Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Naturmidler forhindrer forkalkning/arteriosklerose

C-vitaminets langt mest betydningsfulde funktion ved forebyggelsen af arteriosklerose og hjerte-kredsløbssygdomme er at virke som "cement" for kroppen og blodkarrene. C-vitamin øger nemlig mærkbart produktionen af kollagen, elastin og andre stabilitetsmolekyler i kroppen. Kollagen har en lignende stabiliseringsfunktion for vores krop som stålarmeringer har det for en motorvejsbro eller andre stålbetonbygninger. Millioner af disse biologiske stabilitetsmolekyler danner bindevævet i kroppen, knoglerne, huden samt i væggene i vores blodkar. Jo mere kollagen der produceres af cellerne i karvæggene, desto mere stabile er de 100.000 kilometer lange vægge i vores arterier, vener og kapillærkar.

I videnskaben har disse forhold længe været kendt. I princippet har man i over 200 år kendt sammenhængen mellem C-vitamin-mangel og manglende stabilitet i kropsvævet. For skørbug, det ofte dødelige slutstadium på en langvarig, alvorlig C-vitamin-mangel, var i århundreder en af de mest frygtede svøber i søfarten. Dette fremgår på overbevisende måde af følgende uddrag af den verdensberømte lærebog i biokemi af dr. Lubert Stryer, professor ved Stanford University:

Defekt hydroxylering er en af de biokemiske mangler ved skørbug
Betydningen af hydroxylering af kollagen bliver tydelig ved skørbug. En levende beskrivelse af denne sygdom blev givet af Jacques Cartier i 1536, da den ramte hans mænd, mens de var ved at udforske St.-Lawrence-floden.

"Nogle mistede deres kræfter og kunne ikke mer stå på deres fødder…andre havde deres hud bedækket med violette blodpletter, der efterhånden steg op fra fodleddene til knæene, hofterne, skuldrene, arme og hals. Munden begyndte at stinke, og tandkødet blev så råddent, at alt kødet faldt af, herunder tandrødderne og tænderne selv".

Midlet til at forhindre skørbug blev træffende beskrevet af den skotske læge James Lind i 1753: "Erfaringen viser med al tydelighed, at friske grønsager er det bedste middel til behandling af sygdommen. De er derfor også det bedste forebyggende middel".

Lind krævede, at søfolkene regelmæssigt fik suppleret forplejningen med citronsaft. Fyrre år senere fulgte den britiske flåde omsider hans anbefaling - med det resultat, at antallet af skørbugtilfælde selv på meget lange sørejser kunne reduceres drastisk.

Skørbug forårsages af en mangel på ascorbinsyre (C-vitamin) i kosten. Primater og marsvin har mistet evnen til at danne ascorbinsyre og må derfor indtage det i rigelige mængder gennem ernæringen. Ascorbinsyre, et effektivt reduktionsmiddel, bevarer enzymet prolyl-hydroxylase aktivt, sandsynligvis ved at jernatomet ikke lader sig oxydere. Kollagen, der syntetiseres uden medvirkning af ascorbinsyre, er utilstrækkeligt hydroxyliseret og har derfor et lavere smeltepunkt. Dette "abnorme" kollagen kan ikke danne funktionsdygtige fibriller og forårsager derved hudlæsioner og gør blodkarrene gennemtrængelige, som ved skørbug".

Millioner af kollagenfibriller stabiliserer arterievæggene. Arterietværsnit (forstørret); til højre: kollagenfibriller (stærkt forstørret).

Arteriosklerose er en tidlig form for skørbug
Selv om de videnskabelige fakta længe har været kendt, er der stort set ingen, der har taget konsekvenserne af dem i den medicinske praksis. Nedenstående viser, at hovedårsagen til hjerteinfarkt og slagtilfælde er en skørbuglignende mangeltilstand i arterievæggene.

Sammenhængen mellem hjerte-kredsløbssygdomme, C-vitamin-mangel og skørbug er af så grundlæggende betydning for vores sundhed, at denne illustration snarest mulig burde blive undervisningsmateriale i verdens børnehaver og skoler.

Venstre spalte: Den optimale disponibilitet af C-vitamin fører til en optimal produktion og funktion for kollagenmolekylerne. En stabil blodkarvæg tillader ingen arteriosklerotiske aflejringer. En optimal produktion i kroppen af C-vitamin og en vitaminrig ernæring er hovedårsagerne til, at dyr ikke får hjerteinfarkt.

