Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Okinawa Koralkalk - mere info

Øget klinisk forskning i Okinawa Koralkalk
Fornylig har K. Ishitani, M.D., fra Higashi Sapporo Hospital fremlagt resultater af open-label kliniske forsøg med koralkalktilskud til personer med en række forskellige sygdomme. Dr. Ishitani og hans kolleger gav 2,8 g balanceret (i kalk/magnesium-forholdet 2:1) koralkalk til flere end 20 patienter over en tre-måneders periode. Forskerne iagttog forskelle i knogletæthed, kolesteroltal og blodtryk, ændringer i symptomer som f.eks. hovedpine, hjerteflimmer, perifere ødemer (hævelser i ben, fingre og tæer) samt den følelsesmæssige tilstand, herunder vrede, angst og muskelkramper. Generelt melder Dr. Ishitani om meget gunstige resultater med indgivelsen af Okinawa Koralkalk til forsøgspersonerne. Blodtrykket faldt i gennemsnit fra 140 til 132 mm Hg, og det samlede kolesteroltal faldt i gennemsnit med 7%. Blodfedtindholdet ændrede sig i positiv retning, således at HDL-tallet steg, og triglyceridindholdet faldt. Man fandt en række uoverensstemmende fordele i følelsesmæssig tilstand og reduktion af hjerteflimmer. Disse data er interessante, men er endnu ufuldstændige, og de kan muligvis til dels forklares med fordelene ved at få multi-mineraltilskud.

Okinawa Koralkalk - godt for dit helbred
Der findes mange hundreder (måske tusinder) af patientberetninger, der fortæller om fordelene ved Okinawa Koralkalk - men der er endnu ikke foretaget kontrollerede, videnskabelige forsøg.

Okinawa Koralkalk og levetid
Okinawa Koralkalk har indsneget sig som et interessant kosttilskud i kategorien af "aldersforebyggende" produkter. Der er ikke påvist nogen klar forbindelse mellem indbyggerne på Okinawa og koralkalk, men mange mener, at Okinawa Koralkalk eller Okinawa Koralkalk-behandlet vand formentlig er i stand til at udsætte visse ældningstegn. (Halstead, 1999, Barefoot, 2001, Willcox et al, 2000).

Der findes mange samfund verden over, hvor levetiden er markant høj i forhold til flertallet. Roy Walford, M.D. beskriver i sin bog The 120-Year Diet den høje gennemsnitslevealder blandt hunzaerne i Indien og tilskriver dette, at de drikker mineralberiget smeltevand ("glacial mælk"). Men hunzaerne er også vegetarer, som spiser en kost, der er meget rig på sundhedsfremmende fuldkorn, grønsager og kostfibre.

Den indianske befolkning i Guatemala er et interessant eksempel på, hvor vigtig kalk i kosten kan være for et sundt kredsløb. Disse indianerne får mindst 1.200 mg kalk pr. dag i kosten - formentlig som en konsekvens af, at de anvender kalkvand til at bage tortillas af (Walford, 1986). Fordelen ved en høj kalkindtagelse via kosten kan opvejes eller bringes ud af balance af andre kostfaktorer. F.eks. får man i Finland meget kalk via kosten, men denne kalk kommer fortrinsvis fra mælkeprodukter med et højt indhold af mættede fedtstoffer og kolesterol. Og desværre er Finland nr. 1 på listen over lande med flest dødsfald pr. indbygger som følge af hjertesygdom.

Man har diskuteret Okinawa-indbyggernes helbred og kalkens rolle i det, men som nævnt er mange af de såkaldte beviser en konsekvens af følgeslutninger (Holt, 2002 og 2003). Adskillige forfattere har udtrykt en vis forsigtighed omkring værdien af følgeslutninger og patientberetninger inden for forskning i "aldersforebyggelse". Dr. Walford, som er en velkendt UCLA-forsker i ældre menneskers helbred, anfører, at "følgeslutninger kan være meget forførende, men der er ikke tale om beviser." Okinawa-indbyggernes dokumenterede lange levetid og deres mineralrige miljø tiltrækker mange forskere i "aldersforebyggelse", som er begyndt at undersøge virkningen af Okinawa Koralkalk på dyrs levetid.

Walfords 120 års kost
Dr. Walford har gennemgået Okinawa-indbyggernes lange levetid og hævder, at dette viser, at livsforlængelse hænger sammen med indtagelsen af en kaloriefattig, næringsrig kost (som f.eks. "Walford-kost" eller "High/Low-kost"). Der er glimrende optegnelser over kostmønstre og andre sundhedsparametre fra Okinawa og andre egne af Japan. Okinawa skiller sig ikke kun ud i kraft af befolkningens højere gennemsnitslevealder, men også i antallet af meget gamle mennesker: Der er 15-37 personer over 100 år for hver 100.000 indbygger. De data, som Dr. Walford fremsætter vedr. Okinawa-indbyggernes levetid, fortjener at blive undersøgt i detaljer. Dr. Walford hævder, at det daglige kalorieindtag for et skolebarn på Okinawa ligger på 62% af den anbefalede kalorieindtag pr. dag i Japan. Men kosten indeholder tilstrækkeligt med vitaminer og proteiner, og der er relativt lidt salt og sukker i den sammenlignet med den kost, der indtages andre steder i Japan. Det, der adskiller Okinawa markant, er de ekstra mineraler, kosten indeholder - en faktor, som dr. Walford ikke uden videre accepterer i sine udlægninger af undersøgelsesresultaterne fra Okinawa.

Jeg mener, at Dr. Walfords teorier om en kaloriefattig, næringsrig kost og tilsvarende lang levetid er meget overbevisende, og jeg tror fuldt og fast på, at et vigtigt element i kostens "næringsrigdom" er mineralforbedring - og det er dét, der har den afgørende indflydelse på levetiden.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012