Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Økologi - hvad er det egentlig for noget?

ER økologiske varer virkelig bedre end noget andet? Her får du svaret!

Pludselig en dag får du øje på en dåse hakkede, økologiske tomater i dit lokale supermarked. En måned senere er en hel sektion i mælkekøleren fyldt med økologiske mælkekartoner. Og det næste er, at grøntafdelingen har en hel gang med varer, som skilter med, at de er "økologisk dyrkede".

Økologiske fødevarer bliver helt klart mere og mere populære - ca. 20% pr. år siden starten af 1990’erne - på trods af prisen. Undersøgelser viser, at forbrugerne er villige til at betale mere, fordi de tror på, at økologisk mad er sundere.

"Foreløbige undersøgelser tyder på, at økologiske fødevarer indeholder flere vitaminer og phytokemikalier - stoffer, som man mener beskytter mod sygdomme," siger Marion Nestle, Ph.D., leder af afdelingen for fødevarer og ernæring ved New York University. "Og økologiske fødevarer indeholder desuden uden tvivl færre pesticider."

En undersøgelse fra 2002 fra Consumers Union and Organic Materials Review Institute, en uafhængig forsknings- og uddannelsesinstitution, viste, at traditionelt dyrkede fødevarer indeholdt pesticidrester tre gange så ofte som økologisk dyrkede fødevarer. Økologiske fødevarer kan indeholde en vis mængde pesticidrester, enten fra jorden eller fra anden form for miljøforurening, siger institutionens forskningsleder Brian P. Baker, Ph.D. En undersøgelse foretaget af forskere ved University of Washington har slået fast, at børn i førskolealderen, som spiser traditionelt dyrkede fødevarer, har et højere indhold af pesticidrester i urinen end børn, som får økologisk dyrket mad.

Men ingen er helt sikker på, hvor grænsen går: Hvor meget skal man være udsat for pesticider for, at det skader helbredet på langt sigt? Og hvor lidt skal der til, før det kan kaldes uskadeligt? Der er heller ingen, der har identificeret risikoen ved antibiotika og hormoner i mælkeprodukter og kød. "Men vi ved, at jo mindre der er, jo bedre er det, og at økologiske fødevarer har en større sikkerhedsmargen med hensyn til tilsætningsstoffer og pesticider," siger Dr. Baker.

Pesticidindholdet er særligt højt i visse former for fødevarer. Ifølge Environmental Working Group omfatter denne gruppe ferskner, æbler, jordbær, nektariner, pærer, kirsebær, hindbær, importerede vindruer, spinat, peberfrugt, selleri, kartofler og chilipeber. Hvis du køber disse frugter og grønsager i en økologisk udgave, kan du handle med lidt bedre samvittighed.

Alle de der smarte betegnelser…
Når du nu begynder at købe økologisk, hvordan ved du så, hvad du køber? Ifølge mærkningsregler, som trådte i kraft i oktober 2002, skal økologisk frugt og grønt (som udgør langt den største gruppe af økologiske fødevarer) dyrkes uden brug af konventionelle pesticider, petroleum-baseret gødning eller kloakaffald (dvs. en gødningsform, som fremstilles af indholdet af kommunale kloaksystemer). Økologiske mælkeprodukter og kød skal stamme fra dyr, som kun har fået økologisk foder. Desuden må dyrene - stik mod praksis i USA - ikke behandles med væksthormoner eller antibiotika.

Produkter, der er mærket 100% økologisk, må kun indeholde økologisk fremstillede ingredienser, og de, der er mærket økologisk, skal bestå af mindst 95% økologiske ingredienser. Forarbejdede varer, som indeholder mindst 70% økologiske ingredienser, må bruge betegnelsen "fremstillet med økologiske ingredienser".

Kilde: Medizine Healthy Living.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012