Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Pilebark Complex mod hovedpine og migræne

(Salix alba L.)

Bruges fortrinsvis mod:
Rygsmerter, betændelse i slimsække, smerter i forbindelse med menstruation, hovedpine, der stammer fra migræne, smerter i bevægeapparatet, slidgigt, ledegigt, senebetændelse, spændingshovedpine.

Historie: egenskaber og brug
Barken fra hvidpil er traditionelt blevet brugt som kilde til salicin, et mildt forstadie til aspirin. Gennem tiden - lang tid før man opdagede salicin - er hvidpilens bark blevet anvendt mod mange smertefulde tilstande, f.eks. gigt, hovedpine, neuralgi, podagra og angina.

Hvidpilebark nævnes i oldtidens ægyptiske, assyriske og græske skrifter og blev af de gamle læger Galen, Hippocrates og Dioscorides brugt til at behandle feber og smerter. De nordamerikanske indianere brugte barken mod hovedpine, feber, ømme muskler, gigt og forkølelse. Og i midten af 1700-tallet behandlede man sågar malaria med hvidpilebark.

De første undersøgelser af barkekstrakter blev foretaget mellem 1821 og 1829. Det var i den forbindelse, at man isolerede og identificerede salicin, men det blev først i 1874 påvist, at stoffet effektivt kan behandle hovedpine og gigtsmerter. I 1838 udtrak man salicylsyre fra salicin, og dette produkt viste sig at være effektivt mod gigtfeber.

Uafhængige undersøgelser har senere medført, at man kemisk har adskilt acetylsalicylsyre fra salicylsyre. Dette nye produkt, som bl.a. findes i aspirin og kodimagnyl, viste sig senere at være effektivt mod smerter i al almindelighed - og i særdeleshed mod forskellige former for gigt, podagra og neuralgi. Andre underformer af salicylsyre har desuden vist sig at have en smertedæmpende virkning.

Salicin, det oprindelige stof fra hvidpilens bark, omdannes til salicylsyre i kroppen. Barkens indhold af salicin er relativt lille, men meget effektivt - i hvert fald for visse personer og visse lidelser. Brugt i rå form indeholder barken andre nedbrydende produkter, som kan fremme hvidpilebarkens smertestillende, feberstillende, desinficerende og antiseptiske egenskaber.

Hvad bruges Pilebark Complex til?
Efterhånden som interessen for naturmedicin er steget, er mange begyndt at vende tilbage til brugen af hvidpil som et alternativ til aspirin. Et dobbelt-blind, placebo-kontrolleret forsøg har vist, at hvidpil hjælper mod rygsmerter og andre smertefulde lidelser som f.eks. slidgigt, slimsækbetændelse, smertefuld menstruation, spændingshovedpine, migræne, ledegigt og senebetændelse.

Aspirin og andre betændelseshæmmende medikamenter er berømte og berygtede for at kunne irritere og skade mavesækken. Men det har vist sig, at hvidpil i moderate doser ikke i samme grad har denne bivirkning. Dette kan til dels skyldes, at størsteparten af den salicylsyre, som hvidpilen indeholder, stammer fra salicin og andre kemiske stoffer, som først konverteres til salicylsyre efter optagelsen i kroppen. Andre resultater tyder på, at standarddoser af hvidpil svarer til 1 børneaspirin pr. dag frem for en fuld dosis aspirin.

Dette sidste faktum stiller et interessant spørgsmål: Hvis pil kun giver en lille dosis salicylsyre - hvordan kan det så virke? Det mest oplagte svar er, at det ikke kun er salicin, der virker - der må være andre stoffer i hvidpilens bark, som deltager.

De videnskabelige beviser
I et 4 uger langt dobbelt-blind, placebo-kontrolleret forsøg med 210 personer, som alle led af rygsmerter, sammenlignede man to forskellige doser pilebarkekstrakt med placebo. Den gruppe, der fik den højeste dosis, var oppe på 240 mg salicin pr. dag, og i denne gruppe kunne 39% melde sig fri for smerter i mindst 5 dage i forsøgets sidste uge. I gruppen på den lave dosis (120 mg salicin pr. dag) lå dette tal på 21%. Og i skarp modsætning hertil kunne kun 6% af den gruppe, der fik placebo, kalde sig smertefrie. Den eneste bivirkning, man kunne påvise, var en allergisk reaktion hos én deltager.

