Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hudens forsvar

Solbeskyttelse i kapselform? Ny forskning peger på beta-carotener

Af prof. Hagen Tronnier, Institut for Eksperimentel Dermatologi, Witten-Herdecke, Tyskland

Efter måneder med koldt vintervejr ser man forventningsfuldt frem til at mærke solen varme på huden og bytte den blege hud ud med en dejlig brun. Men det er de færreste, der er klar over, hvilken risiko der er forbundet med at få den højt skattede brune farve. Det viser det stærkt stigende antal af hudkræfttilfælde i Nordeuropa. Men følge dermatologerne er der gode nyheder: Tager man et caroten-tilskud, inden man bevæger sig ud og solbader, kan man forberede huden og - sammen med de topiske solbeskyttelsesmidler - give den en optimal beskyttelse mod skader fra de ultraviolette stråler.

Det er godt nok en anden antioxidant - E-vitamin - som normalt forbindes med det at have en sund hud. E-vitamin bruges undertiden som hjælp til heling af sår og brandsår, men også dets fugtgivende og let solbeskyttende egenskaber har gjort det til en af de mest anvendte ingredienser i mange hudplejeprodukter. Men lige nu er det carotenoiderne, som vækker interesse inden for hudplejeforskningen - i hvert fald hvad angår beskyttelse mod de skadelige virkninger ved solbadning. I USA er beta-caroten er allerede godkendt til behandling af meget lysfølsom hud, men de sidste nye forskningsresultater, som kommer fra et tysk forskerteam, tyder på, at også personer med normal hud kan have udbytte af carotentilskud. Faktisk er carotenbaserede kosttilskud allerede veletablerede i Frankrig og Tyskland som en integreret del af solbeskyttelsesmidlerne på markedet.

Udover at give planterne (bl.a. mange frugter og grønsager) farve er carotenoiderne også et vitalt beskyttelsesmiddel mod solens UV-stråler. Faktisk ville hele floraen blive til en brun, afbrændt masse ret kort efter, at solen er stået op, hvis ikke carotenoiderne beskyttede den.

Carotenoiderne har en lignende funktion for vi mennesker: De er med til at sætte de frie radikaler ud af spillet og reducere hudens følsomhed over for lys. Selvom solens stråler til dels absorberes af ozonlaget (som jo som bekendt bliver tyndere og tyndere), så er der en ganske pæn del af strålerne, som trænger igennem ozonlaget og gennembryder selv den hud, der er beskyttet af en solblokker. Disse stråler kan aktivere de frie radikaler, som er med til at udvikle skaderne på huden - om det så drejer sig om rynker, for tidlig aldring, forbrænding eller hudkræft. Dermatolog Dr. Jane McGregor fra St. Thomas’ Hospital i London advarer: "Solbeskyttelsesprodukterne er meget effektive til at forebygge forbrændinger, men man er ikke helt så sikker på, at der er den samme beskyttelse at hente, når det gælder hudkræft". Ifølge Dr. McGregor tyder nogle undersøgelser på, at der er øget risiko for ondartede melanomer blandt personer, der bruger solbeskyttelsesmidler. "Én mulig forklaring på dette er, at godt nok beskytter de mod de UVB-stråler, som kan give forbrændinger, men de beskytter ikke alle i tilstrækkelig grad mod UVA-stråler. Desuden ved vi meget lidt om, hvor gode solbeskyttelsesmidlerne er til at modvirke den immunforsvarshæmmende virkning, de ultraviolette stråler har - og dette spiller måske en rolle for udviklingen af hudkræft."

Alt tyder altså på, at det ikke er nok at forlade sig på solbeskyttelse alene for at forebygge langtidsskader - og så kan de tyske forskningsresultater blive endnu mere betydningsfulde.

I Berlin-Eilath-undersøgelsen foretaget af Harald Gollnick og Hans Biesalski fik 20 forsøgspersoner en topisk solbeskyttelse plus enten 30 mg beta-caroten pr. dag eller placebo i en periode på 10 uger, inden de i kontrollerede rammer blev udsat for solens stråler. Resultaterne viste, at tilstedeværelsen af en større mængde beta-caroten i kroppen øgede antallet af Langerhans’ske celler. Disse celler, som ødelægges af solens stråler, er en vigtig brik i hudens immunforsvar.

Virkningen af:
UVB-stråler - solskoldning
UVA-stråler - aldring

 

 

 

Desuden viste det sig, at den gruppe, der fik beta-carotentilskud havde betydeligt mindre erythem (rødmen) end placebo-gruppen, og at deres indhold af beta-caroten i blodet ikke faldt til under det normale under solbadningen, hvor det modsatte var tilfældet for placebo-gruppen. Gollnick og Biesalski konkluderer, at "et moderat tilskud af beta-caroten før og under sodbadning kombineret med en topisk solbeskyttelse er mere effektiv end solbeskyttelsesproduktet alene. På basis af vores resultater vil vi anbefale, at personer i risikogruppen bruger denne kombination, f.eks. før de udsætter sig for UV-stråling under en ferierejse."

Lignende resultater har en anden gruppe tyske forskere ved Institute of Experimental Dermatology ved universitetet i Witten-Herdecke fundet frem til. Sammen med computereksperter har professor Hagen Tronnier udviklet et såkaldt "multipelt reflektionsspektrometer" - et instrument, som meget præcist kan beregne koncentrationen af beta-caroten under huden. Ved hjælp af dette instrument og andre metoder har han og hans forskerteam kunnet måle den beskyttende effekt ved tilskud af naturlige, blandede carotenoider, som er udvundet af havalgen Dunaliella salina, og som indeholder fem af de mest almindelige carotenoider, der findes i vores basiskost: Beta-caroten, alfa-caroten, lutein, cryptoxanthin og zeaxanthin. Daglige doser på 50 mg over 6 uger og 25 mg over 12 uger viste sig begge at være effektive til at beskytte lys hud mod UV-skader. Forskerne mener, at den beskyttende virkning stammer fra den reflekterende eller "spredende" effekt, beta-caroten har på UV-lys.

Referencer:
Mathews-Roth M et al.: JAMA 1974;228:1004-1008.
McGregor JM, Young AR; BMJ 1996;312n. 7047:1621-2.
Gollnick HP et al. European Journal of Dermatology 1996;6:200-205.
Tronnier H, Heinrich U et al. 1996. Institute of Experimental Dermatology, University Witten-Herdecke, Tyskland.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012