Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læger ikke interesseret i ernæring

Folkesundheden: Der er behov for, at lægerne får mere viden om ernæringens betydning.

Der er et stort behov for formidling af ny viden om ernæringens betydning for sundheden. Men lægerne har ikke vist interesse for at give plads til undervisning på området i lægestudiets læseplaner.

Det fastslog professor Arne Astrup fra Forskningsinstitut for Human Ernæring på et seminar, arrangeret af Kantineledernes Landsklub i forbindelse med fødevaremessen Tema 97 i Bella Center.

Arne Astrup kritiserede både lægernes manglende uddannelse og interesse i ernæringsspørgsmål. Han har eksempler på, at læger rådgiver kvinder i forbindelse med svangerskab på basis af forældet og fejlagtig viden. Her er det nødvendigt med en styrket undervisning, påpegede han.

Lægernes manglende interesse for ernæring står på den led i skærende kontrast til befolkningens interesse for emnet. Også myndighederne har vist stor interesse for området, sagde Arne Astrup og pegede på det faktum, at Forskningsinstitut for Human Ernæring fra i år kommer på finansloven. Her arbejder 80 personer med forskning og formidling af nyt vedrørende ernæring.

Ny uddannelse for diætister
På instituttet arbejder man også på en ny uddannelse for diætister, som kan give dem den vægt og faglighed, der gør det muligt at gå i dialog med lægerne.

"Ernæringens betydning er et underkendt område. Og det til trods for, at vi siden August Kroghs dage har viden om, at børn, som får den rigtige ernæring, også har den højeste hjerneproduktion. Vi ved i dag, at ernæringen har stor betydning for, hvordan vores krop og psyke reagerer samtidig med, at den har stor betydning for, hvor vågne vi er på arbejdspladsen, for medarbejdernes sygdomsfrekvens og for produktiviteten", fastslår Arne Astrup.

Ernæringsrådet og helseeksperter bombarderer os dagligt med gode råd til fedtfattig kost med masser af kulhydrater og proteiner. På trods af det er det som om, danskerne først reagerer, når kroppen ikke længere kan krybe i badedragten eller smokingen. Først da tager vi affære og begynder måske en slankekur.

Det er bare helt forkert, forklarede Arne Astrup. Kortvarige kure, hvor man efterfølgende genoptager de gamle kostvaner, tjener ingenting.

Kantineledernes ansvar
Den viden, vi har i dag, angår i allerhøjeste grad kantinelederne, mener Arne Astrup. Det handler om at ændre kostsammensætningen - at tage toppen af fedtforbruget og indse nogle af de grundliggende sandheder, som ernæringsvidenskaben har fundet frem til.

Og det er ikke så enorm en opgave. Man kan begynde med at tage de øverste 10 pct. fedt af det daglige energitilskud. For at nå det er der brug for at ændre i kostsammensætningen. Vi skal ændre indkøbsvaner og tilberedning. Endelig skal vi ændre i udvalget af opskrifter. Energirigtig mad er sat lig med kedelig mad. Det er en myte uden hold i. I dag er det muligt at lave spændende retter med fedtfattige produkter. Det viser den sidste Karolinebog, hvor man har taget den nye viden til sig.

Vågen og produktiv
Kantinelederne bør samarbejde meget mere med virksomhedsledelsen. Ikke kun hvor det drejer sig om at servere den rigtige mad i forbindelse med direktionens kontraktforhandlinger.

Kilde: SHBL 3/97

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012