Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Brystfusk

Lægger man bryst til skønhedskirurgi, kan man få en slem overraskelse. For ganske mange af de læger, der foretager de lukrative indgreb, er ikke uddannede kirurger

Sabine har alle dage syntes, at hendes bryster var for små. Men så fandt den 35-årige kontorassistent frem til en privatklinik med en læge, som gerne ville hjælpe hende – oven i købet til en rigtig, rigtig god pris. Formedelst 3.580 euro ville han gøre hendes brystmål større med implantater - og den slags koster ellers rask væk 6.180 euro de fleste andre steder. Men han "glemte" at fortælle hende, at i stedet for silikone indopererede han to køkkensvampe, der var skåret til til formålet.

Tror du på den? Hvis ikke, er du er ikke den eneste. Under titlen ’Køkkensvampe som brystimplantater’ fortalte lægetidsskriftet Medical Tribune Sabines historie i oktober i år. Men man var lidt for hurtigt ude.

Sabine findes ganske vist, og at hun har fået indopereret "svampene", bekræftes af Joachim Hecker, som er plastikkirurg i Langen, og som tre år senere fjernede de sammenvoksede implantater fra Sabines betændte bryster. "Men det var ikke køkkensvampe, men derimod et dårligt brystimplantat fremstillet af et tjekkisk firma." Lignende svampe fremstillet af polyetylen eller polyuretan har også adskillige amerikanske kvinder fået indopereret - ganske vist tilbage i 50’erne og 60’erne. Men eftersom det senere viste sig, at disse implantater ofte skrumpede og blev hårde efter nogle år, bruger lægerne i dag kun specialfremstillede puder med silikone eller kogesalt.

At det lige netop var et tidsskrift, hvis redaktion bl.a. består af læger, som videregav historien med køkkensvampene, er symptomatisk for plastikkirurgernes rygte. Mens halvguderne i de hvide kitler sædvanligvis er meget hurtige til at dysse sagen ned, så snart lægestanden bliver angrebet, er det lige modsat, når det gælder brystforstørrelser, fedtsugninger og lignende: Dén gren af faget har i forvejen så ramponeret et ry, at læger tiltror læger alt - og de gør det offentligt.

Og ikke helt uden grund. Modsat andre områder af lægefaget handler tilretninger af ben og bryster ikke om at redde liv - eller helbred, for den sags skyld. Næh, det handler om penge. Efterhånden som der kommer flere og flere nedskæringer i sundhedsvæsnet, søger nogle læger alternative græsgange for at tjene et par euro uden om sygesikringens kasse. Og kosmetisk kirurgi er et lukrativt og voksende marked - takket være tidens ånd og den vrangforestilling, at man på den måde kan holde sig evigt ung. Og det er nemt at tilegne sig de færdigheder, der skal til: Mange læger lærer fedtsugning på et weekendkursus og gå derefter i gang med første kunde mandag morgen.

Resultatet er, at selv lægeforeningerne, som alle læger skal være registreret i, ikke har nogen idé om, hvad mange af deres medlemmer foretager sig, og hvad de rent faktisk er kvalificerede til at foretage sig. "Vi ved ikke engang, hvor mange operationer der foretages pr. år i Tyskland," siger Giulio Ingianni, som er leder af plastikkirurgiafdelingen ved Klinikum Wuppertal og medlem af foreningen af plastikkirurger.

Generalsekretær i Deutsche Gesellschaft für Plastische und Wiederherstellungschirurgie Hans Rudolph siger: "Det mest skræmmende er, at ingen ved, hvor ofte der fuskes med skønhedsoperationerne." Selvom der i løbet af de sidste 10 år er kommet en hel del historier om graverende fejl, så er der ikke blevet flyttet ret meget. "Alt for mange ønsker, at det hele skal blive ved det gamle". For kvalitetskontrol og gennemskuelighed - uha, den slags koster arbejde og penge. "Heller myndighederne og de lægelige organisationer tager opgaven alvorligt," kritiserer Rudolph.

