Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Er det sikkert at tage store doser carotenoider?

Omdannelsen af beta-caroten og andre provitamin A-carotenoider reguleres af den enkeltes A-vitamintilstand. Det betyder, at store doser carotenoider ikke fører til et unormalt højt indhold af A-vitamin i blodet og dermed heller ikke til symptomer på hypervitaminose A.

Hovedparten af de forskningsresultater, der findes vedr. carotenoidernes sikkerhed, drejer sig om beta-caroten. Dyreforsøg, hvor man har undersøgt carotenoidernes giftighed, har vist, at beta-caroten ikke er kræftfremkaldende og heller ikke beskadiger arvematerialet eller giver fosterskader. Til behandlingen af erythropoietisk protoporfyri har man brugt doser på 20 til 180 mg beta-caroten uden påviselig forgiftning af kroppen og uden unormalt høje forekomster af A-vitamin i blodet.

Men i to nyligt offentliggjorte forsøg med syntetisk beta-carotentilskud til højrisikogrupper (29.133 mandlige rygere i 5-8 år og 18.314 rygere, eks-rygere og arbejdere, der har været udsat for asbest, i en opfølgningsperiode på 4 år) steg både risikoen for lungekræft og det samlede antal dødsfald i den gruppe, der fik beta-caroten, sammenlignet med placebo-gruppen. I modsætning hertil gav et forsøg med 22.071 mandlige læger i 12 år ingen betydelige forskelle i antallet af tilfælde af lungekræft eller kredsløbssygdomme eller i det samlede antal dødsfald i beta-carotengruppen sammenlignet med placebogruppen. Man har forklaret de ekstra tilfælde af lungekræft mv. med, at det tager lang tid at "nulstille" risikoen for kræftsygdomme efter lang tids udsættelse for risikofaktorer. Desuden har disse forsøg anvendt syntetisk beta-caroten i stedet for en blanding af de naturlige carotenoider, som findes i frugt og grønsager.

Referencer:
Bendich A. The Safety of Beta-Carotene. Nutr Cancer 11:207-214 (1988).
Alpha-Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study Group. The Effect of Vitamin E and Beta-Carotene on the Incidence of Lung Cancer and other Cancers in Male Smokers. New Engl J Med 330:1029-1035 (1994).
Omenn GS, et al. Effects of a Combination of Beta-Carotene and Vitamin A on Lung Cancer and Cardiovascular Disease. New Engl J Med 334:1150-1155 (1996).
Hennekens CH, et al. Lack of Effect of Long-Term Supplementation with Beta-Carotene on the Incidence of Malignant Neoplasms and Cardiovascular Disease. New Engl J Med 334:1145-1149 (1996).

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012