Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

E-vitamin: banebrydende inden for behandling af prostatakræft

Ny forskning viser, at E-vitamin kan hæmme udviklingen af prostatakræft. Forskere fra University of Rochester i USA fremlagde resultaterne i maj-udgaven af Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forskerne anvendte E-vitamin i alfa-tocoferol-succinat-form til forsøgene og fandt frem til, at vitaminet kunne undertrykke produktionen af de testosteron-receptorer (androgene receptorer), som er et af de første tegn på, at en kræftsygdom er under udvikling.

Hvis antallet af androgene receptorer i en prostatakræftcelle sænkes, vil der være mindre sandsynlighed for, at de gener, som stimulerer til kræftsvulstens vækst, aktiveres, siger forfatterne til undersøgelsesrapporten. E-vitamin har desuden vist sig at kunne hindre prostatakræftcellerne i at vokse.

Den generelle anbefaling fra forskerne er derfor, at E-vitamintilskud anvendes som supplement til de øvrige metoder til hæmning af de androgene receptorer, således at man fjerne mulighederne for, at prostatakræftsvulsten kan vokse.

Forskerne kunne konstatere, at når man anvendte det anti-androgene lægemiddel hydroxyflutamid, som er det oftest brugte til prostatakræftpatienter, sammen med E-vitamin, opnåede man en betydeligt mere omfattende hæmmende virkning på LNCaP-cellernes vækst, end hvis lægemidlet anvendes alene.

Undersøgelsens forfattere håber, at disse forskningsresultater kan føre til udviklingen af nye metoder til både forebyggelse og behandling af prostatakræft.

"Eftersom vi har fundet ud af, at E-vitamin kan reducere mængden af de androgene receptorer, som er en af nøglefaktorerne i udviklingen af prostatakræft, kan dette være grundlaget for at udvikle helt nye behandlingsformer", siger Shuyuan Yeh, som er en af forfatterne bag undersøgelsesrapporten og desuden assisterende professor ved urologi- og patologiafdelingen på University of Rochester.

"Det anti-androgene middel kan forhindre androgenet i at binde sig til en androgen receptor, og E-vitamin reducerer mængden af androgene receptorer. Derfor kan en kombination af anti-androgene midler og E-vitamin give en større virkning." Forfatterne antyder også, at E-vitamin har størst virkning, hvis det indtages sammen med andre naturmidler med virkning mod prostatakræft, f.eks. D-vitamin og selen.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012