Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Stevia - et naturligt, uskadeligt og kaloriefrit sødemiddel

Stevia er en urt, som er blevet anvendt som sødemiddel i Sydamerika i århundreder. Stoffet indeholder ingen kalorier, og det pulveriserede koncentrat er ca. 300 gange så sødt som sukker. Stevia anvendes i dag i stor målestok over hele verden, f.eks. i Japan, hvor det udgør ca. 41% af markedet for sødemidler (som også omfatter almindeligt raffineret sukker). Desuden er Stevia blevet anvendt i den japanske udgave af cola light, indtil man i stedet gik over til aspartam i et forsøg på at "standardisere" drikken på verdensplan.

Stevia anvendes hver dag af millioner af mennesker verden over, og man har ingen kendte tilfælde af bivirkninger.

Stevia-planten er blevet en populær kilde til et kaloriefattigt sødemiddel i Sydamerika, Østen og Israel. Stevia er det næstmest sælgende sødemiddel (efter sukker) i Japan. Inden for homøopatien bruges Stevia i behandlingen af mange forskellige sygdomme, f.eks. diabetes, hudproblemer, forhøjet blodtryk og betændelser - for blot at nævne nogle få. Derudover er det en vigtig hjælp i forbindelse med vægttab.

Referencer:
Samuelsson G. Drugs of Natural Origin Stockholm: Swedish Pharmaceutical Press; 1992.
Kim K, et al. Hydroxylation of ent-kaurenoic acid to steviol in Stevia rebaudiana bertoni - purification and partial characterization of the enzyme. Arch Biochem Biophys 1996; 332(2):223-30.
D’Agostino M, et al. Sterol in Stevia rebaudiana Bertoni. Boll Soc Ital Biol Sper 1984; 60(12):2237-40. Italiensk
Aquino RP, et al. Isolation of the principal sugars of Stevia rebaudiana. Boll Soc Ital Biol Sper 1985; 61(9):1247-52. Italiensk
Mitsuhashi H, et al. Studies on the cultivation of Stevia rebaudiana Bertoni. Determination of stevioside. II. Yakugaku Zasshi 1975; 95(12):1501-03.
Miyazaki Y, et al. Studies on the cultivation of Stevia rebaudiana Bertoni. III. Yield and stevioside content of 2-year old plants. Eisei Shikenjo Hokoku 1978; (96):86-89.
Handro W, et al. Tissue culture of Stevia rebaudiana, a sweetening plant. Plant Med 1977; 32(2):115-17.
Kinghorn A, et al. A phytochemical screening procedure for sweet ent-kau-rene glycosides in the genus Stevia. J Nat Prod 1984; 47(3):439-44.
Soejarto D, et al. Potential sweetening agents of plant origin. III. Organoleptic evaluation of Stevia leaf herbarium samples for sweetness. J Nat Prod 1982; 45(5):590-99.
Jakinovich W., et al. Evaluation of plant extracts for sweetness using the Mongolian gerbil. J Nat Prod 1990; 53(1):190-95.
Yamamoto N, et al. Effect of steviol and its structural analogues on glucose production and oxygen uptake in rat renal tubules. Experientia 1985; 41(1):55-57.
White J, et al. Oral use of a topical preparation containing an extract of Stevia rebaudiana and the chrysanthemum flower in the management of hyperglycemia. Diabetes Care 1994; 17(8):940.
Curi R, et al. Effect of Stevia rebaudiana on glucose tolerance in normal adult humans. Braz J Med Biol Res 1986; 19(6):771-74.
Yodyingyuad V, et al. Effect of stevioside on growth and reproduction. Hum Reprod 1991; 6(1):158-65.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012