Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kræft væk med nye vaner

Mange kvinder, som rammes af brystkræft, begynder at spise sundere i håb om, at det fremmer deres helbredelse, viser en ny finsk undersøgelse.

For fed kost og et alt for højt kalorieindtag kan øge kvinders risiko for at få brystkræft, og undersøgelsen fra Turku Univesitetshospital viste da også, at ca. 10 pct. af de brystkræftramte kvinder, som deltog, følte, at deres kostvaner var årsag til deres sygdom. 32 pct. sagde, at de efter diagnosen havde ændret deres kostvaner markant.

Langt de fleste forsøgsdeltagere rapporterede, at de havde ændret kostvaner i håb om at opnå større chance for helbredelse, mens en mindre gruppe af kvinderne fortalte, at de havde ændret på deres kostvaner for at mindske bivirkningerne i forbindelse med behandlingen (kemoterapi og strålebehandling). 40 pct. af kvinderne var begyndt på at tage vitamin- og mineraltilskud, mens 22 pct. af disse også tog tilskud af bl.a. naturmedicin ved siden af.

Forskerne bag undersøgelse konkluderer foreløbig, at de forbedrede kostvaner har en meget positiv effekt på patienternes helbred, og det øger brystpatienternes modstandskraft. Og det giver patienterne større chancer for at klare behandlingen og overleve kræftsygdommen, mener forskerne.

Gode kostråd er bl.a. at spise mindre til hovedmåltiderne og spise flere mindre mellemmåltider. Fødevarer med soja indeholder hormonlignende stoffer, som i flere undersøgelser har vist en forebyggende effekt mod brystkræft.

6 kræftbekæmpere:
1. Masser af frugt og grønt
2. Mange fibre
3. Magert og proteinrigt kød
4. Sojaprodukter
5. Morgenmad, ikke natmad
6. "Godt" fedt, f.eks. hørfrøolie eller olivenolie.

Kilde: European Journal of Clinical Nutrition.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012