Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Magnesium - kvindernes mineral?

Vigtigt mineraltilskud ved PMS, migræne, hovedpine, forhøjet blodtryk, kramper og kredsløbsforstyrrelser

Til mange kvinders glæde har videnskaben nu fundet frem til, at hvis man ændrer sin kost en smule, så den indeholder mere magnesium, kan man undgå de mere ubehagelige sider ved PMS. Nye resultater viser, at kvinder, der lider af hovedpine, stærke muskelsmerter og udmattethed, ofte har et meget lavt magnesiumindhold i kroppen - og det har fået forskerne til at konkludere, at disse smerter kan skyldes magnesiummangel.

I en undersøgelse, som blev offentliggjort for nyligt i Family Practice News, fik en gruppe kvinder magnesium tre gange dagligt ved oral indgivelse i to uger forud for deres menstruation. Dermed blev symptomerne på PMS langt mere afdæmpede, og de, der led af migræne, oplevede langt færre og langt mildere anfald. En undersøgelse fra 1991, omtalt i magasinet Headache, fandt frem til, at kvinder med migræneanfald, der følger deres menstruationscyklus, havde et lavere magnesiumniveau i kroppen end andre kvinder.

Kvinder har i høj grad også brug for magnesium i de tidligere stadier af en graviditet. Forskerne vurderer, at gravide kvinder kun får 50-60% af den anbefalede dagsdosis magnesium gennem kosten. Undersøgelser har vist, at magnesium kan forebygge migrænehovedpine - specielt hos gravide.

Lægeerfaring med prisgunstige kosttilskud
Personligt er jeg blevet ganske imponeret over magnesiums evne til at lette PMS-symptomer. En af mine patienter, Victoria Hanover, 47-årig direktør for en af verdens største banker og mor til tre, havde hele livet lidt af mitralklapprolaps og af PMS i form af månedlige migræneanfald i forbindelse med menstruation.

Da hun havde beskrevet sine symptomer, fandt vi frem til, at de alle optrådte på samme tid - nemlig mod slutningen af den måned, der går inden næste menstruation. Symptomerne blev forværret, når hun drak vin og spiste brød. Dette var et tydeligt tegn på, at hun havde en underliggende fødevareallergi - og ganske rigtigt: Prøver viste, at hun var allergisk overfor gærede fødevarer som f.eks. vin og brød.

Jeg bad hende holde op med at spise og drikke de ting, hun ikke kunne tåle, og gav hende samtidig en multivitamintablet samt en stor dosis magnesium. For hjerteproblemernes vedkommende er magnesium (240 mg pr. dag fordelt over dagen) nødvendigt for hjertets normale sammentrækning og afslapning. Det var klart, at vi måtte vente en måneds tid med at se, hvordan hun reagerede på behandlingen - og til min store glæde blev hendes migræneanfald langt færre og mildere. Nu varede de kun to dage i forhold til den uge, de tidligere havde varet, og de var ikke så intense. Hun bemærkede desuden, at hjertet ikke længere sprang over slag - tidligere var det et foruroligende symptom på mitralklapprolapsen.

Ved de følgende menstruationer forbedredes symptomerne endnu mere, og i løbet af de næste tre års tid fik hun det generelt bedre og bedre rent helbredsmæssigt. For ca. et år siden besluttede hun at holde op med magnesiumtilskuddet. Hun mente, at hendes helbred generelt var blevet så godt, at det ikke længere var nødvendigt. Men symptomerne vendte tilbage allerede ved første menstruation, og ved anden menstruation var de ligeså slemme, som første gang hun opsøgte mig. Nu tager hun magnesium igen - og hun har ikke tænkt sig at prøve flere eksperimenter med at holde op. Det er dog lykkedes for andre patienter.

Magnesium kan også være en stor hjælp mod migrænehovedpine, der ikke hænger sammen med menstruationen. En undersøgelse fra 1996 evaluerede 81 migrænepatienter i alderen 18-65 år. En gruppe fik 600 mg magnesium pr. dag, mens resten fik et placebopræparat. Efter 12 uger var antallet af migræneanfald faldet med 41% i magnesiumgruppen og kun 15% i placebogruppen.

