Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kræft: spis rigtigt, så undgår du kræft

Tomater, ærter, blå druer… Hvis du spiser rigtigt, nedsætter du risikoen for at få kræft/cancer. Mulig forklaring? De såkaldte sekundære plantestoffer bremser de syge cellers vækst.

Ekspertinterview med Dr. Jann Arends, overlæge og leder af Ernährungsmedizin, Klinik für Tumorbiologie i Freiburg, Tyskland.

Specielle planteindholdsstoffer sætter gang i en række bemærkelsesværdige reaktioner i vores organisme. Hvordan skal det forstås?

Med "sekundære plantestoffer" mener man alt, hvad man en plante producerer for at sikre sin egen overlevelse. Forsvar mod skadegørende stoffer, farve- og aromastoffer, vækstregulatorer. De kaldes også "bioaktive stoffer" eller - til sammenligning med vitaminerne - om "phytaminer".

Har de samme næringsværdi som vitaminer?

Ja, de regnes for uundværlige for vores sundhed. Men vi ved endnu ikke ret meget om dem, og de forekommer kun i ganske små mængder i planterne.

Hvilke planter er der mest i?

Flavonoider - nogle af de vigtigste sekundære plantestoffer - findes i næsten alle planter, fra kartofler til ærter, jordnødder og soja. Carotenoider giver frugt og grønsager som f.eks. ferskner, gulerødder, mango, tomater, peber og spinat deres gule eller dybgrønne farve. Det er i øvrigt disse "farvekilder", som tilskrives den kræfthæmmende virkning.

Hvad gør udforskningen af de sekundære næringsstoffer så vanskelig?

Deres enorme forskelligartethed. Af flavonoiderne alene regner man med, at der findes fra 6.000 til 10.000 forskellige typer. Og man kender til mere end 600 carotenoider.

Hvordan virker de sekundære plantestoffer på vores sundhed?

De er antioxidante - dvs. at de modvirker de aggressive frie radikaler, som kan anrette varige skader på celler og arvemateriale og dermed fremme udviklingen af kræftsvulster. Men det holder ikke med det. De sekundære plantestoffer virker som antibiotika, dvs. slår bakterier ihjel eller standser deres formering. Og sidst, men ikke mindst aktiverer de immunforsvarets dræberceller, som udrydder sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hvordan er man blevet opmærksom på disse gode egenskaber?

Sådan helt grundlæggende skyldes det studiet af, hvordan mennesker, der spiser meget frugt og grønt, sjældent udvikler ondartede svulster. Middelhavskøkkenet er et godt eksempel: Blandt sydeuropæere optræder bestemte kræftformer, f.eks. tyktarmskræft, langt sjældnere end blandt indbyggerne på de nordlige breddegrader.

Så det er noget med, at man skal spise varieret også i dette tilfælde?

Nemlig; middelhavskøkkenet udmærker sig ved at benytte sig af et stort udbud af forskellige fødevarer fra planteriget. Der kommer grønsager, salat, frugt og nødder på bordet hver dag - og også mælk, yoghurt og ost. Fisk og fjerkræ serveres flere gange om ugen, og man får kun sjældent mørkt kød. Det mest brugte fedtstof er olivenolie. Når man benytter sig af sådan en vifte af bioaktive stoffer, kan det være svært at finde ud af, hvordan de enkelte stoffer virker hver for sig.

Så det bør hedde sekundære plantestoffer i stedet for hakkebøf med sovs og burger med pommes fritter…

Ja, for man kan være arveligt disponeret for kræftsygdomme, men om de udvikler sig til sygdom, er i høj grad et spørgsmål om livsstil. Undersøgelser viser, at ca. 35% af de ondartede svulster kan tilskrives forkert ernæring. Omvendt har 128 ud af 156 undersøgelser af ernæringsforhold vist, at frugt og grønsager beskytter mod forskellige kræftformer. Der findes under alle omstændigheder beviser for, at hvis man kun spiser lidt grønsager og frugt, har man dobbelt så stor risiko for at få en kræftsygdom, som hvis man spiser meget.

Hvilke svulster kan en varieret kost forebygge?

Det har to amerikanske faglige selskaber forsøgt at finde ud af. Man gennemgik 217 undersøgelser for at finde en forbindelse mellem en eller flere grønsager og/eller frugter og nedsat risiko for de forskellige kræftformer. Eksperterne så på både sikkerhed, sandsynlighed og mulighed for nedsat kræftrisiko.

Hvad er man så sikker på?

At frugt og grønsager beskytter mod svulster i mund, svælg, spiserør, mave, tyktarm, endetarm og lunger. Det ser ud til, at grønsager generelt spiller den største rolle i den forbindelse.

Og hvad mener man så er sandsynligt?

At risikoen for kræft i bryst, blære, bugspytkirtel og strubehoved også mindskes, når man spiser frugt og grønsager.

