Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Pilebark mod smerter, feber og betændelse

Det skal ikke altid at handle om kemi, når man behandler kroppens sygdomme. Plantemidler (phytofarmaka) har vundet indpas og kan, når de anvendes rigtigt, i høj grad være med til at sikre vores sundhed. Også pilebark er blevet "genopdaget"; fortæller den tyske avis Frankfurter Rundschau i sit videnskabelige tillæg. De resultater, der hidtil er opnået med dette naturpræparat, er meget lovende og giver håb om, at pilebark snart vil kunne give aspirin konkurrence.

"I antikken blev bladene fra piletræet anvendt som smertestillende middel. Hippokrates anbefalede f. eks., at man tyggede pileblade for at lindre smerter i forbindelse med fødsel.

Senere kom også andre lægeplanter i lærebøgerne, f. eks., kinabark. Men af og til opstod der flaskehalse, fordi man var afhængig af import fra oversøiske lande, og stærke sømagter var i stand til at blokere for denne trafik. Dermed opstod behovet for at finde alternativer på de hjemlige breddegrader.

Man begyndte derfor at bruge pilebark i stedet for kinabark til behandling af sumpfeber. Den første medicinske beretning om pulveriseret pilebarks febersænkende virkning blev offentliggjort i England i 1763. Det aktive stof, salicin, blev først isoleret fra pilebark i 1828 i München.

Salicin blev betragtet som det virksomme stof i pilebarken. I sin rene form var stoffet letoptageligt, og specielt i England udkonkurrerede det pilebark til behandling af smerte og feber. Først i 1800-tallet fandt man ud af, at salicin omdannes til det aktive stof salicylsyre, når det optages i kroppen. Efter at man med held havde fremstillet salicylsyre (og frem for alt efter at man i 1896 ved hjælp af actylering var i stand til at fremstille en billig variant, som kroppen lettere kunne tåle), kunne aspirinets sejrsgang ikke standses. Behandling med naturlige betændelseshæmmende midler kom på mode. Først i 1984 sammenfattede man de erfaringer, man havde gjort sig vedr. pilebark. Ved feber og lette gigtsmerter anbefales en dagsdosis på 60-120 mg salicin fra pilebarkekstrakt.

Men salicin og den deraf dannede salicylsyre er ikke det eneste i pilebarken, der virker. Øjensynligt er der en synergieffekt med andre virkestoffer, da den mængde salicylsyre, der kan måles i blodet på basis af de 240 mg salicin, der findes i dagsdosis, modsvarer en dosis på 87 mg aspirin - dvs. en meget lav dosis giver god smertelindring og betændelseshæmmende virkning. Pilebarkekstrakt har en bredere vifte af virkestoffer end syntetiske gigtmidler, som generelt kun påvirker en faktor og hæmmer enten dannelsen af prostaglandin eller hæmmer cytokinernes funktion. Mens den tidligere generation af smertestillende midler (f.eks. aspirin) forårsagede maveproblemer hos ca. 20% af patienterne, fordi de totalt blokerer begge former for cyclooxygenase-enzymer, så har den nye generation af smertestillende midler, de såkaldte COX-2-hæmmere, som kun hæmmer underformen cyclooxygenase 2, næsten ingen skadelig indvirkning på mave-/tarmkanalen.

Alt efter fremstillingsform indeholder pilebarkekstrakt forskellige virksomme stoffer og har dermed også forskellige profil. Man kan derfor kun overføre resultaterne fra specialekstrakter til andre ekstrakter eller lægemidler, når man har påvist, at præparaterne er ensartede. Man har længe vidst, at små doser ekstrakt har samme betændelseshæmmende, smertestillende og febernedsættende egenskaber som langt større doser af aspirin. Desuden er resultatet med hensyn til indvirkning på maveslimhinden meget entydigt. Ekstraktet er langt mindre skadeligt end aspirin. Undersøgelser tyder på, at pilebark hæmmer de COX-2-overførte signalstoffer (prostaglandiner) samt også andre signalstoffer for betændelse og knoglenedbrydning (tumomekrosefaktor-a og interleukin IL-6 og IL-1b). Desuden har pilebarkekstrakt også en stærkt antioxidantvirkning. P.t. foreligger der kun undersøgelser med specialekstraktet i kapsler, men alle viser gode resultater med hensyn til behandling af led- og rygsmerter.

Læs mere om Pilebark Complex kapsler her – når pilebarkekstrakt skal være virksom og prisgunstig!

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012