Højre spalte: På højre side af illustrationen ser De, hvad der sker ved skørbugsygdommen: Den fuldstændige udtømning af C-vitamin-reserverne i kroppen, som det tidligere forekom hos søfolk på lange rejser, fører til en opløsning af bindevævet i kroppen og i blodkarrenes vægge. I reglen dør skørbugsramte i løbet af nogle få måneder af indre blødninger og et massivt blodtab gennem de lække arterievægge.

Miderste spalte: Arteriosklerose og hjerte-kredsløbssygdomme ligger nøjagtigt midt imellem. Vores regulære ernæring indeholder normalt så meget C-vitamin, at det åbne udbrud af skørbug forhindres. Vores ernæring indeholder dog langt fra C-vitamin nok til at holde arterievæggene sunde og stabile. Dette fører til millioner af små ridser og læsioner på indersiden af arterierne. Fedt og protein fra blodet trænger derpå ind i de beskadigede arterievægge. En sådan mekanisme er i begyndelsen meningsfuld. Men ved kronisk C-vitamin-mangel i kosten fortsætter reparationsprocessen i årevis, og som følge heraf udvikler der sig arteriosklerotiske aflejringer. Arteriosklerose er, når alt kommer til alt, ikke andet end naturens "beskyttelse" af arterievæggene for at udligne den beskadigelse af væggen, der er opstået gennem vitaminmanglen. Aflejringer i koronararterierne fører til hjerteinfarkt, hvis det er i hjernearterierne, til slagtiltilfælde.

C-vitamin-mangel forårsager arteriosklerose: beviset
For at komme frem til en naturlig helbredelse af hjerte-kredsløbssygdommene måtte vi bevise, at den reducerede tilførsel af C-vitamin i kosten alene og direkte kan forårsage arteriosklerose og hjerteinfarkt og slagtilfælde. Svaret på dette spørgsmål er for millioner af mennesker af så overvældende betydning, at et dyreforsøg blev anset for berettiget. Vi valgte marsvin (en undtagelse i dyreriget), fordi det i lighed med mennesket ikke selv kan producere C-vitamin.

To grupper marsvin fik igennem fem uger eksakt den samme daglige mængde kolesterol, andre fedtstoffer, protein, sukker, salt og andre næringsbestanddel - med én undtagelse: C-vitamin. Gruppe A fik omregnet til menneskelig kropsvægt 5 gram C-vitamin (1 spiseskefuld) sammen med foderet. Gruppe B fik omregnet kun ca. 60 milligram pr. dag. Vi valgte denne dosis, fordi den svarer den officielt "anbefalede dosis" i de fleste lande.

Billederne nedenfor dokumenterer forandringerne i arterievæggene, opståede i løbet af nogle få uger som følge af en formindsket tilførsel af C-vitamin. De to første billeder viser forskellene, som man kan erkende i aorta (hovedpulsåren). Dyrene i gruppe B udviklede under C-vitamin-mangel hurtigt arteriosklerose-aflejringer (hvide pletter), især i området omkring hjertet. De to næste billeder viser de samme arterievægge under mikroskop. I gruppe A er vægstrukturen intakt, derimod har C-vitamin-manglen i gruppe B svækket vægstrukturen og forårsaget indrids i arterievæggen. De samme forandringer kan findes i arterievægge hos mennesker, som her hos en koronarpatient.

De arteriosklerotiske plaques på billederne på denne side er ikke et resultat af en fedtrig ernæring. Tværtimod er de opstået af aflejringer af fedtstoffer, proteiner og andre molekyler, som er blevet produceret i leveren - som kroppens svar på en tiltagende instabilitet i arterie-væggen.

 


Den nye forståelse af hjerte-kredsløbssygdomme
Det omtalte eksperiment understreger vores moderne definition af hjerte-kredsløbssygdomme som en vitaminmangelsygdom. Hovedårsagen til dette sygdomsbillede er blokarvæggens instabilitet, forårsaget af kronisk mangel på vitamin-celle-komplekset. Denne hjerte-kredsløbssygdom begynder med millioner af bittesmå rids i arterievæggen, især i hjertekransarterierne, da disse trykkes flade 100.000 gange daglig gennem hjertets pumpereaktion, ligesom en fladtrådt haveslange. Det er så nødvendigt at reparere karvæggen. Kolesterol og andre reparationsfaktorer produceres i øget omfang i leverens stofskiftecentral, kommer derfra til blodet og trænger endelig ind i arterievæggene for der at tætne og reparere de utætte steder. Da hjertekransårerne udvikler de fleste ridser, finder de mest omfattende reparationer også sted her.

