Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Curcuma kan helbrede

De videnskabelige beviser - et overblik over laboratorieforsøg og kliniske undersøgelser

Curcuma longa er længe blevet brugt med stor succes til at behandle en række forskellige lidelser - og dette har ført til en stadigt stigende interesse i gurkemejerodens helbredende egenskaber. De fleste af de undersøgelser, der hidtil er foretaget, har fokuseret på brugen af den tørrede ekstrakt, den flygtige olie, der kan udvindes, og de aktive stoffer, kaldet curcuminoider. En af de vigtigste opdagelser var curcuminoidernes antioxidante egenskaber, som i høj grad er årsagen til rodens farmakologiske virkning.

Som tidligere nævnt har vi brug for antioxidanter, fordi den ilt, som er en forudsætning alt liv, også er en højreaktiv gas, hvis nedbrydende virkning kan iagttages, f.eks. når metal ruster. "Rust" er den gængse betegnelse for oxidering eller iltning.

Ved reagensglasforsøg har curcuminoiderne vist sig at kunne forebygge dannelsen af lipid-peroxider i langt højere grad end fyrrebarkekstrakt, grapefrugtkerneekstrakt eller syntetiske antioxidanter som f.eks. butyleret hydroxytoluen (BHT), som bruges til at konservere fedtstoffer og olie i madvarer, kosmetik og lægemidler. De curcuminoider, der anvendtes i forsøget (kaldet C3 Complex), viste sig sammen at være mere effektive som antioxidant end de enkelte curcuminoider hver for sig - curcumin, demethoxycurcumin og bisdemethoxycurcumin.

Antioxidant virkning
Curcuminoiderne har ved kliniske undersøgelser vist sig at være både sikre og effektive antioxidanter. De er i stand til at forhindre dannelsen af de vævsskadelige frie radikaler. Specielt udskældte i denne gruppe er de lipid-peroxider, som er skyld i kredsløbssygdomme.

Curcuma rodstykker

Kredsløbssygdomme skyldes indsnævring af blodkarrene. Aflejring af kolesterol på indersiden af karvæggen skyldes først og fremmest ophobning af oxideret kolesterol i blodet. I kliniske forsøg vurderer man iltningen af blodets kolesterol ved at måle blodets indhold af lipid-peroxider. Giver man 300 mg curcuminoider pr. dag til raske personer i 7 dage, kan man iagttage et betydeligt fald i blodets indhold af lipid-peroxider og kolesterol. Forfatterne til undersøgelsesrapporten peger derfor på en mulighed for at anvende curcuminoider til at forebygge kredsløbssygdomme.

Men hvad fortæller alt dette os i virkeligheden om de fordele, menneskets hjerte kan have af curcuminoider? Ja, for det første kan et lavere indhold af kolesterol i blodet være med til at forebygge åreforkalkning. Desuden er curcuminoiderne i stand til at neutralisere en del af de frie radikaler, som menes at være årsag til en stor del af de hjerte-/karsygdomme, vi oplever i dag.

Betændelseshæmmende virkning
Et andet biologisk "hovedindsatsområde" for gurkemeje og curcuminoider er den betændelseshæmmende virkning, som i styrke kan sammenholdes med både steroide og ikke-steroide lægemidler som indomethacin og fenylbutazon. Curcuminoiderne hæmmer de enzymer, der deltager i kroppens syntese af inflammatoriske stoffer, som er afledt af arachidonsyre.

Et eksempel: Curcuminoiderne kan forebygge dannelse af en række betændelsesfremmende prostaglandiner og leukotriener. Curcurminoiderne virker overordnet betændelseshæmmende på grund af stoffernes velkendte antioxidante egenskaber. Curcumin har f.eks. vist sig at kunne hæmme lipid-peroxidering - et fænomen, som har forbindelse til både den anti-inflammatoriske og den antioxidante aktivitet. I et dobbeltblindforsøg, hvor man testede curcumins betændelseshæmmende egenskaber på patienter med ledegigt, viste der sig en betydelig bedring hos alle patienter - en bedring, der kunne sammenlignes med den virkning, man opnår med fenylbutazon - et lægeordineret middel, der er velkendt for sin smertestillende og betændelseshæmmende virkning.
Frisk opgravne siderødder

Kræftforebyggende virkning
Man har i den senere tid i stigende grad interesseret sig for at undersøge gurkemejeekstrakt og curcuminoider som næringsstoffer med kræftforebyggende virkning - dvs. som forebyggelse mod udviklingen af kræft samt som antimutagen og dermed som forebyggelse af skader på vores genetiske materiale. Begge næringsstoffer har vist sig at kunne hæmme dannelsen af svulster og genmutationer på forsøgsdyr.

Curcumin er desuden blevet testet på patienter med kræft i mundhulen. Hos nogle af patienterne kunne man iagttage en iøjnefaldende bedring i løbet af nogle få dage, mens andre reagerede langsommere og mere gradvist på behandlingen. Hos en gruppe inkarnerede rygere, som fik curcumin, faldt udskillelsen af tobaksmutagener via urinen (med ca. 40% efter 30 dage), og man kunne iagttage en forbedring af enzymernes evne til at afgifte mutagener og carcinogener i cigaretrøg.

