Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Helsenyt gør fokus på synsforbedring

Forebyggelse af kroniske lidelser, der medfører nedsat synsevne, er højt prioriteret af US Department of Health and Human Services (HHS), det amerikanske sundhedsministerium. Specielt diabetes og hjerte-/karsygdomme er systemiske og kan dermed give sekundære øjenkomplikationer, fordi de forårsager angiogenese, dvs. dannelse af nye blodkar ud fra kapillærer foran eller bag nethinden, hvilket i sidste ende kan føre til delvis eller total blindhed.

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at der på verdensplan er ca. 150 mill. diabetikere. Dermed er diabetes den mest udbredte stofskiftesygdom i verden. Alene i år vurderes det, at 24.000 amerikanere vil miste synet og andre 40.000 vil udvikle synskomplikationer som følge af fremadskridende eller udiagnosticeret diabetisk retinopati.

Sundhedsplanen Diabetes Prevention Program, som blev igangsat af HHS i 2001, indeholder en oversigt over fødevarer, man kan spise for at nedsætte risikoen for diabetes markant. Planen omfatter desuden effektive forebyggelsesstrategier, hvis målgruppe er børn i risiko for at udvikle Type 2 Diabetes og hjerte-/kredsløbssygdomme. Og endelig er der retningslinier for, hvordan man kan uddanne ældre mennesker til at ændre livsstil med henblik på at udskyde eller helt undgå diabetes og hjerte-/kredsløbssygdomme.

Øjenkomplikationer ved diabetes
Nethinden er et lysfølsomt væv, der ligger bagtil i øjet. Når lyset kommer ind i øjet, omdanner nethinden lyset til nervesignaler, som sendes via den optiske nerve ind til hjernen. Uden nethinden kan øjet ikke kommunikere med hjernen - og dermed er det umuligt at se.

Diabetisk retinopati opstår, når diabetes ødelægger de små blodkar i nethinden. De fleste opdager ikke nogen ændring i deres synsevne på dette tidspunkt, men tilstanden kan føre til blindhed. 75% af alle patienter med langvarig Type 1 eller 2 diabetes udvikler retinopati i løbet af 10 år efter sygdommens udbrud. For personer mellem 20 og 65 år er det den primære årsag til blindhed.

De ødelagte blodkar lækker væske og lipider til den gule plet (macula), som er det sted, hvor skarpsynet opstår. Den gule plet svulmer op på grund af væsken, og synet bliver uklart. Dette kaldes makulært ødem. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, spreder ødemet sig. Det vil sige, at skrøbelige, nydannede blodkar vokser langs med nethinden og ind i det klare, geleagtige glaslegeme, som udgør indersiden af øjet. Uden behandling kan der opstå blødninger fra disse nye blodkar; de kan forstyrre synet og i sidste ende ødelægge nethinden.

Antallet af tilfælde af diabetisk retinopati varierer meget blandt forskellige etnografiske grupper.

Men selv små forebyggende skridt kan have en stor gavnlig effekt. F.eks. blev en større klinisk NIDDK-undersøgelse af 3.234 personer med nedsat glucosetolerans standset et år før tiden, fordi foskerne fandt ud af, at hvis forsøgspersonerne også søgte at forebygge diabetes ved at lægge kosten om (f.eks. skære ned på fedtindholdet), kunne de både hindre sygdommens udbrud og bremse dens fortsatte udvikling.

Forbedring af blodomløbet
Når de små kapillærer i øjet medfører ekstra glucose på grund af diabetes, hindres de sunde næringsstoffers passage. Så når kapillærerne brister og forårsager blødning i området omkring nethinden, den gule plet og det bageste af glaslegemet, kan det være årsag til forskellige grader af synstab.

E-vitamin  kan være med til at forebygge diabetiske retinopati-skader forårsaget af glycosylat-proteiner, som iltes, omdannes til giftige stoffer og derefter lækker til den gule plet. Glycosylat-proteiner kan producere frie radikaler, som kan neutraliseres af antioxidanter som f.eks. E-vitamin. Hyperglykæmi hos diabetikere har vist sig at kunne aktivere enzymforbindelsen diacylglycerol (DAG)-protein kinase C (PKC) i kredsløbsvævene og dermed ændre de vaskulære funktioner. Hos diabetikere kan enzymforbindelsen forstyrre den normale blodcirkulation i nethinden - en forstyrrelse, som forsøg med E-vitamin på rotter har vist sig at kunne afhjælpe.

