Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Glyco Nutrient-8 Complex - de otte helbredende sukkerstoffer

KUN kr. 471,- pr. dåse!

I tidernes morgen må menneskene have fundet ud af, hvad det var, de fik ondt i maven af (eller endnu værre - døde af) og modsat også, hvad der fik dem til at føle sig godt tilpas. Med udviklingen af landbruget indsnævrede de valget af fødevarer endnu mere - nemlig til de afgrøder, der var lettest at dyrke eller gav det største udbytte. I de traditionelle samfund, hvor mennesket lever af jordens gaver, findes der ikke rendyrkede agerbrugere. Alle steder findes der også jægere og samlere. Kendskab til spiselige svampe fra de schweiziske alper kan f.eks. være en overlevering fra forfædre, der levede i bjergene.

Man kan deraf slutte, at der overalt findes planter og dyr, som vore forfædre brugte som mad. Men denne viden er gået tabt op gennem generationerne. Jordens meget varierede flora og fauna har sikret, at der ikke kun findes én fødevare, som kan ernære mennesket. Det, vi spiser i dag, er resultatet af historiske, kulturelle og geografiske sammentræf. Det er efterhånden en doktrin inden for ernæringsvidenskaben, at mad indeholder vitale stoffer, som er nødvendige for vores overlevelse - bl.a. proteiner, kulhydrater, fedtsyrer, vitaminer og mineraler.

Betyder det så, at der ikke findes andre kategorier af næringsstoffer, og at videnskaben allerede har identificeret alt, hvad der er værd at vide om kost og ernæring? Næh, tværtimod - vi er kun lige begyndt at finde ud af, hvor kompleks vores mad egentlig er, og hvor stor virkning de enkelte fødevarer har på vores helbred. Man er kun lige begyndt at forsk i og vurdere betydningen af glycoernæring. I kontrollerede undersøgelser har glycoernæring vist sig at kunne forbedre helingsprocessen og immunforsvaret, hjælpe kroppen til selv at bekæmpe kræft og virus-, bakterie- og parasitangreb og forbedre nervesystemets funktion uden skadelige bivirkninger. Det er endog muligt, at nogle af de sygdomme og lidelser, vi p.t. behandler med forskellige lægemidler, vil vise sig at være symptomer på en eller anden form for ernæringsmæssig mangelsygdom.

Glycoernæring flytter grænserne for, hvad vi kan forvente af menneskets præstationsevne og levealder. Karl Malone, som to gange er blevet kåret til årets spiller i den amerikanske basketball-turnering NBA, tager glycoernæring - og det samme gælder Nancy Lieberman-Cline, der spiller på det olympiske basketball-hold, Mike Hargrove, træner for og tidligere spiller på baseball-holdet Cleveland Indians, og guldmedaljevinder ved handicap-OL Tony Volpentest, som blev født uden hænder og fødder. Glycoernæringen kom første gang frem i rampelyst i 1993 ved de kinesiske atletikmesterskaber, hvor ikke færre end ni kvindelige løbere satte verdensrekorder - den ene af dem med hele 42 sekunder. Der blev råbt "doping" fra alle sider, men alle tests viste et negativt resultat. På en pressekonference insisterede kvindernes træner på, at de fantastiske resultater skyldtes kinesiske urter, hvor hovedingrediensen var et glycoernæringsstof fra svampen cordyceps. Dette er et bevis på, at glycoernæring går ind og gøre mere end blot hjælpe kroppen med til at vende et sygdomsbillede mod helbredelse eller hindre sygdommen i at opstå. I nogle tilfælde - som f.eks. de kinesiske løbere - kan glycoernæring være med til at øge vores udholdenhed og vitalitet, endda langt ud over, hvad man kan forvente.

Som tidligere nævnt er glycoernæring fødevarer, som indeholder nogle af eller alle de otte essentielle sakkarider: Mannose, glucose, galaktose, fucose, xylose, N-acetylglucosamin, N-acetylgalaktosamin og N-acetylneuraminsyre. De findes i de prisgunstige Glyco Nutrient-8 Complex  pulver. Disse sakkarider er nødvendige for kommunikationen mellem kroppens celler og for et optimalt fungerende immunforsvar. Mennesket er i stand til at omdanne sukker fra én form til en anden, men vi kan ikke selv danne sukker. Det er der faktisk ikke noget pattedyr, der kan - kun planterne er i stand til at producere sukker på basis af vand, kuldioxid og energi fra solen og ved at udnytte enzymer og energioptagende klorofyl i den proces, der kaldes fotosyntesen.

