Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Penicillin forkorter ikke symptomer hos børn med ondt i halsen

Penicillinbehandling af børn for akut ondt i halsen reducerer hverken varigheden af symptomer, sygefraværet fra skole eller forekomsten af nye tilfælde af ondt i halsen.

Dette er nogle af konklusionerne af en randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse på børn med akut ondt i halsen. Undersøgelsen blev publiceret i december i British Medical Journal.

Ifølge Sjoerd Zwart og kolleger fra University Medical Center Utrecht i Holland, blev 156 børn i alderen 4-15 år, som kontaktede deres praktiserende læge grundet akut ondt i halsen, randomiseret til penicillinbehandling (V-penicillin) i syv dage (46) eller tre dage (54) i standarddoser, eller til placebobehandling (56). Inklusionskriterierne var foruden ondt i halsen af mindre end syv dages varighed, mindst to af følgende kriterier: feber, ingen hoste, hævede anteriore cervikale lymfeknuder og tonsilbelægninger. Svælgpodning blev foretaget efter randomisering og efter 14 dage. 96 børn havde positiv dyrkning for gruppe A streptokokker. Den gennemsnitlige varighed af halssmerter, forbrug af analgetika, antallet af sygefraværsdage fra skole og forekomsten af nye tilfælde af ondt i halsen var sammenlignelig i de tre grupper, uanset dyrkningsresultat.

Penicillinbehandling i syv dage var mere effektiv end behandling i tre dage eller end placebo til at eradikere gruppe A streptokokker, med eradikationsrater på henholdsvis 68%, 35% og 28%. 11 børn oplevede sequelae til streptokokinfektion: ni fik akut tonsillitis, en scarlatina og en impetigo. Men selvom sequelae forekom hyppigere i placebogruppen, var dette ikke signifikant.

Forfatterne konkluderer, at penicillinbehandling ikke har nogen gavnlig effekt hos børn med ondt i halsen på den gennemsnitlige varighed af symptomer, men kan måske reducere sequelae til streptokokinfektion.

Kilde: Zwart S, Rovers MM, de Melker RA et al.: Penicillin for acute sore throat in children. BMJ 2003;327:1324-7.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012