Arteriosklerotiske aflejringer udvikler sig som følge af en overskydende reparation af karvæggen. Med fortsat vitaminmangel over mange år fortsætter også reparationsprocessen i arterievæggen. De arteriosklerotiske plaques dannes fortrinsvis på de steder i karsystemet, hvor den mest intensive reparation finder sted - i hjertekranskarrene. Derfor optræder infarkt næsten altid i dette ligge afsnit på kun nogle få centimeter af den ca. 100.000 kilometer lange blodkar-pipeline. Det er grunden til, at infarkter optræder som hjerteinfarkter og ikke f.eks. næseinfarkter, og at hjerteinfarkt er den hyppigste komplikation ved hjerte-kredsløbsygdom.

Den naturlige helbredelse af hjerte-kredsløbssygdomme
Grundlaget for reduktionen af arteriosklerose er indledning af en helbredelsesproces i arterievæggen, som er blevet angrebet på grund af kronisk vitaminmangel. Ved siden af C-vitamin, der stimulerer produktionen af kollagenmolekyler, er også andre bestanddele af vitamin-celle-komplekset af stor betydning. Illustrationen nedenfor sammenfatter vitamin-celle-kompleksets vigtigste beskyttelses- og helbredelsesfunktioner. Den viser i midten et vævssnit med den arteriosklerotiske aflejring (plaque) i en koronararterie, som den typisk ser ud under et mikroskop. Den hvide flade over plaquen markerer koronararteriens blodbane. Lipoproteinerne (fedtpartikler) i centrum af aflejringen er farvet sort med en speciel farveteknik. To (et lipoprotein(a) og et LDL-molekyle) af tusindvis af lipoproteinmolekyler i denne plaque er skematisk forstørret. Disse lipoproteiner har igennem årtier aflejret sig i det indre af de svækkede arterievægge.

Omkring plaquens kerne har der dannet sig en lokal svulst af glatte muskelceller. Også denne muskelcelle-"tumor" bidrager til en stabilisering af den vitaminudhungrede og svækkede arterie-væg. Aflejringen af blodfedt i form af lipoprotein og udvæksten af muskelceller er er de vigtigste faktorer, som bestemmer plaquernes størrelse og dermed graden af den koronare hjertelidelse. En terapi, som er i stand til at vende disse to hovedmekanismer, er også i stand til at helbrede den koronare hjertelidelse. Bestanddelene i vitamin-celle-komplekse næringsstoffer er i stand til det og virker her sammen, som forklaret i nedenstående punkter.

