Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vi betaler selv hele svineriet

Danmark er verdens største eksportør svinekød! Det kan jo nok undre en. Det er også bemærkelsesværdigt, hvordan danske bønder kommer af med alle de affaldsstoffer fra grisene, som der jo er. Der er naturligvis den daglige gylle fra dyrene og slagteriaffald, når de har levet sig frem til at blive slagtet.

Gyllespredningen i Danmark udgør i dag så stor en smitterisiko i udsatte landsdele, at mange tilfælde af influenza, kvalme, hovedpine og almindeligt ubehag kan skyldes de udspredte efterladenskaber. På toppen af det kan det konstateres, at det er os selv som forbrugere og skatteborgere i Damark og EU - der betaler for bøndernes kæmpe grisefarme. Landets største avlere har hver især tilladelse til at producere mere end 40.000 svin fordelt; på flere farme, og hertil kommer så de mere end 100.000 svin, der produceres på "fabrikkerne" i ulovlig overproduktion uden tilladelse.

Sygdomme spredes
Bønderne selv læner sig op ad en dyreværnslov, der i Danmark tillader, at dyr holdes i live under kummerlige forhold. Grisene holdes i båse, hvor der ikke kan klemmes en enkelt en mere ind. Jo dårligre dyrene har det, jo flere sygdomme får de, og de kan spredes til mennesker i nærheden og til dem, der spiser kødet.

Det er salmonella (adskillige dødsfald i pr. år i Danmark iblandt mennesker, 4000 registrerede alvorlige tilfælde). Det er campylobacter og så svinesygdomme, som i bedste fald ikke smitter mennesker. Danmark er et dejligt land, sjældent rammes vi af mund & klovsyge, svinepest og anden dårligdom. Derfor er vores svineavl vokset os helt over hovedet. Vi kan frit eksportere. Og det gør danske slagterier. USA og Canada producerer selvfølgelig langt mere, men vi eksporterer altså mest.

Skatteyderne betaler
Tusindvis af grise i en stald. Det er mange. De bider i hinanden. De har intet at lave andet end at spise og så til sidst at blive slagtet. 25 millioner hvert år i Danmark. Det er fem gange så mange, som vi er mennesker. Flere millioner af dem bliver kørt ud af landet på lastvogne og slagtet dér. Resten bliver slagtet herhjemme. Danske slagteriarbejdere - ca. 25.000 - tjener ikke mere end EU-tilskuddet på seks mia. kroner.

Så det er altså skatteyderne, der betaler for hele svineriet! Oven i købet må vi så bøde for det med høj sygdomsrisiko ved at bo i nærheden af grisefarme. Når bonden så er færdig med at pløje gyllen ned, så sprøjter han det hele over med gift, så der ikke kan komme ukrudt eller noget andet på hans jorder. Færre fugle, rådyr, harer etc. etc., et livløst landskab, hvor han derefter kan så næste års mark med byg til grise i bur. Eksport 1.500.000.000 - 1,5 mia. kilo svinekød - 3000 ton giftsprøjtemidler.

Velbekomme med medisterpølsen, baconen og flæskestegen!

Kilde: Jean Philip Thierry.

Health News 2004

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012