Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vil EU gøre os syge eller raske?

Vil EU-kommissionen og dens specialister give befolkningen mere ærlige grænseværdier til daglige kosttilskudsnormer eller hjælpe medicinalindustrien?

Verden står lige over for en demografisk udfordring, som man måske nok har forudset, men ikke forberedt sig på - nemlig den hastigt voksende gruppe af ældre medborgere. Antallet af seniorer vokser så hastigt på verdensplan (ca. 800.000 pr. måned), at den sociale byrde, der ligger i at tage sig af denne befolkningsgruppe, som lider af kroniske, aldersrelaterede sygdomme og handicaps, efter al sandsynlighed vil slå bunden fuldstændigt væk under de vestlige landes velfærdssystemer.

Vitamin- og mineralmangel ses ofte blandt ældre, og det er nærliggende at anvende billige kosttilskud - billige set i forhold til de noget dyrere lægeordinerede præparater, som har samtidig har negative bivirkninger og dermed yderligere bidrager til at øge de sociale omkostninger.

Faktisk viser den årlige gennemgang af data indsamlet på de amerikanske Poison Control Centers, at vitaminer og mineraler er noget af det mest sikre, man kan putte i munden.

Erkendelsen af, at voksne i de industrialiserede lande ikke spiser de anbefalede fem portioner frugt og grønt pr. dag - på trods af gentagne henstillinger og oplysningskampagner - har fået American Medical Association til at ændre holdning til kosttilskud og anbefale multivitaminer til alle.

Som en del af den internationale GATT-traktat forhandles et såkaldt US Codex Alimentarius, som indeholder retningslinier for harmonisering af vitamintilskudsdoseringer. I kladden til denne monograf står: "Nogle mennesker har brug for et vitamin-/mineraltilskud for at kunne opfylde specifikke næringsbehov". Måske burde der i stedet have stået: "De fleste, om ikke alle, mennesker har på et eller andet tidspunkt i livet brug for vitamin-/mineraltilskud for at opfylde specifikke næringsbehov".

Vi kan komme meget længere med store vitamin- og mineraldoser end bare det at forebygge deciderede mangelsygdomme som pellagra, engelsk syge, beri beri og skørbug. Dr. Bruce Ames har slået meget på tromme over hele verden for, at man i højere grad skal fokusere på, at disse mangelsygdomme skader vores DNA, og at underskud af bestemte vitaminer og mineraler har samme indvirkning på vores genetiske materiale som radioaktiv bestråling.

De øvre grænser
Man er nu på vej henimod at se tingene fra en anden synsvinkel - ud over et generelt minimum for vores helbredstilstand, en anbefalet daglig tilførsel og endog en række øvre grænser: Udsigten til at forebygge kromosomnedbrud på DNA-niveau. Et eksempel: Den mængde folsyre og B12-vitamin, som skal til for at beskytte menneskets gener, ligger noget højere end den anbefalede daglige tilførsel af disse to næringsstoffer. Ca. 700 mikrog folsyre og 7 mikrog B12-vitamin pr. dag vil være passende til at sikre genetisk stabilitet hos unge mennesker.

Læs også om B12 og folsyre/folinsyre

De anbefalede daglige doser er der ikke blevet pillet meget ved, siden de blev fremsat lige efter 2. Verdenskrig. Formålet dengang var at forebygge næringsmæssige mangelsygdomme - ikke at udskyde eller forebygge kroniske, aldersrelaterede sygdomme, sådan som det er tilfældet i vore dage. Vitamin- og mineraltilskud er nu i meget høj kurs og anses for at være sikre at indtage - men det store spørgsmål er: I hvilken mængde? Man må nemlig huske på, at alle planter på denne planet har en eller anden form for negativ bivirkning, hvis man får for meget.

Den mulige øvre grænse er blevet defineret som den største mængde af et dagligt kosttilskud, som formentlig er fri for negative bivirkninger hos stort set alle mennesker. Dette kaldes "den sikre dosis". Men den øvre grænse præsenteres på en sådan måde, at man let kan forledes til at tro, at den ligger tæt på grænsen for, hvornår stoffet er giftigt - og det gør den ikke.

