Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fabriksmad: Alt, hvad der kommer fra et samlebånd, bliver spist!

Sminket frugt, kød tilsat aromastoffer og andre industrifremstillede massevarer gør det i stadigt stigende grad ud for naturlige fødemidler. I de tyske køkkener simrer pulversuppe og færdigretter. Det ene nye produkt afløser det andet. Og køberne bliver tykkere og tykkere. Kun producenterne jamrer: Markedet er overmættet! Hvert år sender levnedsmiddelproducenterne tusindvis af nye supper, saucer og søde varer på markedet. Og varerne sminkes som "produkter fra naturen".

Thomas Braumann gjorde det helt rigtige. For godt et år siden lod bestyrelsesformanden for levnedsmiddelvirksomheden Frosta hele produktionen omstille: Hvadenten det drejer sig om "Shanghai Pandemix" eller "Fintsnittet Grønsagsmix", så gælder "Frostas Renhedsregler" - som de gør det for alle de ca. 50 forskellige dybfrostretter, virksomheden producerer. Det betyder, at varerne ikke indeholder det, der ellers bliver hældt i af de fleste levnedsmiddelproducenter: Farvestoffer, smagsforstærkere og aromastoffer. Ost er rent faktisk ost - den er ikke peppet om med farve- eller smagsforstærkere eller stoffer, der gør den "smelteost". Selv fisken kommer fra økologisk holdbart fiskeri. Og på pakken kan man ovenikøbet læse, hvor samtlige ingredienser stammer fra.

Braumann opfyldte altså alle de krav, som kunder og forbrugerorganisationer stiller. Og sidste efterår blev han så fyret fra sin stilling.

"Ganske vist kræver mange forbrugere sunde, velsmagende fødevarer, men de er ikke altid parat til at betale prisen for dem," siger Andreas Faahs, som er ansvarlig forretningsfører for Frosta. Da virksomheden startede med at sende "tilbage-til-naturen"-produkterne på markedet, oplevede man et omsætningstab på ca. 10% i løbet af de første ni måneder. Fjerde kvartal er ifølge Faahs gået bedre, men man regner med at skulle bruge endnu tre år, inden man når op på tidligere tiders omsætning. Nye maskiner og dyre råstoffer betyder endvidere priser - 15% procent eller hvad der svarer til kr. 2,80 pr. pakning. Det er slet ikke så billigt at slå et slag for folkesundheden.

Faahs er ikke alene om disse problemer. Branchen omsætter årligt for 128 milliarder Euro, og alligevel kan kr. 2,80 pr. pakke være afgørende for, om man overlever eller ej.

Den del af forbrugernes penge, der går til levnedsmiddelproducenterne, bliver stadigt mindre. Tyskerne bruger i dag kun ca. 12% af husholdningsbudgettet på mad, hvor tallet i slutningen af 1970’erne lå på 20%. Og samme nedadgående tendens gælder restauranter, værtshuse og caféer, siger de officielle tal.

Tyskerne er simpelt hen mætte.

Det er et gammelkendt problem, som levnedsmiddelindustrien reagerer på med gammelkendte strategier - blot for at opdage, at det kommer man ingen vegne med. Hvis man vil øge sin afsætning, omsætning og fortjeneste, har man to muligheder: Enten sørger man for, at kunderne putter mere i munden - eller også at de i det mindste betaler for mere at putte det i munden.

At betale mere - den går ikke, viser Frosta-eksemplet med al ønskelig tydelighed. Altså er man nødt til at sørge for, at der kommer mere i de tyske maver. Eller i det mindste mere af ens egne varer og mindre af konkurrenternes. Men det er også lettere sagt end gjort.

