Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Blodtypediæt - fup eller fakta

Af læge Carsten Vagn-Hansen

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er en sammenhæng mellem menneskers blodtyper og sundhed. Er det rigtigt, at blodtypen siger noget om, hvilken kost man har bedst af? Jeg har en bekendt, som har fået en speciel diæt udleveret, som skulle passe til hendes blodtype. Hun skulle holde sig fra bl.a. svinekød og brød, men måtte gerne spise kalkun, kylling og frugt. Det lyder som en slankekur, og hun tabte sig meget og fik bedre velbefindende.

Jeg har set, at aftenskoler nu udbyder kurser i det samme. Han du fortælle mig, om det er fup eller fakta?

Den lidt tvivlende

Ophavsmanden til blodtypediæten er en amerikansk naturopatisk læge, Peter J. D’Adamo, som har udviklet en teori om, at vores blodtype betyder meget for, hvordan vi skal spise og leve vores liv. Han mener, vi er forskelligt indrettet i vores evne til at tåle, optage og omsætte maden. Ved at spise rigtigt i forhold til vores blodtype skal vi, ifølge Dr. D’Adamo, kunne bevare sundheden, leve længere og kunne holde vores idealvægt.

Det lyder jo dejligt, og der er heller ingen tvivl om, at mange mennesker ved at følge rådene i Dr. D’Adamos bog "Spis rigtigt efter din blodtype" har fået det betydeligt bedre og også kunnet tabe i vægt. Men det er nok et spørgsmål, at det ikke er, fordi disse mennesker er begyndt at spise langt sundere end tidligere. De fleste mennesker spiser rutinemæssigt det, som de altid har gjort, uden at tænke over, om det nu er sundt og passer til deres behov. Mange mennesker har også fødemiddelallergi eller tåler ikke visse ting.

Der er fx en hel del, der ikke tåler gluten, som der er særlig meget af i hvede, der fylder meget i vores kost. Hvis disse mennesker har blodtype 0 (41%), bør de ifølge blodtypediæten ikke spise hvede (og de fleste andre kornsorter), og de vil så få det betydeligt bedre, når de lader være med det. Er man type A (44%), skal man ifølge Dr. D’Adamo helst være vegetar og spise fedtfattigt, hvilket er meget sundt og letter vægttab betydeligt. Det er ifølge blodtypebogen kun mennesker med blodtype B, der tåler mælkeprodukter godt, og det er kun 10%, der har blodtype B. En fransk professor, der har beskæftiget sig med sund ernæring i mange år, har udtalt, at de eneste mælkeprodukter, som voksne mennesker tåler, er ost og yoghurt. Så 90% af dem, der læser om blodtypekosten og følger den, vil formentlig alene på baggrund af mælkefattig kost få det bedre.

I Tidsskrift for den Norske Lægeforening nr. 3, 2001, anmeldes bogen om blodtypediæten af Torolf Moen fra Institut for laboratoriemedicin på det medicinske fakultet ved universitetet i Trondheim. Han kalder blodtypediæten for en ny type naturmedicinsk filosofi og udtaler, at det pæneste, man kan sige om bogen, er, at den er meget stærkt præget af fantasi. Der findes rigtignok også en del elementer af rigtig medicinsk information, men når dette kobles op på blodtyper på en måde, som ikke på nogen måde er retfærdiggjort, så bliver dette også forkert. Torolf Moen har nøje gennemgået bogen og fundet en masse ting, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Fx har inuitterne, som igennem flere tusinde år har levet af en kost, der langt overvejende består af kød, en blodtypefordeling, som svarer til den norske (og danske), og efter D’Adamo burde de slet ikke spise kød. De mellemamerikanske indianere havde, før europæerne kom og blandede sig, næsten alle blodtype 0, og de havde en højt udviklet jordbrugskultur, som blandt andet har skaffet os kartofler og majs, som de ifølge D’Adamo aldrig skulle have spist.

Men når alt dette er sagt, så indeholder bogen "Spis efter din blodtype« mange virkelig gode råd om en sund kost. Det er blot udgangspunktet, der formentlig er galt. Torolf Moen siger i sin anmeldelse: "Hvor udgangspunktet er galt, bliver resultatet tit originalt". Og bogen er såmænd spændende at læse. Med et gammelt italiensk ordsprog: "Hvis det ikke er sandt, så er det godt fundet på".

Kilde: Århus Stiftstidende 5. marts 2001

Health News 2003

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012