Hvis det drejer sig om pludselig og uudholdelig hovedpine og migræne, giver jeg af og til en indsprøjtning af magnesium og andre vitaminer og mineraler. Dette naturlige middel kan næsten helt få smerten til at forsvinde i løbet af 20-30 minutter. Og det er ofte nok til at få migrænen til at gå over - det er ikke nødvendigt med medicin. Hos mange patienter, som ofte lider af migræne, bliver antallet og omfanget af hovedpinen stærkt reduceret, og i nogle tilfælde vender hovedpinen ikke tilbage.

Jeg behandlede for nylig en kvinde med svær migræne med en kombination af oral og intravenøs magnesium. Hun kommer i min konsultation, når migræneanfaldene kommer igen, men heldigvis bliver der længere og længere mellem hendes besøg. Når der først er blevet rettet op på en mangelsituation, og kroppen kan opbygge et lille lager af magnesium, så forsvinder symptomerne af sig selv.

Skøre knogler: Det handler ikke kun om kalk
Kalk giver sunde knogler - er det ikke det, man altid har hørt? Jo, men det er en sandhed med modifikationer. Selvom kalk har fået ry for at være den primære forebygger mod knogleskørhed, så er det ikke alene svaret. Magnesium er ligeså vigtigt.

Mælkereklamer med berømtheder, masser af kalkprodukter på apoteket, hos Matas, i supermarkedet og hos helsekostforretningen, samt talløse artikler om kalkens fortræffeligheder har blokeret for information om vigtigheden af dets søstermineral, magnesium. Magnesium er også med til at bekæmpe knogleskørhed ved at forebygge knoglebrud og øge knogletætheden. Mineralet synes at have en direkte indvirkning på parathyroidea-hormonet, som påvirker kalkindholdet i kroppen. Mange ældre har problemer med at optage mineraler, og de tager muligvis vanddrivende midler for at modgå problemer med blodtrykket. I begge tilfælde forsvinder magnesium ud af kroppen - og et lavt niveau af dette mineral fører til porøse, skøre knogler.

Mange kvinder rådes til at tage østrogen og kalk sammen, men dette kan også være med til at forværre en magnesiummangelsituation. Østrogen kan i nogle tilfælde øge blodets evne til at klumpe, og dette kan igen føre til kredsløbs- og hjerteproblemer. Magnesium kan være medvirke til at løse dette problem. En undersøgelse af 31 kvinder viste, at knogletætheden blev øget med helt op til 8% efter to år med magnesiumtilskud. Hos følgegruppen, som ikke fik nogen form for behandling, faldt knogletætheden i samme periode betydeligt.

Jeg anbefaler kosttilskud af både kalk og magnesium som forebyggelse til de af mine kvindelige patienter, som er i overgangsalderen - eller har overstået overgangsalderen.

Endelig kan jeg trække vejret
Astma er en af vor tids epidemier. 15 mio. amerikanere lider af denne invaliderende sygdom, og den er den primære årsag til hospitalsindlæggelser blandt børn. Vi bruger ca. 18 mio. kroner om året på behandling af astma, og løsningen har indtil nu været stærk og af og til skadelig medicin, samt at man så vidt muligt undgår at udsætte sig for de allergener, som fremkalder anfaldene.

Mange undersøgelser viser, at magnesium er nøglen til behandling af astma. En europæisk undersøgelse fra 1996 viste, at magnesium kan formindske den "eksplosion" af betændelseslignende hvide blodlegemer, der forekommer ved astmaanfald, og som sætter den kaskade af reaktioner i gang, som resulterer i hvæsende vejrtrækningsbesvær. En undersøgelse af børn med astma, som fik en intravenøs magnesium, viste, at mineralet alene kunne forbedre deres lungefunktion, og en anden undersøgelse - ligeledes med intravenøs magnesium, men i dette tilfælde på voksne - viste, at mineralet i høj grad kunne reducere antallet af tilfælde, hvor hospitalsindlæggelse var nødvendig.