Fiaskoer en masse
For at vinde nye kunder sender levnedsmiddelfabrikanterne uafbrudt nye produkter på markedet. I løbet af ét år blev det til bla. 311 nye pulversupper, 584 fedtfattige saucer, 1561 slags chokolade og 2505 alkoholfrie drikkevarer - bare på det tyske marked. Disse tal stammer fra analyseinstituttet AC Nielsen. De fleste af disse varer er varianter af allerede eksisterende produkter. Færre end hver femte virksomhed sender noget helt nyt på markedet. Og i Tyskland er det ikke kun de talstærke, mellemstore virksomheder, der er den drivende kraft, men derimod de store i branchen: Nestlé, Unilever, Danone og Kraft.

Men det lykkes heller ikke altid for dem.

"65% af alle nye produkter er ikke i handelen ét år efter, at de blev lanceret. Det er en yderst beskæmmende fiaskostatistik," sagde Johann C. Lindenberg for nyligt til sine branchekolleger i Berlin. Han er chef for den tyske del af Unilever-koncernen og forsyner derigennem nationen med Langnese-is, Knorr-supper og Pfanni-færdigretter.

Men antallet af fiaskoer varierer gevaldigt fra produkt til produkt. Således svipser det for müsli- og cornflakesprodukter i et ud af tre tilfælde - og dobbelt så ofte for diverse buddingprodukter. "Jo dyrere et produkt er at fremstille, jo mere undersøger virksomheden på forhånd, hvad der tæller hos forbrugerne - og jo lavere er risikoen for fiasko," siger Dorothea Voss, som har undersøgt emnet produktnyheder for AC Nielsen.

Budding består sådan set kun af en grundsubstans tilsat vanille-, chokolade-, jordbær- eller et-eller-andet-andet-smag. Og eftersom der næsten ikke er forskel på den industrielle fremstilling af de enkelte fabrikater, så kan konkurrenterne ret hurtigt uden problemer kopiere nye produkter. Således går der gennemsnitligt kun fire uger, inden det første plagiat af en ny vare er på markedet. Dyr markedsforskning betyder øget risiko.

En sund illusion
I de fleste tilfælde præsenterer industrien de nye levnedsmidler med løfter om, at forbrugerne ved at spise dem kan forbedre deres helbred. For tiden lokker mange mineralvandsprodukter med, at de er beriget med aktiv ilt fra kilder i Alperne. Der hævdes at være videnskabeligt belæg for vandets sundhedsfremmende virkning. Men andre modsiger dette udsagn med den begrundelse, at det naturlige iltindhold slet ikke kan øges. "Hvis vandet får tilført ilt, forsvinder den overskydende mængde ilt ret hurtigt; vandet kan ikke holde på det, " siger en talsmand for de schweiziske mineralvandsproducenter. Så påstandene er "uden hold i virkeligheden".

Mad med ’positive bivirkninger’ er det store håb for fremtiden. Men også her er gået inflation i væksten. "Det generelle tillægsord ’sundt’ bliver så ofte brugt om mad, at det efterhånden er betydningsløst. Nu må man ty til referencer til specifikke sygdomme for at få kunderne til at købe varerne, " siger Thilo Bode fra forbrugerorganisationen Food Watch. "Udover diabetikervarer kan man nu også købe hjerterigtige eller immunstyrkende fødevarer." Det er anden generation af de såkaldt functional food-varer, som ikke længere bare lover, at man vil føle sig godt tilpas, men også giver håb om konkret hjælp til konkrete problemer.

I forsøget på at udviske grænsen mellem fødevarer og lægemidler i form af en "dobbelthjertevenlig Omega-3 yoghurt" brændte mælkeproducenten Bauer og firmaet Queisser Pharma i Flensburg fingrene. Varemærket "Doppelherz" fangede ikke opmærksomheden nok - lige så lidt som løftet om "hjertesund ernæring" via det nye produkt. "De tyske handlende har ingen tålmodighed med os", siger Jürgen Hennings, produktchef hos Queisser. "Hvis man ikke i løbet af meget få måneder sælger lige så store mængder som den klassiske jordbæryoghurt, ryger man ud til højre." Hennings vil ikke komme med konkrete tal. Hjerte-yoghurten var kun på markedet i ét år - i slutningen af januar var det slut.

