Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Biblen er bedre end nervemedicin

At tro på de højere magter er godt for helbredet. Derfor burde sundhedsvæsenet også regne tro og religiøsitet som ressourcer på linje med et godt netværk og sund livsstil, mener forskeren Peter la Cour.

I Biblen helbreder Jesus de syge blot ved at røre dem.

»Kan det nu også passe«, spørger den moderne skeptiker. Hvem ved? Men hvis fortællingen anskues som en myte, der fortæller noget dybt og almengyldigt om menneskets livsvilkår, siger historien om Jesu helbredende evner måske noget om, at troen på højere magter i sig selv kan virke helbredende.

"Faktisk er sammenhængen mellem tro og helbred et emne, der har været behandlet i et utal af videnskabelige undersøgelser", siger psykolog Peter la Cour og tager en moppedreng af en bog ned fra hylden. Den er amerikansk og indeholder beskrivelser af ikke mindre end 1.200 undersøgelser, der alle beskæftiger sig med troens og religiøsitetens indvirken på helbredet.

Ifølge de amerikanske undersøgelser er det ligefrem livsforlængende at gå i kirke jævnligt: Hvis en 20-årig mand går i kirke en gang om ugen eller mere og fortsætter med det livet ud, vil hans forventede livslængde være syv år længere end for ham, der ikke går i kirke.

En anden undersøgelse påviser, at jo mere religiøse folk er, jo lavere er deres blodtryk. Og andre igen viser, at hyppigheden af kirkegang i almindelighed hænger sammen med forekomsten af fx forskellige kræftformer, tuberkulose og hjerte-karsygdomme.

"De amerikanske undersøgelser er så vægtige, at vi ikke bare kan afvise dem, selvom resultaterne naturligvis ikke kan overføres direkte på danske forhold", siger Peter la Cour, der gennem de næste fire år vil fordybe sig i sammenhængen mellem tro og helbred.

Det sker som led i et forskningsprojekt, der under titlen "Religion i det 21. århundrede", indlemmer flere fakulteter på Københavns Universitet.

Tro mindsker stress
De mest brugte forklaringer på, at religion er godt for helbredet, er fx: At religiøse grupperinger ofte opfordrer til den samme sundhedsfremmende livsstil som fx Sundhedsstyrelsen - altså mådehold med alkohol, nul tobak og stoffer, sund kost etc.

At tilhørsforholdet til en bestemt trosretning giver medlemmerne et trygt samlingspunkt og et stærkt fællesskab, altså et solidt socialt netværk, hvilket er en anerkendt ressource i forhold til helbred og livskvalitet.

At troen i sig selv giver en oplevelse af fred og af, at der er en mening med livet. Og at de religiøse ritualer kan medvirke til at løsne angst og sætte den troende i en sammenhæng, der mindsker ensomheds- og afmagtsfølelser.

Alt dette afviser Peter la Cour ikke som mulige forklaringer

Men han mener ikke, at det er hele forklaringen:

"Det er jo ikke, fordi nogle mennesker fx har en sund livsstil, et større socialt netværk og mere psykologisk ro, at de vælger at være religiøst aktive. Det er den anden vej rundt: Det er det religiøse liv og grundindstillingen, der medfører den sunde livsstil, netværket og den mindre tyngede psyke, der så igen kan fungere som forklaringer på den bedre sundhed hos de religiøst aktive. Ikke som årsager til sammenhænge mellem religion og helbred.

Tro som ressource
"Det er ikke nyt at betragte mennesket som bestående af både krop og psyke. Derimod er det langt fra anerkendt, at psyken består af en psykologisk og en åndelig del, hvor det åndelige har med det eksistentielle at gøre: Livsfylden og fornemmelsen af være del af en større sammenhæng", siger Peter la Cour og fortsætter:

"Den åndelige del skal også plejes, og her kan religiøs aktivitet være et rigtigt godt tilbud. At gå i kirke, bede eller på anden måde udfolde sig religiøst kan fx være en måde at håndtere

stress på. Nogle reagerer på stress ved at udvikle en depression. Måske forsøger de at dulme de eksistentielle smerter i alkohol eller ved at tage nervemedicin. Men religiøs aktivitet kan også være en måde at håndtere situationen på - og for mig at se, er det langt bedre at læse i Biblen end at tage nervepiller!".

"I Danmark er der stor berøringsangst over for at tale om tro. At tale om sex er blevet mere åbent, men når det kommer til spørgsmålet om religiøsitet og tro, bliver mange stumme. Også inden for sundhedsvæsenet er den eksistentielle dimension, troen og religiøsiteten oversete områder. Jeg mener ikke, at læger

og sygeplejersker skål begynde at missionere, men de skulle i højere grad opfatte troen som en ressource på linje med et godt socialt netværk, stærke familierelationer og sunde livsvaner.

Det er almindelig kendt, at mennesker kan dø af sorg. Tænk blot på, hvor ofte det sker, at et ældre ægtepar dør inden for ganske kort tid. Den længst overlevende dør simpelt hen af sorg og mangel på mening med livet. Men hvis man kan dø af sorg, kan man så også leve af glæde, og fordi livet har en mening?", spørger Peter la Cour.

Det mener han, at man kan - og med de 1.200 amerikanske undersøgelser som fundament vil han gennem de næste år grave videre i sammenhængen mellem tro og helbred.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012