Er det virkelig muligt, at noget så simpelt og lettilgængeligt som magnesium kan dæmme op for de forfærdelige astmasymptomer? Tjah, jeg tager selv magnesium for min astma, og det har i høj grad hjulpet. Jeg har også set det virke på mine patienter gang på gang. Magnesium kombineret med fiskeolie og andre urter og næringsstoffer er grundstammen i min naturlige tilgang til behandling af astma. Alle mine astmapatienter tager magnesium som oralt kosttilskud, og mange får det desuden som indsprøjtning, indtil deres sygdom har stabiliseret sig.

Hvordan virker det? Magnesium får bronkiemuskulaturen til at slappe af og undgå at overreagere, når der er allergener i farvandet. Desuden kan det undertrykke eller dæmpe den allergiske reaktion. På en måde kan man sige, at magnesium ikke virker nogenlunde på samme måde som bronkieudvidende medicin eller steroider, men i stedet for de sædvanlige bivirkninger i form af tørhed i munden og nervøsitet giver magnesium en følelse af velvære.

Andrew Jenkins var en rigtig lille krudtugle på 4½ år, da han første gang besøgte mig. Han havde været akut indlagt på hospitalet fire gange i løbet af det foregående år på grund af astma. Som de fleste andre børn var hans livretter pizza, burgere og is. Han var noget kræsen, og grønsager gik han under alle omstændigheder i en stor bue udenom. Men han var også en klog lille fyr, og han var temmelig ked af, at han ikke havde det godt. Den medicin, han fik, fik ham til at ryste, og der var dage, hvor han ikke kunne lege med sine kammerater, og både han og hans forældre hadede de konstante besøg på hospitalet med de forhadte sprøjter, undersøgelser og spørgsmål.

Selvom det godt nok er sandt, at børn, der ikke kan lide grønsager, ofte har en større modvilje mod piller end de fleste, så lykkedes det at få ham overtalt til at spise 90 mg magnesium, 200 mg C-vitamin (som er et naturligt antihistamin og middel mod frie radikaler), 1 teskefuld hørfrøolie (som giver de vigtige fedtsyrer, som de fleste astmatikere mangler) og 50 mikrog selen (en byggesten for glutathion reductase, kroppens primære enzym til afgiftning). Alle disse ting skulle han tage to gange dagligt. Det kan godt virke en smule overraskende, at en så lille dreng skal have hjælp til at skille sig af med affaldsstoffer, men alle kroniske sygdomme giver iltningsskader og betændelser, som stresser kroppens afgiftningssystem.

Jeg udførte en lungefunktionstest på Andrew for at tjekke, om hans luftveje var blokerede. En anden almindelig måde at teste lungekapaciteten på er at bede patienten om at blæse ind i et rør kaldet et "peak flow meter". Apparatet måler, hvor kraftigt patienten kan blæse luften ud af lungerne. Har man en god lungefunktion, bør man kunne nå mindst 80% på en lungefunktionstest, men Andrews resultater lå meget lavt. I én test lå han på kun 50% af det normale. Han startede så på de kosttilskud, jeg beskrev ovenfor, og da han kom til næste tjek, foretog vi lungefunktionstesten igen. Det gik dobbelt så godt som første gang. Hans symptomer var i bedring, men da jeg gik hans mor lidt på klingen, fandt jeg ud af, at hun kun havde kunnet få ham til at tage magnesium (180 mg pr. dag) og ændre kosten. Der skulle mere til, før han fulgte hele behandlingsprogrammet.