Forskerne strides til stadighed om, hvilke levnedsmidler forbrugerne overhovedet skal spise for at være sunde. I den forbindelse bad forbrugerminister Renate Künast om en "vurdering af levnedsmidler og forskellige produktionsmetoder". Denne rapport over kvalitetsforskellen mellem konventionelt og økologisk fremstillede levnedmidler forelå sidste år. Konklusionen: Indtil nu findes der "ikke videnskabeligt bevis for, at udelukkende eller overvejende forbrug af økologisk fremstillede produkter har en direkte sundhedsfremmende virkning på mennesker." Derimod er det langt vigtigere med en varieret kost, "og alt i alt en mindre mængde mad - heraf mindre kød og fedt, og mere frugt og grønt".

Men det betyder dog ikke, at de industrielt fremstillede fødevarer i alle tilfælde er sunde, bare fordi de indeholder sunde råvarer. Det kommer an på forarbejdningsmetoden. Kyllingekød har mange ernæringsmæssige fordele - undtagen i form af panerede kyllingefiletter. Det er fintsnittet eller revet kød, som er paneret med en urteblanding. Ifølge en nyligt offentliggjort undersøgelse "indeholder de fleste filet-produkter for meget salt og i de mange tilfælde også for meget fedt."

Fødekædens samlebånd
Reklamerne lyver, når de viser billeder af lykkelige køer, som bliver passet af bønder med bakkenbarter og lederhosen. Der er ingen køer, der bliver malket ved håndkraft i dag. Der er ingen alpebønder, der ruller osten ned i dalen om morgenen, og selv chef-chocolatier’en ved Lindt binder ikke selv påskeharens butterfly. Så kokken - ja, det er sådan set samlebåndet.

"Hvad angår produktionsmåder, så er vores branche nøjagtigt ligeså rationaliseret som bil- eller elektronikindustrien," siger Sabine Eichner Lisboa, chef for den tyske ernæringsindustris organisation. "Fabriksanlæggene kører i stor udstrækning automatisk, og de ansatte arbejder frem for alt med kvalitetskontrol og pakning." Således fremstiller Iglo kun standardiserede, dybfrosne fiskefiletblokke på virksomhedens fabrik i Bremerhaven. Al produktion er automatisk. Størrelsen på disse blokke overholder på millimeter de produktionsmæssige forskrifter. Og så kan samme fabrik lave enten gourmetfiletter eller fiskestave ud af samme blok. Og man kan også variere tykkelsen på disse produkter alt efter, om det er tyske eller italienske kunder, der skal købe varen - uden at der går nogen former for dyrebare råstoffer til spilde. Man har jo trods alt transporteret fisken fra det nordlige Stillehav til Bremerhaven…

Iglo gør ingen hemmelighed ud af dette. På alle pakninger kan man læse, hvordan de pågældende fiskestave nutildags fremstilles.

Sådan en åbenhjertighed er ikke en selvfølge. Selv illusionen om bondeidyl fremstilles industrielt. Når man nogle gange kan finde små fjer i æggebakkerne, er det ikke noget tilfælde. Konceptet lyder på, at man leverer industriæg til forbrugerne, men foregøgler det modsatte.

Det samme gælder frugt og grønt, som opbevares på køl på store transitlagre som f.eks. Duisburger Fruchtunion. Op til 180.000 kasser pakkes om hver dag - og de fleste går direkte til de store supermarkedskæder. Med i disse kasser var der små trækurve med champignon. Og for at det skal se ud, som om Mormor lige er kommet ud af skoven med dem, ligger der et lille egeblad i hver kurv. Men champignoner til supermarkedet vokser bedst i store, mørkehaller. På hestemøg og strå.

Det er det samme overalt
Industrien forgrener sig helt ind til gastronomiens verden. Fra producentens synspunkt er det en helt naturlig konsekvens. Hvis man leverer til småkunder, kan man ligeså godt også levere til storkunder og udnytte de stordriftfordele, det giver. Resultatet er, at kunden ofte spiser det samme, uanset om det foregår hjemme ved middagsbordet, i kantinen på arbejdspladsen eller på en restaurant.