Findes der også sekundære plantestoffer, som er skadelige?

Ja. Til denne gruppe hører solanin, som findes i kartofler, som modnes over jorden og bliver grønne. Normalt modnede kartofler indeholder småbitte mængder. I forskellige grønsager som f.eks. spinat og bladbeder findes oxalsyre, men hvis man holder sig til de gængse tilberedningsmetoder, behøver man ikke at være bange for, at de er skadelige.

Det nyeste er, at det høje lycopenindhold i tomater er specielt gavnligt for vores helbred. Passer det?

Lycopen hører til gruppen af carotenoider. Undersøgelser viser, at stoffet kan reducere risikoen for bryst-, prostata- og mave/tarmkræft. Det har en positiv indflydelse på immunforsvaret, i og med at det fremmer kommunikationen mellem cellerne og virker som antioxidant.

Men det betyder vel ikke, at man skal holde sig til én type frugt eller grønt?

Nej, overhovedet ikke. Jo mere varieret en kostplan, man lægger, jo bedre er det. Kun på den måde kan man være sikker på, at man får hele spektret af de tilgængelige næringsstoffer. Nogle skal spises rå, andre skal tilberedes let - der går meget tabt, hvis man koger eller på anden måde tilbereder grønsagerne for meget. På den anden side er visse næringsstoffer først tilgængelige, når fødevaren bliver kogt. Derfor er det absolut ikke nogen god ide kun at leve af råkost.

Ved man noget om, i hvilke mængder man skal have de sekundære plantestoffer for at sikre et effektivt skjold mod kræftsygdom?

Nej, det ved man ikke med sikkerhed noget om endnu. Af den grund anbefaler internationale ernæringseksperter og også Deutsche Krebsgesellschaft, at man spiser mindst 5 portioner røde, grønne og gule grønsager og/eller frugt samt fuldkornsprodukter pr. dag. Og glem ikke at få mælk og vegetabilsk olie. For frugt og grønsager gælder det, at det skal være frisk. Køb de varer, som det er sæson for, og sørg så vidt muligt for at købe økologisk.

Overblik over de sekundære plantestoffer: Hvor findes de, og hvordan virker de?

Carotenoider fanger de frie radikaler
Plantefarvestofferne stimulerer immunforsvaret og virker antioxidant. Forskere ved Ben Gurion-Universitet i Israel har påvist, at de kan hæmme kræftcellers vækst. Den kendteste form er beta-caroten. Det findes i rigt mål i gule og røde frugter som f.eks. abrikoser, mango, græskarkerner, gulerødder og tomater og i grønne bladgrønsager som broccoli, grønkål, bladbeder og spinat.

Fenolsyre beskytter vævene
Fenolsyre går ligeledes efter de frie radikaler og beskytter de dybereliggende vævslag mod angreb. Specielt tre former har betydning: Ferula-, kaffe- og ellagsyre. Ferula- og kaffesyre findes mest i grøn- og hvidkål, peber, grønne bønner og radiser, hvorimod ellagsyre findes i bær og valnødder.

Terpen fremmer smagen
Dette aromastof bidrager til citrusfrugters og grønsagers typiske duft og er frem for alt en smagsfremmer. En detaljeret beskrivelse af alle ca. 4.500 forskellige terpener findes endnu ikke. Terpen findes frem for alt i pebermynte, citron, selleri og kommen.

Glucosinolat bremser kræftsygdomme
Disse smagsstoffer hindrer forstadier til kræft i at udvikle sig og "uskadeliggør" de kræftceller, der evt. allerede er udviklet. Findes i forskellige kålsorter som hvidkål, rødkål, blomkål, grønkål, rosenkål og kinakål og i planter med skarp smag som ræddike, karse, løg og sennep.

Phytosterin sænker kolesterolet
Phytosteriner er planteverdenens svar på det dyriske kolesterol, som de rent kemisk ligner meget. I menneskets organisme har de den modsatte virkning: De sænker blodfedtværdien og skulle kunne sænke risikoen for tyktarmskræft. Findes i fedtholdige plantedele som solsikkekerner, sesamfrø og naturlige planteolier.

Flavonoider dræber kræftceller
Det går slet ikke uden flavonoider. Disse oftest gule, men også røde, blå og violette farvestoffer stimulerer dræbercellerne i vores immunforsvar, hæmmer omdannelsen af kræftforstadier til egentlige kræftceller. De sidder lige under skallen på frugt (f.eks. røde druer, citrusfrugter, blommer, kirsebær, bær og æbler), grønsager (tomater, auberginer og rødkål) og mange lægeplanter (f.eks. kamille og marietidsel).

PS.: Hvis du ikke kan spise nok varieret kost, så prøv disse kosttilskud:
Maximum multivitamin/mineral tabletter
CellSikker kapsler

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012