Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

C- og E-vitaminer reducerer risikoen for udvikling af Alzheimer

En stor undersøgelse af over 4.700 personer i USA viser, at daglig brug over længere tid af kosttilskud med ekstra C- og E-vitaminer kan reducere risikoen for udvikling af Alzheimer med over 78 procent.

Alzheimer er et stigende samfundsproblem, eftersom befolkningen bliver stadig ældre. Trygge alternative metoder til at forebygge Alzheimer er derfor vigtige.

Forskere fra blandt andet John Hopkins University, USA, fulgte i 3 år mere end 4.700 personer over 65 år for at se på sammenhængen mellem daglig brug af antioxidanter og Alzheimer.

Resultaterne foreligger nu og er publiceret i det anerkendte tidskrift Archives of Neurology. De konkluderer, at et dagligt tilskud på mindst 500 mg C-vitamin og 400 internationale enheder E-vitamin kan reducere udviklingen af Alzheimer og demens med op til 78 procent.

Forskerne præciserer, at muligheden for at forebygge Alzheimer er at tage to ekstra tilskud af C- og E-vitaminer, og at et ordinært tilskud af multivitaminer alene eller almindelig kost ikke er nok. De påpeger også, at man skal bruge tilskuddene regelmæssigt og over længere tid.

"Disse fund tyder på, at alle kendte daglige anbefalede doser af C-vitaminer og E-vitaminer er for lave", udtaler Dr. Knut Flytlie, som er en pionér inden for brugen af C- og E-vitaminer hos sine patienter. Desuden bekræfter det nok en gang, at man langt fra får nok vitaminer og mineraler gennem en almindelig dansk kost, og at det er nødvendigt at tage ekstra kosttilskud, hvis man ønsker at forebygge mange livsstilssygdomme. Lignende fund har også vist, at brug af kosttilskud med C- og E-vitamin forebygger hjerte- og karsygdomme.

 

Hjernen hos en patient angrebet af Alzheimers. Til venstre viser magnetresonansen anatomien, dernæst klarlægger PET dens funktioner ligesom også SPECT til højre.

PET = Positronemissionstomografi
SPECT = Single-Photon-Emissions-Computertomografi

Kilde: Arcives of Neurology. 2004, 61:82-88.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012