Den schweiziske levnedsmiddelkoncern Nestlé sælger f.eks. Maggi sauce og suppe over hele verden. Hvis man ikke lige har lyst til Mesterkokkens Aspargessuppe fra Maggi og i stedet beslutter sig for at gå ud at spise, skal man regne med, at den suppe, man bestiller fra menukortet, kommer fra samme slags pulver. Nestlé Food Service, som er den afdeling, der tager sig af storkunder, har truffet sine forholdsregler: Køkkenchefen kan betjene sig af en større pose, nemlig 2,5 kg, bestillingsnr. 002586, som rækker til 25 liter aspargessuppe. Kogetid: Tre minutter under omrøring (lyder det bekendt…?)

For at kunne servere friske grønsager for gæsterne har køkkenchefen i tidligere tider måttet gøre en hel masse: Vælge, vaske, tørre af, snitte, blanchere, si osv. osv. Bonduelles "Minut-Grønt" skal stort set kun spises. "Du skal kun gøre to ting, før du kan spise grønsagerne", skriver producenten på produktet. Varm dem, og tilsæt lidt krydderier - alt andet har Bonduelle gjort. Og sådan foregår det i alle professionelle køkkener i dag.

Industrien hævder, at man letter arbejdet for kokken. Muligvis, men ifølge mesterkokken Ernst-Ulrich Schassberger tilsættes det pulveriserede og frysetørrede næringsmiddel samtidig "stadigt flere smagsforstærkere og farvestoffer". Schassberger og hans forening Eurotoques slås for at bevare den gammeldags kogekunst og madkultur - og tager kampen op mod den levnedsmiddelproduktion, som han mener foregår i "Frankensteins Laboratorium".

Morgendagens vækst
Fødekæden er i tidens løb blevet så industrialiseret og rationaliseret, at der snart ikke kan spares flere steder. De spiselige råstoffer er kendte og kan højst varieres. Så i fremtiden vil nyskabende ideer være så sjældne, at virksomhedsledere som Lindenberg fra Unilever spørger: "Kan det blive værre?"

Den klassiske vækststrategi findes sin grænse i maveskindets elasticitet. To tredjedele af de tyske mænd og halvdelen af de tyske kvinder er overvægtige eller tykke, ifølge tal fra Robert Koch-instituttet. I USA er tallene endnu værre.

Men virksomhederne er et skridt foran. Kraft Foods er nogle af de første, der har affundet sig med den kendsgerning, at mennesket ikke er et bundløst kar. Kraft, Milka og Miracoli vil i løbet af de næste tre år gøre pakningerne mindre og dermed opnå større omsætning med mindre næring. Atkins, en Long Island-baseret virksomhed, har stor succes med et lignende tiltag. Her sælger man levnedsmidler, som man rent faktisk kun kan spise lidt af - samtidig med, at man hurtigere bliver mæt. Det betaler kunderne - frivilligt! - mere for af ren og skær angst for følgerne af at fylde sig for meget. Og Atkins er af den klare formening, at det ikke bliver "tilbage til naturen" i fremtidens køkken - næh, tværtimod kan man forestille sig en mere og mere højteknologisk indstilling til mad og spisevaner.

Reklameudgifter
Fordelt på produktgrupper i 2002 (Tyskland)
Total: 2,5 mia. Euro

Produktgruppe

Procent

Chokolade og slik

23

Øl

14

Mælkeprodukter

10

Alkoholfrie drikkevarer

10

Konserves, kød og fisk

6

Dybfrost og is

6

Kaffe, te og kakao

6

Suppe, krydderier og saucer

5

Fabriksfremstillede næringsmidler

5

Spiritus

5

Brød og langtidsholdbart brød

3

Vin og champagne

3

Smør, margarine og olie

2

Øvrige

2

Kilde: D Z, 29. januar 2004

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012