De otte essentielle sakkarider er beskrevet herunder:

Mannose
Man kan se mannose som et juletræ, hvorpå de andre essentielle sakkarider hænger som pynt. Mannose er en vigtig medspiller ved omdannelsen af celler og ved det intelligente samspil, der finder sted mellem cellerne. Tilskud af mannose til kosten kan øge helingsprocessen og den hastighed, hvormed cellerne kommunikerer med hinanden, hæmme svulsters vækst og spredning og forhindre infektion fra bakterier, vira, parasitter eller svampe. Stoffet er nødvendigt for produktionen af cytokiner (de kemikalier, som får kroppen til at gøre ondt, når man er syg, og som kroppen producerer for at bekæmpe invaderende mikroorganismer). Nye forskningsresultater tyder på, at mannose også letter den inflammatoriske tilstand ved ledegigt, og undersøgelser af lupus-patienter viser, at de i mange tilfælde mangler netop dette sakkarid. Mannose kan desuden sænke blodsukker- og triglyceridniveauet hos diabetikere.

Xylose
Xylose, som modvirker både bakterier og svampe, er også med til at fremme kommunikationen mellem cellerne. Nye forskningsresultater tyder på, at xylose kan være med til at forebygge kræft i fordøjelseskanalen. Optagelsen af xylose forringes i nogle tilfælde hos patienter med tarmproblemer, herunder colitis. Af hensyn til diabetikere og andre, der holder øje med deres sukkerindtag, erstatter producenterne ofte sukrose og dextrose med xylose i tyggegummi og tandpasta. I modsætning til sukrose og dextrose giver xylose ikke huller i tænderne.

Glucose
Glucose er det allestedsnærværende sakkarid. Det sukker, vi sætter på bordet, består af glucose og et andet af sakkariderne, fructose. Begge sakkarider findes i chokolade, kager, is og sodavand. Brød, ris, pasta, grønsager, cornflakes, honning og frugt indeholder også dette sukkerstof. Glucose er en kraftigt- og hurtigtvirkende energikilde, som kan udløses direkte ind i blodstrømmen, og det er med til at fremme hukommelsen, stimulere kalkoptagelsen og fremme cellekommunikationen. For store mængder kan få insulinniveauet i kroppen til at stige, hvilket fører til fedme og diabetes. Men det kan også være problematisk med en mængde, der er for lav. Det er f.eks. tilfældet med Alzheimer-patienter: De har et langt lavere glucoseniveau end patienter med organiske hjernesygdomme som følge af slagtilfælde eller andre kredsløbsforstyrrlser. Desuden forstyrres glucosestofskiftet ved depression, manio-depressivitet, anorexi og bulimi.

Galactose
Galactose findes i store mængder i mælkeprodukter sammen med glucose i et disakkarid ved navn laktose. I dyreforsøg har galaktose vist sig at kunne hæmme svulsters vækst og spredning, specielt til leveren. Sukkerstoffet fremmer desuden sårhelingen, dæmper inflammationstilstande, fremmer cellernes indbyrdes kommunikation og øger kalkoptagelsen. I forsøg med mus, der har været udsat for røntgen-stråler, har galaktosetilskud vist sig at kunne beskytte mod udviklingen af grå stær. Børn og voksne, der lider af ledegigt, samt lupus-patienter har ofte mindre galactose i kroppen end andre. Undersøgelser tyder desuden på, at sakkaridet kan fremme langtidshukommelsen.

Fucose
Fucose findes i store mængder i modermælk og i visse svampe, og dette sakkarid har indflydelse på hjernens udvikling. Forsøg med fucosetilskud til dyr tyder på, at stoffet desuden kan forbedre langtidshukommelsen. Fucose er også et immunforsvarsregulerende stof, som kan hæmme svulstvækst og -spredning og forbedre kommunikationen mellem kroppens celler. Store fucose-koncentrationer findes i nervernes synapser, i nyrer, testikler og yderste hudlag. Fucosestofskiftet er unormalt, hvis man lider af cystisk fibrose, diabetes og kræft, samt i perioder med helvedesild, som forårsages af et herpes-virus (helvedesild er en re-aktivering af et passivt skoldkoppe-virus). Undersøgelser tyder på, at sukkerstoffet også er aktivt mod andre herpes-vira, bl.a. herpes I og cytomegalovirus. Sakkaridet beskytter desuden mod infektioner i luftvejene og hæmmer allergiske reaktioner.