John Hathcock fra Council for Responsible Nutrition i Washington skriver, at "fejlfortolkning af ‘sikkert’ og ‘tilstrækkeligt’ i retning af ’grænse for sikker dosis’ giver basis for at pålægge en række begrænsninger på vitamin- og mineralindtaget, som ikke er nødvendige for at sikre, at dosis ikke er giftig."

De øvre grænser fastsættes på en noget bagvendt måde. Først bestemmes grænsen for, ved hvilken dosis man første gang påviser en negativ virkning. Derefter reduceres dosis til et niveau, hvor der "ikke kan påvises negative virkninger hos nogen af de personer, der deltager i forsøget". Derefter bestemmes den øvre grænse ud fra disse to tal med et fradrag for en vilkårlig sikkerhedsfaktor. Og dermed ligger den øvre grænse ikke på nogen måde i nærheden af grænsen for, hvornår man kan påvise en negativ virkning.

Endnu et eksempel: Den øvre grænse for D-vitamin er 2.000 I.E. Grænsen for, hvornår dette vitamin er giftigt, ligger på 40.000 I.E. dagligt - og denne dosis skal man have taget gennem længere tid for at kunne påvise forgiftningen. Udsættes kroppen for middagssolens stråler i én time om sommeren i Norditalien, får man 10.000 I.E. D-vitamin - så man kan vel næppe sige, at 2.000 I.E i tilskud giver en "potentiel risiko for forgiftning". Nyligt offentliggjorte undersøgelser tyder på, at indholdet af D-vitamin i blodet ikke stiger til noget målbart niveau, før man indtager ca. 4.000 I.E. Og alligevel har de amerikanske sundhedsmyndigheder fastlagt, at vitamintilskud ikke må indeholde mere end 1.000 I.E. pr. tablet.

Læs også om naturlige E-vitaminer

Den øvre grænse for C-vitamin er 2.000 mg med et blodmætningspunkt på 240 mg. Men selv når mætningspunktet er nået, kan indtagelse af 2.000 mg C-vitamin yderligere være med til at øge indholdet af C-vitamin i den vandige væske i menneskets øje. Der kræves en større mængde C-vitamin i denne væske end i blodet, fordi øjet er gennemsigtigt og meget udsat for skader på grund af den iltning (hydrogenperoxid), der stammer fra ultraviolet bestråling. Kroppen har brug for langt mere C-vitamin til at forebygge grå stær end skørbug. En undersøgelse fra 1991 foretaget ved USDA Human Nutrition Research Center on Aging ved Tufts University i Boston fandt frem til "slående forskelle" i C-vitaminmængden hos ældre, som fik 148 mg C-vitamin fra den daglige kost sammenlignet med voksne, der spiste 2.000 mg dagligt i form af kosttilskud. Mængden af C-vitamin i øjets linse og den vandige væske øgedes med 22-33% ved indtagelse af 2.000 mg C-vitamintilskud pr. dag - og er dermed et væsentligt bidrag til beskyttelse mod grå stær. Den dagsdosis C-vitamin, der er nødvendig for at opnå beskyttelse mod grå stær, ligger på mellem 300 og 2.000 mg (svarer til mellem 6 og 30 appelsiner). Det overstiger den anbefalede dagsdosis på 5 portioner frugt og grønt, som svarer til 200-250 mg. Men ikke desto mindre anses 2.000 mg C-vitamin for at være "en risikabel dosis".

Læs også om Mega C-vitamin

National Academy of Sciences’ beslutning om at sætte grænsen for, hvornår man kan iagttage en effekt ved B6-vitamin, til 200 mg er i direkte modstrid med et europæisk tiltag for at begrænse B6-vitamin til kun 10 mg i kosttilskud. Denne grænse er blevet kritiseret fra alle sider. At begrænse B6-vitamin til kun 10 mg vil fuldstændigt underminere vitaminets nyopdagede rolle som billigt middel mod forhøjet blodtryk.

