Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sundhedsanprisninger på fødevarer i USA og Sverige

Den seneste tids debat har sat spørgsmålstegn ved den traditionelle kostpyramide, og en række forskere har nye anbefalinger. Men der er stadig forskellige former for kost der kan beskytte mod sygdomme, mener eksperter. Blandt andet skulle fuldkornsrug beskytte mod flere sygdomme

Den traditionelle kostpyramide er til debat. Flere forskere har sat spørgsmålstegn ved de råd, der tidligere er givet til befolkningen. Forskere som Wilett og Lindberg er dog enige om, at daglig motion er godt, og at man må spise flere proteiner, end man tidligere anbefalede. Planteolie er også ok. Frugt og grønt kan man også spise med fordel, mens man skal holde sig fra hvide ris, hvidt brød, pasta og sukker.


Göran Hallmans,
svensk professor i ernæring

Fuldkornsprodukter
Forskerne er også enige om, at fuldkornsprodukter reducerer risikoen for at få en lang række sygdomme, og at den videnskabelige dokumentation for denne sammenhæng hele tiden bliver større. Det var nogle af budskaberne, som den svenske ernæringsforsker Göran Hallmans præsenterede på et presseseminar i København, arrangeret af Wasa.

Göran Hallmans fastslog blandt andet, at fuldkornsrug har en positiv virkning på hjertesygdomme, nogle kræftformer og diabetes.

Fuldkornrug består af et fiberkompleks (planteøstrogener, alkylresorcinol, kostfibre), komplekse kulhydrater, vitaminer (B1, B2, B6, niacin, folat, E) og mineralsporstoffer (Fe, Zn, Mg, Ca).

Anprisninger
I Danmark må man ikke informere om fødevarernes funktionelle effekt på mennesket. Men på brød bagt af fuldkorn tillader amerikanske FDA, at man mærker produktet således: "En kost, der er rig på fuldkorn og andre plantefødevarer og fattig på total fedt, mættede fedtsyrer og kolesterol, kan reducere risikoen for hjertesygdomme og nogle slags kræft"

I Sverige har SNF (Swedish Nutrion Foundation) for nylig godkendt sundhedsmærkning af fuldkornsprodukter. Her må man skrive på produktet:

"En sund livsstil og en afbalanceret kost, der er rig på fuldkornsprodukter, reducerer risikoen for hjerteanfald. Produkt X er rig på fuldkorn og indeholder Y procent fuldkorn. Fibre er kulhydrater, der ikke nedbrydes af kroppen og derfor ikke giver nogen energi. De optager væske og svulmer op, hvilket giver en mæthedsfornemmelse og letter tarmaktiviteten. Fuldkornsmel indeholder mange fibre".


Health News 2004

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012