Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Placebo/snyde-medicin virker

Det føles, som om indersiden af dit hoved bliver brugt til at spille stortromme på. Du sluger et par tabletter, og vupti hovedpinen væk. Men pillerne burde slet ikke have have nogen virkning. Du er nemlig blevet spist af med samme slags kalktabletter, som lægevidenskaben i årevis har brugt, når de skulle teste virkningen af en ny medicin op mod et præparat, der ikke havde nogen virkning.

Men hvis du føler, at pillerne virker, er du ikke alene. Til alles undren har man ofte i sådanne placebo-forsøg noteret, at op imod 30 pct. af de personer, der kun fik kalktabletter, oplevede, at tabletterne rent faktisk virkede.

Når medicinen testes, deler man forsøgspersonerne i grupper: En gruppe, der får medicin, og en gruppe, der får kalktabletter. Ingen af forsøgspersonerne ved, hvem der får hvad. På den må kan medicinens virkning testes og kontrolleres. Selvindbildning har hidtil været lægevidenskabens forklaring på placebovirkningen. Men viser det sig, at kalktabletter - og i øvrigt også andre former for placebobehandling - kan have en virkning på immunsystemet, om ikke direkte, så indirekte. Immunsystemet er nemlig ikke selvregulerende. Nyere undersøgelser tyder på, at mange af de stoffer, der dannes i hjernen og i forskellige hormonproducerende kirtler, også virker på immunforsvarets celler.

En stærk tro virker positivt
Når kalktabletter kan have virkning, er det, fordi forsøgspersonerne tror og håber så stærkt på det, at deres tanker og følelser omsættes til biologiske processer i kroppen.

Der dannes stoffer i centralnervesystemet og hormonsystemet, som stimulerer immunsystemet. Præcis hvad der sker i kroppen, ved forskerne ikke, men der er ikke længere tvivl om, at krop og psyke virker ind på hinanden.

Lægens facon er afgørende
Det afgørende er dog ikke kun behandlingsmetoden. Nok så vigtig er lægens fremtræden og væremåde. En læge, der udstråler autoritet og virker optimistisk i forhold til behandlingen, får større succes med sin behandling end en læge, der virker ligeglad, usikker eller utroværdig.

Læger og psykologer arbejder tæt sammen om at udforske placeboeffekten. Man ved bl. a. fra et amerikansk forsøg med gruppeterapi for kvinder med tilbagefald efter en brystoperation, at psyken kan have afgørende betydning for et sygdomsforløb. Kvinderne, der efter operationen deltog i selvhjælpsgrupper under pervision af en psykolog havde langt bedre overlevelse og højere livskvalitet end kvinder, der ikke arbejdede bevidst med psyken under sygdomsforløb.

I et større dansk forskningsprojekt på Rigshospitalet i København og Universitetshospitalet i Odense er man i gang med at eftergøre forsøget. Her forsøger forskerne yderligere ved løbende at tage blodprøver fra deltagerne nærmere at påvise, hvordan immunsystemet påvirkes af psyken.

Bruges mest i forsøg
Selv om placebobehandlingen først og fremmest bruges inden for forskningen, sker det, at læger på sygehuse og i praksis benytter sig af metoden eller noget, som er meget tæt på. Det på trods af, at det ikke er tilladt at bruge placebobebehandling uden patienternes kendskab. En amerikansk undersøgelse har vist, at lægerne på et sygehus op til et par gange om året brugte placebo enten til smerteplagede patienter for at afgøre, om deres krav om mere smertestillende medicin var reelt, eller til såkaldt besværlige patienter:

Herhjemme er der ikke foretaget større undersøgelse af anvendelsers af placebo, men når nogle læger for eksempel anvender B-vitaminindsprøjtninger mod træthed, selv om B-vitamin kun har effekt over for B-vitaminmangel, må det også betragtes som en form for placebo.

Selv om placebobehandling har vist sig at være effektiv, mener modstanderne, at lægerne bryder en grundlæggende moralsk regel, nemlig respekten for patientens selvstændighed og værdighed. Samtidig diskuteres det, hvorvidt- behandlingen er uetisk eller ej. Er det uetisk, hvis motivet er at tjene patienten bedst? Og er der tale om bedrag, hvis behandlingen ikke hjælper?

Uanset om man er tilhænger eller ej, så er der ingen tvivl om, at placeboeffekten reelt eksisterer. Men hvordan den virker, og hvor stærke kræfter vi har med at gøre, ved vi endnu ikke. Nogle hævder, at placebo kan kurere alvorlige sygdomme, mens andre mener, at placebo blot kan mildne symptomerne og forstærke virkningen af andre behandlingsformer.

Men der er store perspektiver i forskningen. Hvis det lykkes at analysere mekanismerne nøje, vil det åbne for nye metoder i behandling og forebyggelse - vel at mærke metoder uden bivirkninger.

Af de fire kendte placebobehandlinger virker kirurgi bedst.

Kirurgi
I et forsøg med folk, der havde hjerteproblemer, blev den ene halvdel opereret, mens den anden "kun" blev åbnet og lukket - en såkaldt skinoperation. Sidstnævnte halvdel klarede sig lige så godt som den første gruppe, der havde gennemgået en rigtig operation.

Indsprøjtninger
Det er ofte saltvand, der bruges til indsprøjtninger. Der er gode resultater med folk, der har astma og allergier.

Berøring
En, der masserer blidt på det sted, hvor det gør ondt, kan have en positiv effekt. I det hele taget er fysisk kontakt et udtryk for lægens interesse for sin patient. Lægen kan for eksempel lægge sin hånd forsigtigt på en arm eller ryg, der gpr ondt.

Medicin
Kalktabletter kan gives mod stort set hvad som helst. Forsøg viser, at kalktabletterne især har en positiv effekt på migræne- og hovedpine-patienter. Samtidig virker store kapsler bedre end små, røde piller bedre end hvide piller, og mange piller virker bedre end kun en enkelt pille.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012