Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Avocado - superfødevare!

Er du en af dem, der går i en lang bue uden om avocadoer, fordi de har et højt fedtindhold, så bør du nok revidere din opfattelse. Størstedelen af fedtet er enkeltumættet, hvilket betyder, at det beskytter mod hjertesygdom ved at reducere mængden af det "dårlige" LDL-kolesterol og øge mængden af det "gode" HDL-kolesterol i blodet. Avocado er en glimrende kilde til antioxidanten E-vitamin, som er med til at forhindre iltning af LDL-kolesterol. Undersøgelser tyder på, at E-vitamin muligvis også kan være med til at fremme mænds frugtbarhed ved at beskytte sædcellernes membran mod skader som følge af angreb fra frie radikaler. Avocadoer indeholder desuden pæne mængder B6-vitamin, som er yderst vigtigt for et sundt nervesystemet. Man mener, at B6-mangel kan føre til depression og kronisk træthedssyndrom.

En lille avocado giver

  • 190 kalorier
  • 20 g fedt (12 g enkeltumættet, 2 g flerumættet og 4 g mættet)
  • 50% af den anbefalede dagsdosis B6-vitamin
  • 33% af den anbefalede dagsdosis E-vitamin
  • pæne mængder kalium og kostfibre.

Bagt avocado med kylling og brune ris

  1. Kog 40 g brune ris efter anvisningerne på pakken
  2. Skær en lille, kogt kylling, hvor skindet er fjernet, i mundrette stykker.
  3. Skær en stor, moden avocado midt over, skrab kødet ud og skær det i terninger.
  4. Hak 2 forårsløg fint.
  5. Rør avocado, kylling og forårsløg i risene og tilsæt evt. krydderier.
  6. Fyld avocadoskallerne med risblandingen, læg dem på en bageplade og bag dem ved 190o i 15 minutter.
  7. Servér varme med brød til.

Avocado/sojaolieblanding giver håb til slidgigtpatienter

Et produkt bestående af avocado- og sojabønneolie kan bremse og genopbygge nogle af de skader, som opstår på grund af slidgigt, viser nye laboratorieforsøg.

Produktet Piascledine, som er udviklet af det franske firma Laboratoires Expanscience, øgede forekomsten af aggrecan - som er en vigtig bestanddel i vores led - ganske betydeligt efter blot ni dages behandling, fortæller forskere ved universitetshospitalet i Liège i augustnummeret af Journal of Rheumatology.

Avocado og sojabønner kan hver for sig forbedre aggrecan-produktionen, men kun Piascledine har kunnet genoprette den aggrecan-syntese, som blokeres af interleukin-1-beta, et stof, der kan forårsage inflammation.

Undersøgelsen byggede på chondrocytter fra slidgigtpatienter. Disse chondrocytter dyrkedes i alginatpiller i 12 dage både med og uden interleukin-1-beta. Forskerne testede virkningen af handelsstoffet, som udgøres af 1/3 avocado- og 2/3 sojabønnesubstans (A1S2), og af hver komponent separat. Man målte på aggrecanproduktion og andre inflammationstegn.

A1S2 stimulerede aggrecanproduktionen og genoprettede samme produktion efter behandling med Interleukin-1-beta. Det nye stof kunne også reducere niveauet af adskillige inflammatoriske faktorer som f.eks. MMP-3-produktionen.

Expanscience arbejder også med sesam- og lupinolie og er fokuserer på udvikling af produkter til kosmetik- og dermatologi-branchen.

Kilde: Journal of Rheumatology 2003;30:1825-34.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012