N-acetylneuraminsyre
Specielt vigtig for hjernens udvikling og for indlæringen er N-acetylneuraminsyre, som da heller ikke overraskende findes i rigelige mængder i modermælken. Dyreforsøg tyder på, at dette essentielle sakkarid også kan forbedre såvel hukommelse som præstationsevne. Desuden er det et immunforsvarsregulerende stof, som påvirker slimhindens viskositet - hvilket igen afstøder bakterier, vira og andre patogener. I adskillige reagensglas- og dyreforsøg har sakkaridet vist sig at kunne hæmme influenza A- og B-vira mere effektivt end receptpligtige midler som amantadin og ribavirin. Desuden påvirker stoffet blodets koaguleringsevne, hjernens udvikling og kolesteroltallet (sidstnævnte ved at sænke LDL-niveauet - det såkaldte dårlige kolesterol). Nedbrydningen af dette sukkerstof er forstyrret ved Sjögrens Syndrom og hos alkoholikere. Generelt falder mængden af N-acetylneuraminsyre med alderen.

N-acetylglucosamin
N-acetylglucosamin er et immunforsvarsregulerende stof med svulsthæmmende egenskaber og evnen til at modvirke HIV. Glucosamin, som er et stofskifteprodukt af N-acetylglucosamin, er med til at genopbygge ledbrusk, mindske smerter og betændelse og øge bevægeligheden i leddene hos slidgigtpatienter. Desuden er dette sukkerstof essentielt for vores indlæring. I én undersøgelse har forskerne fundet frem til, at efter glucosaminindsprøjtninger blandt to grupper mus havde den gruppe, som fik 15 minutters træning, hvor de blev straffet med elektrisk stød, hvis de reagerede på visse stimuli, og belønnet med mad, når de reagerede på andre stimuli, optaget næsten dobbelt så meget glucosamin i hjernen som de mus, som ikke fik nogen form for træning og blot befandt sig i ro i et bur. Glucosamin kan også medvirke til at reparere den slimhindedækkede forsvarsbarriere, som kaldes glycosaminoglycan-laget (GAG). Et defekt GAG-lag har fået en del af skylden for Crohn’s Sygdom, blødende tyktarmsbetændelse og inflammatoriske lidelser i urinblæren.

N-acetylgalactosamin
Selv om forskningen i N-acetylgalactosamin er begrænset, så ved man dog, at dette sakkarid hæmmer svulstspredning og forbedrer cellekommunikationen. Personer med hjertesygdomme har ofte et lavt niveau af dette sukkerstof.

 

 