  • Stabilitet i arterievæggen med optimal kollagenproduktion. Kollagenmolekylerne i vores krop er proteiner, som består af aminosyrer. Kollagen adskiller sig fra alle andre proteiner i kroppen ved, at det for at nedbrydes kræver særligt mange byggesten fra lysin og prolin. Desuden ved vi, at C-vitamin øger produktionen af kollagen i cellerne i arterievæggen. En tilstrækkelig forsyning med Brusk-Lenk (lysin, prolin) og C-vitamin er en afgørende faktor for en optimal regeneration af bindevævet i arterievæggene og dermed for en naturlig helbredelse af hjerte-kredsløbsygdommen.
  • Aftagelse af muskeludvækster i arterievæggen. Med optimal forsyning af bestanddelene i vitamin-celle-komplekset producerer færre muskelceller i arterievæggen tilstrækkeligt funktionsdueligt kollagen, som sikrer stabiliteten. Ved vitaminmangel kommer det til en afsporing af stofskiftet også i arterievæggen. Dels producerer muskelcellerne i arterievæggen så mangelfuldt kollagen, og dels formerer muskelcellerne sig og danner den arteriosklerotiske "tumor".
  • Dr. Aleksandra Niedzwiecki og kolleger har undersøgt denne vigtige mekanisme og fastslået, at især C-vitamin og E-vitamin effektivt forhindrer muskelcellevækst. Yderligere studier er fremlagt af andre forskere.
  • "Teflon"-beskyttelse af arterievæggen og nedbrydelse af fedtaflejringer i væggen. Lipoproteiner er tranportmolekyler, hvormed kolesterol og andre blodfedtstoffer aflejres i arterievæggen. Hidtil har antaget og andre blodfedtstoffer blev aflejret i arterievæggen frem for alt gennem LDL (Low Density Lipotrotein, "det dårlige protein").
  • I dag ved vi, at det ikke er LDL-molekylet selv, men en variant af det, kaldet liporotein (a). Bogstavet "a" står for "adhesiv" og betegner et supplerende klæbrigt protein, som omslynger LDL-molekylet og hæfter sig til kollagentrævlerne i arterievæggen. Altså er LDL-blodspejlet ikke afgørende for aflejringen af blodfedt i arterievæggen, men lipoprotein (a)-blodspejlet.
  • For at forhindre fedtaflejringer i arterievæggen er det vigtigste terapeutiske mål at neutralisere lipoproteinets klæbekraft. Den første generation af "teflon"-substanser til arterievæggen er de naturlige aminosyrer lysin og prolin, der findes i Brusk-Lenk med 4% lysin og 14% prolin; disse danner en beskyttende film omkring lipoprotein(a)-molekylet og opnår på denne måde to ting: på den ene side forhindrer de den videre fedtaflejring i arterievæggen (prævention). For det andet har lysin og prolin i Brusk-Lenk også en terapeutisk effekt, idet de bidrager til nedbrydelsen af allerede bestående fedtaflejringer i arterievæggen. Lysin og prolin i Brusk-Lenk er i stand til at løsne lipoproteinmolekylerne fra deres påhæftningssteder i arterievæggen og få dem ud af plaquerne. Med blodstrømmen kommer lipoproteinmolekylerne ind i leveren, hvor de nedbrydes på naturlig vis.
  • Med den gradvise udskillelse af tusinder af lipoproteiner fra arteriosklerotiske plaques nedbrydes disse, og gennemblødningen forbedres på naturlig måde. Dette er en naturlig proces. Komplikationer, som de f.eks. kan forekomme i ballonangioplasti, optræder ikke.
  • Antioxidantbeskyttelse i blodstrømmen og arterievæggen. En yderligere biologisk mekanisme, som begunstiger udviklingen af arteriosklerose, hjerteinfarkt og slagtilfælde, er oxidationen. Frie radikaler, f.eks. fra miljøforgiftning og cigaretrygning, beskadiger lipoproteinerne, men også vævet i arterievæggen og fremmer således udbredelsen af arteriosklerotiske plaques. Mega-doser C-vitamin, E-vitamin, betacaroten og en fornuftig vitamintablet som Maximum, suppleret med stærke antioxidative næringsstoffer som ActiVin® og CellSikker hører til de stærkeste naturlige antioxidanter, man kender i dag. Disse-celle-komplekse næringsstoffer beskytter lipoproteinerne, mens også arterievæggen fra oxidationsskader.

Nedbrydning af fedtaflejringer fra arterievæggene er en helt almindelig proces i naturen. Bjørne og andre dvalere har denne evne og gør regelmæssigt brug af den. Under deres vinterhi optager de ingen vitaminer, og også kroppens egen produktion af C-vitamin er nedsat. Som følge heraf aflejrer blodfedtet sig inden for arterievæggen og fører til en vægfortykkelse. Om foråret - med vitaminrig ernæring og forhøjet produktion af C-vitamin i kroppen - nedbrydes fedtdepoterne, og arterievæggen får sin naturlige stabilitet tilbage. Også her kan vi lære af naturen. De videnskabelige opdagelser på dette område er af betydning for millioner af mennesker. Følgende står fast:

  • Hvis hvert andet mennesker i dag dør af hjertelidelser, så viser det kun, at den helbredende virkning af vitamin- og celle-komplekse-næringsbestanddele endnu ikke er forstået af den medicinske verden eller ikke er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt

    Hjerte-kredsløbssygdomme er fra nu af ikke længere skæbnesvangre. De kan forebygges, hvis denne viden anvendes konsekvent.