Hvorfor er grænserne så lave?
Man kan godt være bekymret for, at grænserne helt bevist sættes under den terapeutiske dosis. Forbrugerne bliver er ved at blive mere beviste om, at medicinalvirksomhedernes altoverskyggende interesser kan være med til at påvirke de øvre grænser for kosttilskud, så de ikke skal kunne konkurrere med lægeordineret medicin. Offentligheden er også klar over, at mange lægemidlers biologiske virkning kan forstærkes med kosttilskud, og at den terapeutiske virkning ved mange næringsstoffer afhænger af dosering. Selv når der ER bivirkninger, er de i mange tilfælde meget små og kan modvirkes eller forsvinder igen. Den øvre grænse siger ikke forbrugeren noget om, hvor alvorlige bivirkningerne er. Eksempler på bivirkninger, der forsvinder, når man stopper med indtagelse, er neuropati som følge af store doser B6-vitamin (pyridoxin), kvalme som følge af stort jernindtag, ansigtsrødmen fra store doser niacin og hovedpine og brystspændinger som følge af store doser E-vitamin.

For århundreder tilbage kunne mennesket kun drømme om at være i stand til at forbedre immunforsvaret, afhjælpe grå stær, undgå hjerteproblemer, få svulster til at forsvinde og modgå de aldersrelaterede forandringer i kroppen. Nu ved man, at det er muligt, og så er det at sætte øvre grænser for vitamin- og mineralindtag i direkte modstrid med den opdagelse, at hvis forbrugerne har adgang til store vitamin- og mineraldoser, kan man i stor udstrækning forbedre den generelle helbredstilstand i de vestlige lande og modvirke det pres, der lægges på samme landes økonomi, når den ældre del af befolkningen skal passes.

 

Antal tilfælde af bivirkninger

Antal dødsfald

Multivitaminer

2.811

0

Insulin

1.686

8

Aspirin (voksne)

5.249

14

Vanddrivende midler

7.710

14

P-piller

9.948

1

Acetaminofen

28.991

63

Alkohol

40.785

93

Antidepressiva

92.675

255

Hoste- og forkølelsesmedicin

99.710

14

Kilde: Am J Emerg Med 2002;20:391-452

Referencer:
World’s older population growing by unprecedented 800.000 a month, US Dept Commerce, CB01-19 13. dec.
Shrimpton R, et al. Safety of antioxidant vitamins. Arch Intern Med 1996;156:925-35.
Litovitz TL, et al. 2001 Annual report of the American Association of Poison Control Centers Toxic Exposure Surveillance System. Am J Emerg Med 2002;20:391-452.
Fletcher RH, Fairfield KM. Vitamins for chronic disease prevention in adults: clinical applications. JAMA 2002;287:3127-9.
Ames BN DNA damage from micronutrient deficiencies is likely to be a major cause of cancer. Mutat Res 2001;475:7-20.
Ames BN, Wakimoto P. Are vitamin and mineral deficiencies a major cancer risk? Nat Rev Cancer 2002;2.694-704.
Fenech M. The role of folic acid and vitamin B12 in genoic stability of human cells. Mutat Res 2001;475:57-67.
Lachance PA. International perspective: basis, need, and application of recommended dietary allowances. Nutr Rev 1998;56:S2.4.
Hathcock JN. Vitamins and minerals: efficacy and safety. Am J Clin Nutr 1997;66:427-37.
Taylor A, et al. Relationship in humans between ascorbic acid consumption and levels of total and reduced ascorbic acid in lens, aqueous humor, and plasma. Curr Eye Res 1991;10:751-9.
NAS press release April 10, 2000.
Beckett A. Debate continues on vitamin B6. The Lancet 1998 Jul 4;352-62.
Vasdev S, et al. Dietary vitamin B6 supplementation attenuates hypertension in spontaneously hypertensive rats. Mol Cell Biochem 1999;200:55-62.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012