Referencer:
Williams RM; Straus SE: Specificity and affinity of binding of herpes simplex virus type 2 glycoprotein to glycosaminoglycans. J Virol 71(2):1375-1380, 1997.
Stahl PD; Ezekowitz RA: The mannose receptor is a pattern recognition receptor involved in host defense. Curr Opin Immunol 10(1):50-55, 1998.
Moore, N. The Missing Link: The Facts about glyconutrients. Seattle, WA: Validation Press, 1997, pp. 56-57.
Bunyapraphatsara N; Yongchaiyudha S; Rungpitarasangsi V; et al.: Antidiabetic activity of Aloe vera L. juice. II. Clinical trial in diabetes mellitus patients in combination with glibenclamide. Phytomedicine 3(3):245-248, 1996.
Matthies H; Schroeder H; Smalla KH; Krug M: Enhancement of glutamate release by L-fucose changes effects of glutamate receptor antagonists on long-term potentiation in the rat hippocampus. Learn Mem 7(4):227-234, 2000.
Matthies H; Stakk S; Krug M: Fucose and fucosyllactose enhance in-vitro hippocampal long-term potentiation. Brain Res 725(2):276-280, 1996.
Hoshino T; Hayashi T; Hayashi K; et al.: An antivirally active sulfated polysaccharide from Sargassum horneri (Turner) C. AGARDH. Biol Pharm Bull 21(7):730-734, 1998.
Baba T; Yoshida T; Yoshida T; Cohen S: Suppression of cell-mediated immune reactions by monosaccharides. J Immunol 122(3):838-841, 1979.
Beuth J; Ko HL; Schirrmacher V; et al.: Inhibition of liver tumor cell colonization in two animal tumor models by lectin blocking with d-galactose or arabinogalactan. Clin Exp Metastasis 6(2):115-120, 1988.
Kodama T; Reddy VN; Giblin F; et al.: Scanning electron microscopy of X-ray-induced cataract in mice on normal and galactose diet. Ophthalmic Res 15(6):324-333, 1983.
Flögel M; Lauc G; Gornik I; Macek B: Fucosylation and galactosylation of IgG heavy chains differ between acute and remission phases of juvenile chronic arthirites. Clin Chem Lab Med 36(2):99-102, 1998.
Isenberg DA: Humoral immunity and glycosylation abnormalities in rheumatoid arthritis. Clin Exp Rheumatol 13(Suppl 12):S17-20, 1995.
Kötz K; Hänsler M; Sauer H; et al.: Immunoglobulin G galactosylation deficiency determined by isoelectric focusing and lectin affinoblotting in differential diagnosis of rheumatoid arthritis. Electrophoresis 17(3):533-534, 1996.
Tomana M; Schronhenloher RE; Reveille JD; et al.: Abnormal galactosylation of serum IgG in patients with systemic lupus erythematosus and members of families with high frequency of autoimmune diseases. Rheumatol Int 12(5):191-194, 1992.
Crowe SF; Zhao WQ; Sedman GL; Ng KT: 2-Deoxygalactose interferes with an intermmediate processing stage of memory. Behav Neural Biol 61(3):206-213, 1994.
Bucht G; Adolfsson R; Lithner F; Winblad B: Changes in blood glucose and insulin secretion in patients with senile dementia of Alzheimer type. Acta Med Scand 213(5):387-392, 1983.
Itagaki T; Itoh Y; Sugai Y; et al.: Glucose metabolism and Alzheimer’s dementia. Nippon Ronen Igakkai Zasshi 33(8):569-572, 1996.
Fujisawa Y; Sasaki K; Akiyama K: Increased insulin levels after OGTT load in peripheral blood and cerebrospinal fluid of patients with dementia of Alzheimer type. Biol Psychiatry 20(12):1219-1228, 1991.
Andreason PJ; Altemus M; Zametkin AJ; et al.: Regional cerebral glucose metabolism in bulimia nervosa. Am J Psychiatry 149(11):1506-1513, 1993.
Martinot JL; Hardy P; Feline A; et al.: Left prefrontal glucose hypometabolism in the depressed state: a confirmation. Am J Psychiatry 147(10):313-317, 1990.
Delvenne V; Goldman S; De Maertelaer V; Lotstra F: Brain glucose metabolism in eating disorders assessed by positron emission tomography. Int J Eat Disord 25(1):29-37, 1999.
Deal CL; Moskowitz RW: Neutraceuticals as therapeutic agents in osteoarthritis. The role of glucosamine, chondroitin sulfate and collagen hydrolysate. Rheum Dis Clin North Am 25(2):379-395.
Setnikar I; Cereda R; Pacini MA; Revel L: Antireactive properties of glucosamine sulfate. Arzneimittelforschung 41:157-161, 1991.
Dunn AJ; Hogan EL: Brain gangliosides: Increased incorporation of (1-3H) glucosamine during training. Pharmacol Biochem Behav 3(4):605-612, 1975.
Murch SH; MacDonald TT; Walker-Smith JA; et al.: Disruption of sulphated glycosaminoglycans in intestinal inflammation. Lancet 341 (8847):711-714, 1993.
Russell AL: Glycooaminoglycan (GAG) deficiency in protective barrier as an underlying, primary cause of ulcerative colitis, Crohn’s idsease, interstitial cystitis and possibly Reiter’s syndrome. Med Hypotheses 52(4):297-301, 1999.
Morgan BL; Winick M: Effects of environmental stimulation on brain N-acetylneuraminic acid content and behavior. J Nutr 110(3): 425-432, 1980.
Woods JM; Bethell RC; Coates JA; et al.: 4-Guanidino-2,4dideoxy-2,3dehydro-N-acetylneuraminic acid is a highly effective inhibitor both of the sialidase (neuraminidase) and of growth of a wide range of influenza A and B viruses in vitro. Antimicrob Agents Chemother 37(7):1473-1479, 1993.
Ryan DM; Ticehurst J; Dempsey MH; Penn CR: Inhibition of influenza virus replication in mice by GG167 (4-guanidino-2,4dideoxy-2,3dehydro-N-acetylneuraminic acid) is consistent with extracellular activity of viral neuraminidase (sialidase). Antimicrob Agents Chemother 38(10):2270-2275, 1994.
Basset C; Durand V; Jamin C; et al.: Increased N-linked glycosylation leading to oversialylation of monomeric immunoglobulin A1 from patients with Sjögren’s syndrome. Scand J Immunol 51(3):300-306, 2000.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012