Succesfulde kliniske studier med vitamin-og celle-komplekse næringsstoffer
Dr. James Enstrom og hans kolleger fra universitetet i Los Angeles har undersøgt 11.000 amerikaneres vitaminkonsum. Studiet, der er støttet af den amerikanske regering, viste, at amerikanere, der daglig indtog mindst 300 mg C-vitamin med kosten eller i form af kosttilskud, tydeligt sjældnere fik hjerte-kredsløbssygdomme end deres landsmænd, hvis daglige C-vitamin-tilførsel svarede til det amerikanske gennemsnit (ca. 50 mg). Regelmæssige C-vitamin-tilskud sænkede hyppigheden af hjerteinfarkt hos mænd med 50%, hos kvinder med 40%. Yderligere viste denne undersøgelse, at en øget forsyning med C-vitamin hænger sammen med er forlængelse af levetiden med fra et til seks år.

Den canadiske læge dr. G. C. Willis kunne påvise, at C-vitamin kan reducere arteriosklerose på naturlig måde. Ved begyndelsen af dette studie dokumenterede dr. Willis de arteriosklerotiske aflejringer i arterierne hos hans hjerte-kredsløbspatienter ved hjælp af en røntgen-kontrastmiddel-undersøgelse (angiografi). Derpå gav han halvdelen af patienterne 1,5 g C-vitamin pr. dag. Den anden halvdel fik intet C-vitamin-tilskud. Hos patienterne, som daglig fik 1,5 g C-vitamin, var de arteriosklerotiske aflejringer i 30% af tilfældene lavere end før. Derimod viste patienterne uden C-vitamin-tilskud ingen reduktion i de arteriosklerotiske aflejringer. De var enten de samme eller havde taget til. Det er også forbløffende, at denne vigtige kliniske undersøgelse allerede blev gennemført for mere end 40 år siden, men stadig er næsten ukendt. Der er formodninger om, at denne viden stødte på andres økonomiske interesser.

Også for Europa gælder: jo flere vitaminer, jo færre tilfælde af hjerteinfarkt
Et af de hidtil største studier af betydningen af vitaminer i forebyggelsen af hjerte-kredsløbssygdomme blev gennemført i flere europæiske undersøgelser på én gang. Det har længe været kendt, at disse sygdomme forekommer hyppigere i Skandinavien og i andre nord- og mellemeuropæiske lande end i middelhavslandene.

Professor Gey fra universitetet i Basel og hans kolleger undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt disse forskelle havde at gøre med vitamintilførslen igennem kosten.

Resultaterne var entydige:

  • I Nordeuropas befolkning var risikoen for hjerte-kredsløbssygdomme højst og det målte vitaminspejl i blodet det laveste.
  • I Sydeuropas befolkning var risikoen for hjerte-kredsløbssygdomme lavest og det målte vitaminspejl i blodet højst.
  • En optimal vitamintilførsel var meget vigtigere for nedsættelsen af hjerte-kredsløbssygdomsrisikoen end sænkningen af kolesterolspejlet.

Denne undersøgelse giver det videnskabelige grundlag for den empiriske erkendelse, at middelhavslande som Frankrig, Grækenland og andre opviser en tydeligt lavere hjerteinfarktrate end de øvrige europæiske lande. Den afgørende faktor for denne lave hjerte-kredsløbssygdomsrate er en regelmæssig rigelig vitamintilførsel på grund af de almindelige kostvaner i disse områder. Bestemte kostpræferencer som regelmæssigt forbrug af vin eller olivenolie er ledsagende omstændigheder, der muligvis også har deres betydning.

Også E-vitamin og carotin beskytter mod hjerteinfarkt
Også kosttilskud med E-vitamin og betacaroten bidrager væsentligt til at sænke infarktrisikoen. Der findes flere store undersøgelser, som klart viser betydningen af disse vitaminer for hjerte-kredsløbssystemet:

F.eks. er der "Nurses Health Study", hvor der deltog over 87.000 amerikanske sygeplejersker i alderen fra 34 til 59 år. Ved undersøgelsens begyndelse opviste deltagerne ingen tegn på en hjerte-kredsløbssygdom. I 1993 blev det første foreløbige resultat offentliggjort i fagtidsskriftet New England Journal of Medicin. Det viste sig, at de personer, der fik mere end 200 i.e E-vitamin pr. dag, havde 34% lavere risiko for at få hjerteinfarkt sammenlignet med dem, der måtte nøjes med en tilførsel på ca. 3 i.e. - altså en E-vitamin-mangel, der hos millioner af nordamerikanere og mellemeuropæere i dag snarere er reglen end undtagelsen.