Man har også kunnet påvise klare fordele i dobbelt-blind, placebo-kontrollerede forsøg med 78 personer med slidgigt i knæet eller hoften.

Dosering
Natur-Drogeriets Pilebark Complex kapsler. Aktivt indhold pr. kapsel: 400 mg pilebark ekstrakt (Salix alba L.) med 100 mg salicin. 1-4 kapsler daglig til måltiderne eller efter vejledning.

Praktisk naturlægeerfaring med langtidsanvendelse 2 kapsler 3 gange daglig. Mulighed for hurtig virkning: 5 kapsler 1-3 gange daglig.

Sikkerhed
Forskningsresultaterne tyder på, at en standard dosis hvidpil svarer til 50 mg aspirin - en meget lav dosis. Pil hindrer ikke blodet i at størkne på samme måde som aspirin og ser heller ikke ud til at irritere mavesækken i nævneværdig grad. Ikke desto mindre er det rimeligt at antage, at hvis hvidpil tages over en længere periode eller i store mængder, vil ekstraktet stadig kunne have de samme bivirkninger som aspirin.

Det bør du vide
Det kan være klogt at undgå at tage hvidpil, hvis du indtager blodfortyndende kost som hvidløg, alkohol, fiskeolier og Omega-3 eller tager medikamenter som f.eks. Coumadin (warfarin), heparin, plavix (clopidogrel), ticlid (ticlopidin), trental (pentoxifyllin) eller aspirin, methotrexat, metoclopramid, dilatin (phenytoin), sulfonamid, spironolacton og andre kaliumbevarende diuretiske midler eller medikamenter, der skal forebygge hjerteanfald som f.eks. valproidsyre. Det er ikke bevist, at der kan være fare på færde, men anbefalingen bygger på lægelige konklusioner (teorier/gætterier).

Referencer:
European Scientific Cooperative on Phytotherapy. Salicis cortex. Exeter, UK: ESCOP; 1996-1997:2. Monographs on the Medicinal Uses of Plant Drugs, Fascicule 4.
Chrubasik S, Eisenberg E, Balan E, et al. Treatment of low back pain exacerbations with willow bark extract: a randomized double-blind study. Am J Med. 2000; 109:9-14.
Meier B, Sticher O, Julkunen-Tiitto R. Pharmaceutical aspects of the use of willows in herbal remedies. Planta Med. 1988;54:559-560.
Schmid B, Ludtke R, Selbmann HK, et al. Efficacy and tolerability of a standardized willow bark extract in patients with osteoarthritis: randomized, placebo-controlled, double blind clinical trial [oversat fra tysk]. Z Rheumatol. 2000;59:314-320.
Krivoy N, Pavlotzky E, Chrubasik S, et al. Effect of Salicis cortex extract on human platelet aggregation. Planta Med. 2000;66:1-4
Goodman, L.S. & A. Gilman. 1975. Pharm Basis of Thera. MacMillan, NY.
Hansten, P.D. 1979. Drug Interactions, 4. udgave red. Lea & Febiger, Philadelphia.
Hyde, F.F. British Herbal Pharmacopoeia. British Herbal Medicine Assoc: West Yorks, England, 1983.
Kastrup, E.K., red. 1981. Drug Facts and Comparisons, 1982-udgave. Facts and Comparisons Division, J.P. Lippincott Co, Philadelphia (St. Louis)
List, P. & L. Hoerhammer. 1969-1976. Hagers Handbuch der pharmazeutischen Praxis, bind 2-5. Springer-Verlag, Berlin.
Martin, E.W. 1978. Drug Interactions Indes, 1978/79. J.B. Lippincott Company, Philadelphia.
Mowrey, Daniel B., Ph.d. Exper. Psych., Brigham Young University. Director of Nebo Instritue of Herbal Sciences. Director of Behavior Change Agent Training Institute. Director of Research, Nova Corp.
Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, British Herbal Med Assoc, Lane House, Cowling, Na Keighley, West Yorks Bd Bd2001x, 1983.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012