I løbet af de tre år, jeg har haft ham under behandling, har han kun enkelt gang måttet en tur på hospitalet - til sammenligning var han indlagt fire gange i året, inden han første gang kom i min konsultation. I dag er han en sund og rask dreng, der har lært at leve med sin astma. Selvom det kan være svært at tro på, at han har fået det så meget bedre, så findes der undersøgelsesresultater, der bekræfter mine erfaringer med børn. En undersøgelse foretaget ved University of Florida i Gainsville omfattede seks børn med svær astma, som fik en infusion af magnesium sulfat. Resultatet var vedvarende kliniske forbedringer i deres sygdomsbillede. Disse børn havde prøvet såvel steroider som bronkieudvidende og andre medikamenter uden resultat.

Uanset om magnesium gives til børn eller voksne astmatikere, så er det et af de mest effektive, naturlige midler, der findes.

Kan magnesium holde diabetes i skak?
En Gallup-undersøgelse af 500 voksne diabetikere har vist, at 83% får for lidt magnesium gennem kosten. Både Type I- og Type II-patienter er i fare for at komme til at mangle magnesium, men risikoen er størst for Type II-patienter. At magnesium gradvist forsvinder ud af kroppen er et almindeligt, men ofte overset problem hos diabetikere. Tilstanden kan skade hjertefunktionen og vanskeliggøre glukosekontrol.

Magnesiummangel er den mest almindelige mineralstofskifteforstyrrelse for insulinafhængige diabetikere. Kroppen har brug for magnesium for at kunne danne insulin naturligt, og undersøgelser har vist, at insulinresistens har en klar sammenhæng med mangel på magnesium. En østrigsk undersøgelse fra 1992 påviste, at et lavt magnesiumniveau bidrager til insulinresistens, og man kunne se en klar forbedring af diabetikernes kontrol med deres sygdom, når de fik tilsat magnesium til den daglige kost.

Forskningsresultater tyder på, at hvis man øger magnesiumlagrene hos diabetikere, forbedres både kredsløbsfunktion og muligheden for at kontrollere blodsukkerniveauet. Som tidligere nævnt fik min patient George, som led af forhøjet blodtryk og diabetes, et langt bedre helbred, da han begyndte på magnesiumtilskud. Selvom magnesium ikke kan "helbrede" diabetes, så kan det være med til at forbedre insulinfunktionen og dermed forebygge eller forhindre mange af de alvorlige komplikationer, der ofte følger med denne sygdom, f.eks. skader på blodkarrene.

Magnesium og dig
Magnesium er et af de vigtigste og mest sundhedsfremmende mineraler i kroppen. Det kan være med til at forebygge nogle af vor tids mest alvorlige sygdomme: Hjerteproblemer, astma og diabetes. Det kan også være med til at behandle mindre alvorlige, men ikke desto mindre generende kroniske lidelser som udmattethed, mitralklapprolaps og muskelsmerter og muskelkramper.

Når du nu ved, at magnesium er ligeså vigtigt som C-vitamin og E-vitamin, kan du gøre det til en del af din kost - via kosten eller via kosttilskud.

Magnesiumrige fødevarer kan du købe i din lokale helsekostforretning og mange supermarkeder. Rige kilder til magnesium er hvedekim, hvedeklid, nødder, sojabønner, fuldkornshavre og -byg, majs, fisk og forskellige grønne bladgrønsager. Desuden indeholder mineralvand på flaske magnesium. Og de af os, der har brug for ekstra magnesium ud over det, vi får via kosten - f.eks. på grund af en arvelig risiko for hjertesygdom eller diabetes - kan købe kosttilskud. Jeg vil anbefale magnesium aspartat, som er meget letoptageligt i kroppen, eller citrat, som er det billigste form for magnesium.

For gennemsnitsbrugeren er en dosis på 300-500 mg pr. dag passende. Lider man af alvorlige sygdomme som hjerteproblemer eller diabetes, kan det være anbefalelsesværdigt med en højere dosis - men store doser magnesium kan give diarré og bør derfor overvåges af en læge, som har indsigt i magnesium og dets virkninger.

Selv med al min erfaring med magnesium og dets helende kraft og efter alle de patienter, jeg har set få det bedre, bliver jeg nogle gange overrasket over, at et så almindeligt mineral kan være med til at afhjælpe så mange sygdomme og lidelser. Nogle gange er den enkleste kur den mest effektive.