I "Health Professional Study" undersøgtes der 39.000 mænd i alderen fra 40 til 75 år. Heller ikke her havde deltagerne ved undersøgelsens start tegn på hjerte-kredsløbssygdomme, diabetes eller forhøjet blodtryk. Personer med en E-vitamin-tilførsel på over 400 i.e. havde en 40% lavere risiko for hjerteinfarkt end mænd, der kun fik ca. 6 i.e. pr. dag. Det samme studie viste også, at et tilskud med betacaroten kan sænke risikoen for hjerte-kredsløbssygdomme med ca. 30%.

I Physicians Health Study er der blevet undersøgt 22.000 læger i alderen fra 40 til 84 år. I 1992 blev der offentliggjort et delresultat af dr. Hennekens fra Harvard University. Det viste, at risikoen for hjerteinfarkt eller slagtilfælde reduceredes til ca. det halve hos personer, der allerede led af en hjerte-kredsløbssygdom.

Resultaterne af de fire ovenfor nævnte undersøgelser kan sammenfattes således:

  • C-vitamin-tilførslen sænker hjerte-kredsløbsrisikoen med indtil 50% (dokumenteret på 11.000 undersøgelsespersoner i alderen over 10 år).
  • E-vitamin-tilførslen sænker hjerte-kredsløbsrisikoen med over en tredjedel (dokumenteret på 87.000 undersøgelsespersoner i alderen over 6 år).
  • Betacaroten-tilførslen sænker hjerte-kredsløbsrisikoen med ca. 30% (dokumenteret på 87.000 undersøgelsespersoner i alderen over 6 år).

Hidtil har man ikke kunnet opnå lignende imponerende resultater med noget syntetisk medikament. Alle tre, C-vitamin, E-vitamin og betacaroten er væsentligt højere i dosis end anbefalet daglig dosis. Desuden indeholder dette program aminosyrerne lysin og prolin, samt talrige andre stærke antioxidative naturstoffer, hvis betydning for en optimal hjerte-kredsløbsfunktion er dokumenteret i videnskabelige undersøgelser.

Læs også: 
E-vitamin kan nedsætte risikoen for hjerteanfald med 75%
Kalium, calcium, magnesium, C-vitamin og for højt blodtryk

Referencer:
Bates, C. J., A. R. Mandal, T. Cole (1977): HDL. cholesterol and vitamin-C status. The Lancet II: 611
Beamish, R. (1993): Vitamin E - then and now. Canadian Journal of Cardiology 9: 29-31
Beisiegel, U., A. Niendorf, K. Wolf, T Reblin, M. Rath (1990): Lipoprotein(a) in the arterial wall. European Heart Journal 11 (Supplement E): 174-183
Braunwald, E.(udg.) (1992) Heart Disease-A textbook of cardiovascular medicine. W.B. Saunders & Company, Philadelphia
Briggs, M. (1972): Vitamin C requirements and oral contraceptives. Nature 238: 277
Carlson, L. A., A. Hamster, A. Asplund (1989): Pronounced lowering of serum levels of lipoprotein Lp(a) in hyperlipidemic subjects treated with nicotinic acid. Journal of Internal Medicine (England) 226: 271-276
Chow, C. K., C. Changchit, R. B. Bridges, S. R. Rehn, J. Humble, J. Turbek (1986): Lower levels of vitamin C and carotenes in plasma of cigarette smokers. Journal of the American College of Nutrition 5: 305-312
DeMaio, S. J., S. B. King, N. J. Lembo, G. S. Roubin, J. A. Hearn, H. N. Bhagavan, D. S. Sgoutas (1992): Vitamin E supplementation, plasma lipids and incidence of restenosis after percutaneous transluminal coronary angioplasty (PTCA). Journal of the American College of Nutrition 11: 68-73
England, M. (1992): Magnesium administration and dysrhythmias after cardiac surgery: A placebo-controlled, double-blind randomized trial. Journal of the American Medical Association 268: 2395-2402
Gaby, S. K., A. Bendich, V. N. Singh, L. J. Machlin (udg.) (1991): Vitamin intake and health. Marcel Dekker Inc. N.
Galeone, F., A. Scalabrino, F. Giuntoli, A. Birindelli, G. Panigada, Rossi, P. Saba (1983): The lipid-lowering effect of pantethine in hyperlipidernic patients: a clinical investigation. Current Therapeutic Research 34: 383-390
Genest, J., Jr., J. L. Jenner, J. R. McNamara, J. M. Ordovas, S. R. Silberman, P. W. F. Wilson, E. J. Schaef

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012