Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Professorer anbefaler livsfarlig test og vacciner.

83 personer har fået alvorlige bivirkninger

Århusiansk professor anbefaler allergitest og -vacciner. Samtidig har han modtaget tre millioner kroner fra det eneste firma, som sælger disse test og vacciner i Danmark.

"Det er en meget uheldig sammenblanding af interesser", siger Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark.

Næstformanden i Praktiserende Lægers Organisation Yves Sales understreger, at der er tale om en generel betragtning, når han siger:

"Det er klart, at man er farvet af, hvorfra man får sine penge".

Ronald Dahls indflydelse er stor. Han rådgiver Sundhedsstyrelsen, og senere i år bliver han præsident for European Respiratory Society, som regnes for en af de mest indflydelsesrige inden for lungemedicin.

Netop spørgsmålet om videnskabeligt bevis skiller lægestanden.

Flere praktiserende læger mener ikke, at den videnskabelige litteratur viser så store fordele, som allergologerne mener.

Marianne Stubbe Østergaard er formand for Dansk Selskab for Almen Medicins astmagruppe. Som adjunkt på Københavns Universitet har hun nærlæst den videnskabelige litteratur om både allergitest og allergivacciner.

"Problemet med allergitest er, at de ikke er særlig præcise. Allergitest er heller ikke velegnede til at forudsige forløbet af sygdommen«, siger hun.

Yves Sales mener ikke, at stort set alle patienter med allergi skal tilbydes en test.

"Mange høfeberpetienter har jo testet sig selv ved at gå udenfor og snøfte.

Der er også mange patienter med fødevareallergi, hvor diagnosen stilles ved en samtale i lægekonsultationen. I usikre tilfælde kan en test være på plads, men hos mange er den helt overflødig", siger han.

Cheflæge på Århus Sygehus, Anne Thomassen, siger: "Det er godt, at firmaer sponsorerer forskning. Men der burde være flere undersøgelser, som viser effekter af anden behandling, for eksempel livsstilsændringer. Men det ønsker firmaerne naturligvis ikke at betale for. Derfor kan der komme en skævhed i forskningen. Det kan der kun rettes op på med flere offentlige forskningsmidler".

Undersøgelser viser, at allergitest ikke med sikkerhed kan fastslå allergi.

Allergivacciner er omdiskuteret. Ellers raske mennesker kan få livsfarlige bivirkninger. Det har 83 personer på tre år oplevet ved ALK-Abellós græsvaccine. Livsfarlige bivirkninger er også set på andre vacciner fra firmaet, dog yderst sjældent.

Kilde: Politiken 2004

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012