinhøj & Gerstof i dette nummer kan ændre på disse tilstande, men der mangler undersøgelser heraf.

Hvorfor er det nu gået så galt? En del af forklaringen skal givetvis søges i det forhold, at rejseaktiviteten, også til meget eksotiske mål, er øget væsentligt i perioden. Det giver import af allehånde mikrobiologiske tarminfektioner, men det er langtfra hele forklaringen. Uafhængigt heraf har vi i stort set hele den industrialiserede verden set en markant øgning af (især) bakteriologiske tarminfektioner i denne periode.

Denne udvikling blev forudset af WHO i Sundhed for alle-programmet fra 1984, hvor der blev advaret mod den voldsomme koncentration af fødevareproduktionen og fast-food-bølgen med den industrielt præfabrikerede »færdige« mad. Ingen hørte imidlertid advarslen, selv om Danmark vel som storproducent af landbrugsvarer til eksport burde have en væsentlig interesse i at producere sunde levnedsmidler. Og på trods af Levnedsmiddellovens forbud mod at sælge fødevarer med sygdomsfremkaldende mikroorganismer må vi altså fortsat leve med at skulle købe varer med en ikke ubetydelig risiko for at blive syge af at spise dem.

I de sidste ti år er der ganske vist gjort en række mere eller mindre behjertede forsøg på at løse problemerne, men tallene viser, at det har drejet sig om delløsninger. Muligvis fordi man hele tiden løber efter problemerne, i stedet for at søge at komme dem i forkøbet. Først var det kyllinger, så var det svinekød, og nu er det æg, som er årsag til mange infektioner. Hvad bliver det næste?

I tidens løb er der også kommet flere »afledningsmanøvrer« på banen: De ansvarlige mente længe, at den danske befolkning havde glemt god køkkenhygiejne (selv om det forekom underligt, at dette skulle ske i løbet af ganske få år!). Man har også søgt at forklare problemet med import af forurenede foderstoffer til den animalske produktion.

Alt dette mens den eneste leverandør af æg til rugebesætninger (udenlandsk) har en Salmonella-inficeret besætning (sic!). Når toppen i avlspyramiden ikke er i orden, kan man ikke forvente, at den resulterende milliard konsumæg er det. Det er logik for burhøns.

Det må antages, at den bevidste danske forbruger gerne vil betale lidt mere for mikrobiologisk sunde produkter, men det er simpelthen vanskeligt at få fat i garanteret Salmonella-fri råvarer (fersk kylling, æg m.v.). Til gengæld kan man købe Salmonella-kontrollerede varer - men det er jo noget ganske andet!

Når man tænker på, hvad BSE-frygten afstedkom af reaktioner og restriktioner over hele Europa, er det forunderligt, at de fleste lande synes at have strakt våben i krigen mod bakteriel forurening af vore levnedsmidler. Det skal dog anstændigvis tilføjes, at netop Danmark (om end endnu med begrænset resultat) fortsat forsøger at gøre noget ved problemet. Hvorfor vil ingen andre tage ved lære af Sverige, som i kraft af en meget alvorlig forskrækkelse i 50'erne (et meget stort Salmonella-udbrud) har gennemført en succesfuld streng levnedsmiddelkontrol?

I første halvdel af dette århundrede lykkedes det ved en målrettet indsats fra sundheds- og veterinærmyndigheder at fjerne trikinose, kvægtuberkulose, brucellose og mælkebårne streptokokinfektioner fra den animalske produktion i Danmark. Nu må landbruget og myndighederne vise, at de også kan løse det folkesundhedsproblem, som vor tids levnedsmiddelbårne sygdomme udgør; landbrugets egen (eksport) interesse turde være evident. Som læger kan vi i ventetiden kun bidrage med (gerne hurtigere) diagnostiske undersøgelser, og så i øvrigt huske at anmelde også mistænkte tilfælde, som illustreret af Neimann et al i dette nummer.

Fra et folkesundhedssynspunkt er det ganske enkelt uacceptabelt, at tusindvis af danskere bliver syge og nogle endog dør hvert eneste år på grund af den animalske landbrugsproduktion.

Så når spørgsmålet er, om vore fødevarer er farlige, er svaret Ja.

Kilde: Ugeskrift for Læger 10. maj 1999.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012