Andre virkeområder
I andre laboratorieforsøg har curcuminoiderne også vist sig at have antimikrobiale egenskaber. Gurkemejeekstrakt indeholdende curcuminoider viste sig at kunne hæmme væksten af adskillige gram-positive og gram-negative bakterier og svampe samt tarmparasitten Entamoeba histolytica. Andre forsøg har påvist curcumins antibakterielle egenskaber, hvor produktionen af aflatoksiner hæmmes. Aflatoksiner er de stoffer, der produceres af skimmelsvampen Aspergillus parasiticus, som kan vokse i og fordærve mad, der indpakkes og opbevares dårligt. Aflatoksiner er stærke biologiske stoffer, som kan skade leveren og føre til leverkræft.

Natur-Drogeriets Curcuma kapsler

Blødninger i den øvre del af tarmkanalen kan være en livstruende komplikation for patienter med skader på slimlaget i mavesækken. Som en mulig modgift mod denne komplikation har forskere i Saudi Arabien fundet frem til, at oral indgivelse af en etanolekstrakt fra gurkemeje havde en betydelig mavesårshæmmende og cellebeskyttende (dvs. beskyttelse af mavesækkens slimlag) virkning på dyr.

Og endelig er der lige nu meget fokus på curcuminoidernes evne til at modvirke HIV-virus. Denne virkning er demonstreret ved både laboratorie- og kliniske forsøg, og den uddybes i afsnittet om gurkemeje og AIDS.

Referencer:
Majeed, M. og Badmaev, V. Research Report No. 786. (1995). Sabinsa Corporation, USA. "Antioxidant and Free Radical Trapping Properties of Curcuminoids." Nutracon ’95, Las Vegas 1995, Juli 11-13.
Soni, K.B. og Kuttan, R. (1992). "Effect of Oral Curcumin Administration on Serum Peroxides and Cholesterol Levels in Human Volunteers." Ind. J. Physiol. Pharmacol. 36:273,293.
Ghatak, N. og Basu, N. (1972). "Sodium Curcuminate as an Effective Anti-Inflammatory Agent," Ind. J. Exp. Biol. 10:235.
Srimal, R.C og Dhawan, N. (1973). "Pharmacology of Diferuloyl Methane (Curcumin), a Non-Steroidal Anti-Inflammatory Agent," J. Pharm. Harmacol. 25:447.
Srimal, R.C. og Dhawan, B.N. (1985). "Pharmacological and Clinical Studies on Curcuma Longa," Hmadrad Nat’l. Found. Monograph, New Delhi, Indien, Afsnit 3B(ii) p. 131.
Deodhar, S.D. et al (1980). "Preliminary Studies on Anti-Rheumatic Activity of Curcumin," Ind. J. Med. Res. 71:632.
Ammon, H.P.T. et al. (1993) "Mechanism of Anti-inflammatory Actions of Curcumin and Boswellic Acids." J. Ethnopharmacol. 38:113.
Huang, M.T. et al. "Inhibitory Effects of Curcumin on In Vitro Lipoxygenase and Cyclooxygenase Activities in Mouse Epidermis," Canc. Res. 51:813.
Rao, C.V. et al. (1993). "Inhibition by Dietary Curcumin of Azoymethane-Induced Ornithine Decarboxylase, Tyrosine Protein Kinase, Arachidonic Acid Metabolism and Aberrant Crypt Foci Formation in the Rat Colon," Carcinogenesis 14:2219.
Rao, C.V. et al (1993). "Antioxidant Activity of Curcumin and Related Compounds. Lipid Peroxide Formation in Experimental Inflammation," Cancer Res. 55:259.
Sharma, S.C. et al. (1972). "Lipid Peroxide Formation in Experimental Inflammation," Biochem. Pharmacol. 21:1210.
Sharma, O.P. (1976). "Antioxidant Activity of Curcumin and Related Compounds," Biochem. Pharmacol. 25:1811.
Nagabhushan, M. og Bhide, S.V. (1987). "Antimutagenicity and Anticarcinogenicity of Turmeric," J. Nutr. Growth Canc. 4:83.
Nagabhushan, M. (1987). Ph.D. Thesis, University of Bombay, Indien.
Usha, K. et al. (1994). "The Possible Mode of Actions of Cancer Chemopreventive Spice, Turmeric," J. Am. Coll. Nutr. 13:519.
Polasa, K. et al. (1992). "Effect of Turmeric on Urinary Mutagens in Urinary Mutagens in Smokers," Mutagenesis 7:107.
"Turmeric’s Anti-Cancer Use." (1992). Pressemeddelelse, UNI, Hyderabad, Indien.
Ammon, H.P.T. og Wahl, M.A. (1991). "Pharmacology of Curcuma Longa," Planta Med. 57:1.
Soni, K.B. et al. (1992). "Reversal of Aflatoxin Induced Liver Damage by Turmeric and Curcumin," Cancer Lett. 66:115.
Rafatullah, S. et al. (1993). "Evaluation of Turmeric (Curcuma Longa) for Gastric and Duodenal Antiulcer Activity in Rats," J. Ethnopharmacology 29:25-34.
Li, C.J. et al. (1993). "Three Inhibitors of Human Type I Immunodeficiency Virus Long Terminal Repeat Directed Gene Expression and Virus Replication," Proc. Nat’l. Acad. Sci. (USA) 90:1839.
Copeland, R. et al. (1994). "Curcumin Therapy in HIV-Infected Patients Initially Increased CD-4 and CD-8 Counts," Int. Conf. AIDS, Abst. Nr. PBO876.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012