Tysk praksis er, at "i princippet kan alle foretage alle former for tilladte skønhedsoperationer - uden at have en passende uddannelse," konstaterer Robert Schäfer, der tager sig af medicinske spørgsmål i Ärztekammer Nordrhein i Düsseldorf. Mens lægernes fagforeninger har meget præcise regler for, f.eks. hvor store skiltene i en almindelig lægepraksis må være, så er ordet "skønhedsoperation" overhovedet ikke omtalt inden for lægeretsområdet. Titlen ’Kosmetisk kirurg’ må enhver læge bruge - han behøver såmænd ikke engang være kirurg…

Ifølge en dom fra landsretten tilbage i 1990 "skal kravene til kvalitet og sikkerhed ved kosmetiske indgreb være specielt høje". I sidste ende er det ikke et livsvigtigt indgreb for en kvinde, som hellere vil kunne fylde en B-skål end en A-skål, siger Rudolph: "De kvinder, der vælger skønhedsoperationer, er sunde og raske - derfor kan man ikke forsvare bestemte risici, som man måske vil acceptere i ulykkestilfælde."

Kun de ca. 500, der bærer titlen ’Plastikkirurg’, har den lovbestemte 6-årige uddannelse. "Skønhedsoperationer er imidlertid kun ét af arbejdsfelterne inden for dette arbejdsområde," forklarer Ingianni. Mange specialiserer sig i håndkirurgi, rekonstruktion efter kræftoperationer eller ulykker eller rettelse af medfødte misdannelser. Mange øre-næse-hals-læger, kæbeortopæder, øjenlæger, hudlæger og gynækologer er desuden specialuddannede til at foretage indgreb på næse, øjenlåg og bryst.

Ved første øjekast kan det forekomme noget underligt, at antallet af problemer er så lavt, når man tager disse omstændigheder i betragtning. F.eks. kan "mindre end 10% af de 45.000 læger, der er registreret i Nordrhein, betegnes som ’klagelæger’," siger Schäfer. Her fører man årligt 30-40 retssager på grund af fagretslige overtrædelser - og ud af dem drejer fem sig om skønhedsoperationer. "De fleste drejer sig om læger uden specielle kvalifikationer - eller læger, som har begivet sig ud i indgreb, der ligger uden for deres fagområde" - f.eks. når en øre-næse-hals-læge giver sig til at operere bryster. Og det ER set, siger Schäfer.

Således er man netop nu involveret i en sag med en læge "uden fagbetegnelse", som arbejder på en privatklinik i Düsseldorf. Udover medicinstudiet har han ingen kirurgisk baggrund eller uddannelse - og han er allerede dømt i to sager om legemsbeskadigelse: Efter en fedtindsprøjtning fik en kvinde store ar i stedet for de små rynker, hun gerne ville af med, og i et andet tilfælde foretog han så amatøragtig en fedtsugning under hagen, at der dannedes sig en hel krave.

Men heller ikke hos de uddannede speciallæger kan man være 100% sikker på succes: Blandt de føromtalte fem tilfælde er også en faglæge i plastikkirurgi, som begik en "alvorlig behandlingsfejl" på en 22-årig kvinde. Hun havde tabt sig meget og ville nu gerne have strammet huden op. Efter et kirurgisk indgreb i ansigtet kunne hun ikke længere lukke øjnene.

Men hvor gruopvækkende den slags beretninger end er, så dukker de næsten aldrig op i klagestatistikkerne fra forbrugerråd eller lægefaglige organisationer. "Det, at utilfredse kunder ikke ytrer sig offentligt, betyder ikke, at de ikke findes", understreger sundhedsekspert Christoph Kranich fra forbrugermyndighederne i Hamburg. For det første betaler kunderne oftest selv for den slags operationer, og der er derfor ingen kontrol fra sygesikringens side. For det andet drejer det sig ofte om mennesker, der på grund af manglende selvtillid lader sig skære i. "De får ikke mere selvtillid, blot fordi de har fået en skønhedsoperation." Det er lidt af et paradoks, ikke? Præcis det, der får kunderne til at henvende sig til en plastikkirurg, sikrer, at fuskeren ikke bliver afsløret.

