Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Pilebark og smertebehandling

Pilebark ekstrakt er det nye behandlingsmiddel til kroniske smerter

"Nu bør forskningen komme til bunds i, hvordan naturmidler virker mod kroniske smerter", sagde smerteeksperten professor Sigrun Chrubasik på den 2. internationale gigt- og smertekongres 18.-19. August 1999 i Freiburg. Hun bygger sin udtalelse på resultaterne af to aktuelle, kliniske undersøgelser, som har vist, at et naturmiddel baseret på pilebarkekstrakt førte til smertefrihed for 40% af undersøgelsernes kronisk rygsmertepatienter efter 4 ugers behandling. Planteterapien viste sig oven i købet at være en smule bedre end den konventionelle smertebehandling - i og med, at midlet tolereres langt bedre end andre præparater. Mange af de patienter, der henvender sig til lægen, klager over smerter. "Man kan sige, at smertebehandling er hjørnestenen i lægens arbejde", siger Dr. Erwin Häringer, München. Det er derfor ikke så mærkeligt, at smertestillende midler hører til de mest ordinerede i Tyskland. "Spørgsmålet er så, om patienterne nu også tager præparaterne".

Epidemiologiske undersøgelser har tydeligt vist, at mange af de smertestillende midler, der bliver ordineret, ikke bliver taget på grund af de bivirkninger, der omtales på den vedlagte information - eller i bedste fald ikke bliver taget i tilstrækkelig mængde. "Smertestillende midler bruges kun korrekt i 25% af tilfældene", siger Häringer og tilføjer: "Det er en af grundene til, at praktiserende læger oftere og oftere griber til naturlige smertestillende midler som f.eks. pilebarkekstrakt. De bruges i langt højere grad korrekt". Pil er en af klassikerne inden for smertebehandling. I århundreder er planten blevet brugt i folkemedicinen til behandling af smerter og febersygdomme. I middelalderen gik planten noget i glemmebogen, men har derefter oplevet en renæssance, fordi den afslørede sig i adskillige farmakologiske undersøgelser og kliniske forsøg som et yderst virksomt analgetikum uden ret mange bivirkninger, som eksperterne på kongressens "Special Interest Group of Rheumatic Pain" i Freiburg konstaterede.

Acetylsalicylsyrens moder
Ifølge professor Adolf Nahrstedt fra Münster indeholder pilebarkekstrakt en hel række stoffer. De øjensynligt mest aktive stoffer er - udover flavonoider og garvestoffer - fenolbindingen mellem salicin og aryl- og acylderivater. Ved oral indgivelse bliver salicin fra pilebark omdannet til saligenin i tarmen. Derefter optages de i tarmen og omdannes ved stofskiftets iltning til det egentlige aktive stof salicylsyre. Salicylsyre fra pilebarkekstrakt er nært beslægtet med acetylsalicylsyre.

Eneste forskel er, at der mangler en acetylgruppe. Det er altså ikke så mærkeligt, at stoffernes virkning i kroppen kan sammenlignes. Begge hæmmer enzymet COX-1, som er en forudsætning for prostaglandin-syntesen - og virker på den måde antiinflammatorisk og smertedæmpende.

Der er dog en grundlæggende forskel mellem acetylsalicylsyre og salicinholdigt pilebarkekstrakt: I modsætning til acetylsalicylsyren er pilebarkekstrakt en urtekompleksitetsfaktor. Det aktive stof salicylsyre bliver altså først dannet og frigivet i organismen, nærmere betegnet i leveren. Dermed skånes slimhinderne i munden, spiserøret, maven og tarmen mod den aggressive syregruppe. Bivirkninger på tarmsystemet, som man kender fra acetylsalicylsyre-præparaterne, er dermed udelukket. Desuden bliver salicylsyren langsomt og jævnt omdannet fra forstadiet, hvorigennem man opnår en længere virketid i organismen. Endnu en fordel ved naturmidlet er, at på grund af den manglende acetylgruppe er salicylsyre ikke i stand til at acetylisere thrombocytter, og dermed undgår man den frygtede blodpropsdannende virkning ved acetylsalicylsyrepræparaterne. Ganske vist har man også konstateret en let hæmmende indvirkning på thrombocytaggregationen ved pilebarkekstrakt, som åbenbart ikke stammer fra salicylat, men fra andre indholdsstoffer i ekstraktet. Som professor Noberto Krivoy fra Haifa i Israel forsikrer, så er denne effekt meget ringe og "meget tæt på den, man kan konstatere ved placebopræparater". Alt i alt, siger eksperterne i Freiburg, er pilebarkekstrakt dermed det analgetiske middel, der har færrest bivirkninger.

