Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hvidløg – mere godt nyt

Hvidløg (Allium sativum) kan være et effektivt supplement til kræftbehandling på grund af dets indvirkning på lever, svulstceller og immunforsvar.

Hvidløgets evne til at modgå bivirkningerne ved kræftbehandlingen blev påvist i et dyreforsøg, hvor man konstaterede, at rotter, der havde fået hvidløg ved oral indgift, havde langt færre leverskader forårsaget af de kræftfremkaldende aflatoxiner, som findes i mug og skimmelsvampe. Forskerne regner med, at eftersom hvidløget fremmer aktiviteten af glutathion S-transferase - det leverenzym, som er med til at afgifte og fjerne giftstoffer fra kroppen - kan det være med til at afgifte aflatoxinerne, inden de når at gøre skade på kroppen.

En nyligt offentliggjort undersøgelse foretaget af Dale Riggs ved West Virginia University i Morgantown tyder på, at lagret hvidløgsekstrakt er effektivt mod blærekræft. Ekstraktet blev givet intravenøst fire gange i løbet af en uge til mus med blærekræft. Man kunne påvise en betydelig reduktion i svulstens vækst sammenlignet med de mus, som ikke fik indsprøjtninger med hvidløgsekstrakt. Samme effekt opnåede man ved oral indgift. Store doser hvidløg (over 12,5 ml pr. indsprøjtning) var giftige, mens den effektive dosis (6,3 ml) ikke havde påviselige bivirkninger. Når hvidløgsekstraktet blev tilsat dyrenes drikkevand (29 ml/dag), svandt svulsterne betydeligt, og man kunne ikke konstatere bivirkninger.

Et andet eksperiment anvendte en vandopløselig ekstrakt af frisk hvidløg givet oralt til mus i fem dage forud for en gammastrålebehandling. Her kunne man påvise en beskyttende effekt mod de kromosomskader, behandlingen forårsager.

Med lidt held vil forskerne fortsat finde billige og uskadelige biologiske responsmodifikatorer - dvs. stoffer, der stimulerer kroppens reaktion på infektion og sygdom . Udover at gøre nytte som supplement til kemoterapi kan sådanne urter også medvirke til behandling af AIDS, kronisk træthedssyndrom og andre immunforsvarsundertrykkende sygdomme. Man kan ganske vist ikke umiddelbart overføre resultaterne fra laboratorie- og dyreforsøg til mennesker, men i de fleste tilfælde har urterne kun få eller ingen bivirkning i sammenligning med lægeordineret medicin - og de anses generelt for at være sikre i brug. Det er en god ide at tale med sin læge, inden man går i gang med en supplerende kræftbehandling, så man kan følge med i potentielle bivirkninger - og virkninger. Mange behandlingsformer kræver indsprøjtninger, som kun bør foretages af en person med en medicinsk faglig baggrund.

Referencer:
Soni KB, et al. Protective effect of food additives on aflatoxin-induced mutagenicity and hepatocarcinogenicity. Cancer Letters 1997;115:129-33.
Riggs DR, et al. Allium sativum (garlic) treatment for murine transitional cell carcinoma. Cancer 1997;79:1987-94.
Singh SP. Radioprotection of mice following garlic pretreatment. British J of Cancer 1996;74(Suppl):S102-4.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012