Hvor meget skal jeg tage?

Generelt

100-250 mg pr. dag

Ved specifikke sygdomme og lidelser

 

Kramper i benene

300-400 mg pr. dag

Træthed

400-600 mg pr. dag

Hjerteanfald

400-600 mg pr. dag

Forhøjet blodtryk

400-700 mg pr. dag

Hjertebanken

300-500 mg pr. dag

Astma

200-600 mg pr. dag

Fibromyalgi

400-600 mg pr. dag

PMS

400-600 mg pr. dag

Migræne

400-600 mg pr. dag

Mitralklapprolaps

300-500 mg pr. dag

Referencer:
Ascherio, A., Rimm, E. B., Giovannucci, E. L., et al. "A prospective study of nutritional factors and hypertension among U.S. men" Circulation (1992) 86(5):1475-84.
Bhargava, B., Chandra, S., Agarwal, V. V., et al. "Adjunctive magnesium infusion therapy in acute myocardial infarction." Int J Cardiol (1995) 52(2):95-9.
Bloch, H., Silverman, R., Mancherje, N., et al. "Intravenous magnesium sulfate as an adjunct in the treatment of acute asthma." Chest (1995) 107(6):1576-81.
Cairns, C. B., Kraft, M. "Magnesium attenuates the neutrophil respiratory burst in adult asthmatic patients." Acad Emerg Med (1996) 3(12):1093-7.
Ciarallo, L., Sauer, A. H., Shannon, M. W. "Intravenous magnesium therapy for moderate to severe pediatric asthma: results of a randomized, placebo-controlled trial." J Pediatr (1996) 129(6):809-14.
Dahle, L. O., Berg, G., Hammar, M., et al. "The effect of oral magnesium substitution on pregnancy-induced leg cramps." Am J Obstet Gynecol (1995) 173(1):175-80.
Eibl, N. L., Kobb, H. P., Nowak, H. R., et al. "Hypomagnesemia in Type II diabetes: effect of a 3-month replacement therapy." Diabetes Care (1995) 18(2):188-92.
Facchinetti, F., Sances, G., Borella, P., et al. "Magnesium prophylaxis of menstrual migraine: effects on intracellular magnesium." Headache (1991) 31(5:298-301).
Falkner, D., Glauser, J., Allen, M. "Serum magnesium levels in asthmatic patients during acute exacerbations of asthma." Am J Emerg Med (1992) 10(1):1-3.
Frakes, M. A., Richardson, L. E., 2. "Magnesium sulfate therapy in certain emergency conditions." Am J Emerg Med (1997) 15(2):182-7.
Gallai, V., Sarchielli, P., coata, G., et al. "Serum and salivary magnesium levels in migraine. Results in a group of juvenile patients." Headache (1992) 32(3):132-5.
Garber, A. J. "Magnesium utilization survey in selected patients with diabetes." Clin Ther (1996) 18(2):285-94.
Geleijnse, J. M., Witteman, J. C., Bak, A. A., et al. "Reduction in blood pressure with a low sodium, high potassium, high magnesium salt in older subjects with mild to moderate hypertension." Br Med J (1994) 309(6952):436-40.
Hill, J. M., Britton, J. "Effect of intravenous magnesium sulphate on airway calibre and airway reactivity to histamine in asthmatic subjects." Br J Clin Pharmacol (1996) 42(5):629-31.
Joachims, Z., netzer, A., Ising, A., et al. "Oral magnesium supplementation as prophylaxis for noise-induced hearing loss: results of a double blind field study." Schriftenr-Ver-Wasser-Boden Lufthyg (1993) 88:503-16.
Mauskop, A., Altura, B. T., Cracco, R. Q., et al. "Intravenous magnesium sulphate relieves migraine attacks in patients with low serum ionized magnesium levels: a pilot study." Clin Sci (Colch) (1995) 89(6):633-6.
Mauskop, A., Altura, B. T., Cracco, R. Q., Altura, B. M. "Intravenous magnesium sulfate rapidly alleviates headaches of various types." Headache (1996) 36(3):154-60.