To undersøgelser dokumenterer virkningen
Men ikke nok med, at pilebarkekstrakt har få bivirkninger - det er desuden højaktivt, viser to nyligt offentliggjorte undersøgelser ifølge professor Sigrun Chrubasik i Freiburg. Begge undersøgelser blev gennemført med patienter, som i årevis havde lidt af kroniske rygsmerter og netop havde været udsat for akutte smerteanfald.

Den første undersøgelse, et tregrenet dobbeltblindforsøg med 210 patienter, blev foretaget på Rambam Medical Center i Haifa under ledelse af professor Elon Eisenberg. Patienterne fik enten 2 x 1 kapsel pilebarkekstrakt, dvs. 120 mg salicin pr. dag eller 2 x 2 kapsler, dvs. 240 mg pr. dag. Resultatet var yderst overbevisende: 20% af patienterne i 120 mg-gruppen og 40% af patienterne i 240 mg-gruppen var smertefrie allerede efter 4 uger.

Også i et parallelt udført åbent kontrolgruppeforsøg foretaget ved universitetsklinikken i Frankfurt under ledelse af Oliver Künzel viste det sig, at ved en dosis på 240 mg pr. dag kunne man opnå en betydelig reduktion af smerterne. Pilebarkekstrakt er - ifølge undersøgelsesresultaterne - ligeså virksomt og i nogle tilfælde endnu mere virksomt end den traditionelle smertebehandling.

I Tyskland har man gennem længere tid inddelt smertebehandlingen i henhold til WHO’s smertetrappe:

  • Trin 1 omfatter ikke-morfinrelaterede analgetika, specifikt NSAID-præparaterne (acetylsalicylsyre, paracetamol og diverse gigtpræparater)
  • Trin 2. Først når disse analgetika ikke giver den ønskede reduktion af smerterne, anbefaler WHO, at der gives svage morfinpræparater, f.eks. codein, nobligan
  • Trin 3 omfatter morfinpræparater i tillæg til de ikke-morfinholdige præparater. Gives til patienter med middelstærke eller stærke smerter.

Men alle præparater i denne smertetrappe har bivirkninger - man mangler et bivirkningsfrit grundlag, er eksperterne enige om. "Den besked, jeg forsøger at formidle, er: På Trin 1 bør man forsøge med smertestillende naturmidler, fordi der er færre bivirkninger. Og når det så ikke er tilstrækkeligt til at dæmpe smerterne, kan man gå over til syntetiske smertestillende midler i en reduceret dosis", mener professor Chrubasik. De fremlagte undersøgelsesresultater bekræfter smerteeksperten i hendes tro på, at den grundlæggende medicinering til kroniske smertepatienter kan garanteres ved høje doser af pilebark ekstrakt. "Ved at bruge pilebark ekstrakt kan man erstatte andre smertestillende midler - eller i hvert fald spare på brugen af dem".

Pilebark Complex kapsler
I Danmark forhandles pilebark ekstrakt under navnet Pilebark Complex kapsler. Dosis er 1-4 kapsler daglig. Praktisk naturlægeerfaring med langtidsanvendelse af Pilebark Complex kapsler: 2 kapsler 3 gange daglig. Mulighed for hurtig virkning: 5 kapsler 1-3 gange daglig.

Læs mere om Pilebark Complex her!

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012