"De klagesager, som kommer til offentlighedens kendskab, er kun toppen af isbjerget," mener Ursula Schielke. I begyndelsen af 90’erne gennemgik hun en dårligt udført brystoperation. Men i stedet for at gemme sig selv og sin historie, søgte hun efter lidelsesfæller - og har nu grundlagt selvhjælpsgruppen "Kvinder og medicin" i Bremen - med stor succes. Hun får henvendelser fra mange kvinder, hvis ønske om at blive kønnere har ført til hæslige ar og smerter. "Der findes kvinder, som på grund af komplikationer efter brystindgreb har måttet lade sig operere op til ni gange". Heller ikke om de mere lødige kirurger har hun noget godt at sige: "De gør for lidt for at beskytte patienterne mod dem, der vil slå mønt af deres behov og ønsker."

Og selv de faglige organisationer ikke til nogen stor hjælp, når det gælder om at finde en kompetent kirurg. Egentlig er det deres erklærede mål at fremme kvalitet og viden. Men i stedet for at give konkrete standarder for, hvordan en brystoperation skal foretages, eller hvordan man glatter rynker, så beskæftiger de sig mere med sig selv. Der findes en 5-6 stykker, som konkurrerer om nye medlemmer blandt lægerne - og konkurrerer om patienterne. Resultatet er, at hver fagforening har sin farvestrålende hjemmeside, hvor man bedyrer, at man kun optager erfarne læger - uden at underbygge påstanden med bevislige eksempler. Spørgsmål som "Hvem har foretaget denne operation - og hvor mange gange?" og "Hvor ofte skal der en ekstra operation til for at udbedre skaderne fra den første?" forbliver ubesvarede.

Som enhver anden god handelsmand ved lægen osse, at alt for ærlig rådgivning kan skade forretningen. "En god læge kan kendes på, at hun kender grænserne for sin kunnen", siger plastikkirurgen Margret Passmann-Wolters fra Regensburger Caritas-Krankenhaus St. Josef. Det er således ganske normalt, at hver tredje patient, der får foretaget en næsekorrektion, ikke er tilfreds med resultatet i første omgang. "Dét fortæller den gode læge, og hun er også parat til at foretage operation nr. 2".

Ursula Schielke mener, at de kosmetiske indgreb er et forvarsel om, hvad der sker, når man overlader medicinen til de frie markedskræfter. "Når man går ind i en skoforretning, så ved man, at sælgeren frem for alt har ét mål: At tjene penge. Man må gøre sig klart, at når man køber en skønhedsoperation, så har lægen samme mål."

Det skal du passe på ved skønhedsoperationer:

  • Vær forsigtig, hvis det er en praktiserende læge eller medicinsk læge, der skal svinge skalpellen. Titlen ’kosmetisk kirurg’ må alle bruge - også uden at være kirurg. Til skønhedsoperationer bør lægen have en flerårig specialuddannelse.
  • Søg oplysninger hos en fagforening eller et forbrugerorgan om den læge, du har valgt.
  • Spørg lægen, hvor ofte han har foretaget det planlagte indgreb, og hvordan hans klinik er udstyret. Alene på den måde, han/hun svarer, kan du mærke, om der er åbenhed eller ej. Findes der en narkoselæge eller en intensivafdeling, hvis noget skulle gå galt under operationen?
  • Lad dig ikke imponere af diplomer. Mange af dem dækker kun over et weekendkursus. Stol heller ikke på Før/Efter-billeder. Dem kan alle og enhver finde på internettet.
  • Giv myndighederne besked, hvis en læge giver dig en inklusivpris eller tilbyder at operere dig uden regning. Det er ikke lovligt - og det er første tegn på, at lægen måske er mindre troværdig.

Priser på indgreb i Tyskland
Næsekorrektion: Min. 3.500 euro
Ørekorrektion: Min. 1.700 euro
Læbeforstørrelse: Afhængigt af fremgangsmåde 360-1.000 euro
Ansigtsløftning: 3.500 euro
Rynker og furer: Op til 3.500 euro
Brystforstørrelse: Min. 6.000 euro
Penisforlængelse: Min. 3.500 euro
Brystformindskelse/brystløft: Min. 5.000 euro
Fedtsugning: 3.500 euro (for fjernelse af "ridebukser")
Lægforstørrelse: Min. 5.600 euro

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012