Mazzotta, G., Sarchielli, P., Alberti, A., et al. "Electromyographical ischemic test and intracellular and extracellular magnesium concentration in migraine and tension-type headache patients." Headache (1996) 36(6):357-61.
McCarty, M. F., Rubin, E. J.. "Rationales for micronutrient supplementation in diabetes." Med Hypotheses (1984) 13(2):139-51.
McNamara, R. M., Spivey, W. H., Skobeloff, E., et al. "Intravenous magnesium sulfate in the management of acute respiratory failure complicating asthma." Ann Emerg Med (1989) 18(2):197-9.
Nadler, J. L., Malayan, S., Luong, H. "Intracellular free magnesium deficiency plays a key role in increased platelet reactivity in Type II diabetes mellitus." Diabetes Care (1992) 15(7):835-41.
Nannini, L. J., Jr., Hofer, D. "Effect of inhaled magnesium sulfate on sodium metabisulfite-induced bronchoconstriction in asthma." Chest (1997) 111(4):858-61.
Noppen, M., Vanmaele, L., Impens, N., et al. "Bronchodilating effect of intravenous magnesium sulfate in acute severe bronchial asthma." Chest (1990) 97(2):373-6.
Okayama, H., Aikawa, T., Okayama, M., et al. "Bronchodilating effect of intravenous magnesium sulfate in bronchial asthma.’" JAMA (1987) 257(8):1076-8.
Paolisso, G., Barbagallo, M. "Hypertension, diabetes mellitus, and insulin resistance: the role of intracellular magnesium." Am J Hypertens (1997) 10(3):346-55.
Peikert, A., Wilimzig, C., Kohne-Volland, R. "Prophylaxis of migraine with oral magnesium: results from a prospecitve multi-center, placebo-controlled and double-blind randomized study." Cephalalgia (1996) 16(4):257-63.
Ramadan, N. M., Halvorson, H., Vande-Linde, A., Levine, S. R., Helpern, J. A., Welch, K. M. "Low brain magnesium in migraine." Headache (1989) 29(7):416-9 (se kommentarer i Headache [1990] 30(3):168).
Resnik, L. M., Barbagallo, M., Gupta, R. K., et al. "Ionic basis of hypertension in diabetes mellitus. Role of hyperglycemia." Am J Hypertens (1993) 6(5 pt. 1):413-7.
Rude, R. K., Olerich, M. "Magnesium deficiency: possible role in osteoporosis associated with gluten-sensitive enteropathy." Osteoporos Int (1996) 6(6):453-61.
Sanjuliani, A. F., de-Abreu-Fagundes, v. G., Francischetti, E. A. "Effects of magnesium on blood pressure and intracellular ion levels of Brazilian hypertensive patients." Int J Cardiol (1996) 56(2):177-83.
Satake, K., Lee, J. D., Shimizu, H., et al. "Relation between severity of magnesium deficiency and frequency of anginal attacks in men with variant angina." J Am Coll Cardiol (1996) 28:897-902.
Skobeloff, E. M., spivey, W. H., McNamara, R. M. et al. "Intravenous magnesium sulfate for the treatment of acute asthma in the emergency department." JAMA (1989) 262(9):1210-3.
Soriani, S., Arnaldi, c., De Carlo, L., Arcudi, D., Mazzotta, D., Battistella, P. A., Sartori, S., Abbasciano, V. "Serum and red blood cell magnesium levels in juvenile migraine patients." Headache (1995) 35(1):14-16.
Sueta, C. A., Clarke, S. W., Dunlap, S. H., et al. "Effect of acute magnesium administration on the frequency of ventricular arrhythmia in patients with heart failure." Circulation (1994) 89(2):660-6.
Witteman, J. C., Grobbee, D. E., Derkx, F. H., et al. "Reduction of blood pressure with oral magnesium supplementation in women with mild to moderate hypertension." Am J Clin Nutr (1994) 60(1):129-35.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012