Lutein Complex modgår makulær degeneration
Personer, som spiser store mængder frugt og grønsager, har 43% lavere risiko for at udvikle aldersbetinget makulær degeneration. Hvad med dig - får du tilstrækkeligt?

Vi spiser simpelt hen for lidt frugt og grønsager - de fødevarer, som er så rige på carotenoider som f.eks. lutein.

Carotenoiderne lutein og zeaxanthin, som findes i øjets makula (bagest i øjet, på nethinden), er supergode til at beskytte vores syn, fordi de afskærmer øjet fra de skrappe og skadelige ultraviolette stråler, der findes i sollyset. Udover skader fra solen tærer vi med alderen mere og mere på vores lager af disse dyrebare carotenoider - og det kan føre til aldersbetinget makulær degeneration (AMD), som er den væsentligste årsag til blindhed blandt personer over 65 år.

Det ser ud til, at kumulative iltningsskader spiller en hovedrolle for udviklingen af AMD. Teorien er, at fordi makula-området er meget lysfølsomt, vil UV-strålernes iltning tømme eller "nedruste" øjets naturlige beskyttelse, og øjet bliver dermed meget sårbart over for skader forårsaget af frie radikaler. Synet bliver uklart, og man mister evnen til at se små detaljer - og det bliver værre og værre, som tiden går. Nøglen til at forebygge AMD ligger derfor i at bevare og opretholde et sundt niveau af lutein og zeaxanthin. For øvrigt... en anden risikofaktor for udvikling af AMD er rygning. Løsningen? Lad være med at begynde - eller hold op!

Spinat, grønkål og andre grønne bladgrønsager samt frugt kan være vores redning. Det har forskerne vidst i årevis. Undersøgelser har nu bevist, at lutein- og zeaxanthinholdige fødevarer eller kosttilskud kan være med til at genopbygge den makulære pigmenttæthed, som ellers nedbrydes med alderen. Faktisk har en enkelt undersøgelse af AMD-patienter, som fik store doser luteintilskud (4 mg pr. dag eller mere), vist, at efter blot nogle få måneder var patienternes luteinniveau tilbage på det "normale". En undersøgelse foretaget på Harvard-universitetet viste, at indtagelse af luteinrige fødevarer fem gange om ugen betød, at forsøgspersonerne havde otte gange lavere risiko for at udvikle makulær degeneration sammenlignet med de, der kun spiste samme fødevarer en gang om måneden. (JAMA 1994 9. nov.; 272(18) 1413-20).

Et andet banebrydende kontrol-forsøg foretaget af forskere på University of Florida har fundet frem til, at en sund kost, som omfatter lutein- og zeaxanthinrige fødevarer, kan reducere risikoen for AMD med helt op til 82% i forhold til en kontrolgruppe. (Invest Ophthalmol Vis Sci 2001 jan;42(1)235-40).

Læs mere om Lutein Complex kapsler her!

Det anbefales, at de, der allerede har udviklet makulær degeneration, tager 1-2 kapsler pr. dag, indtil det makulære pigment bliver tættere.

En kapsel indeholder 10 mg lutein og 0,5 mg zeaxanthin.

Blåbær (Vaccinium myrtillus) anvendt som forebyggende behandling af diabetes-komplikationer har i et forsøg med rotter vist sig at kunne sænke blodsukkeret hos 26% af forsøgsobjekterne. Blåbærrenes flavonoid-indhold af antocyanosider styrker bindevævet i nethinden og gør blodkarrene i øjet både mere tætte og mindre skrøbelige.

Krom - et vigtigt spormineral, som især findes i hel hvede, brune ris, kartofler og ølgær - har vist sig at kunne hjælpe med at sænke det glycosylaterede hæmoglobin og kontrollere blodsukkeret. Ved at opretholde et stabilt glucoseniveau kan krom sætte de bittesmå kapillærnet i øjet i stand til at holde kanalerne åbne for optimal blodgennemstrømning og dermed undgå, at diabetisk retinopati opstår.

Forbedring af stofskiftet
Når alle de større organer og kropsfunktioner arbejder optimalt sammen, følger energiforsyningen til de forskellige kropsdele automatisk med. Synet får en tilstrækkelig mængde energi fra glucose og dermed kan man undgå retinopati, grå stær og øget nærsynethed på grund af diabetes.

Fuldkorn (brød/grød – se Jaws brød/grødblanding) sænker glucoseniveauet og reducerer risikoen for øjenkomplikationer til diabetes - først og fremmest retinopati, men også grå stær og senkomplikationer i glaslegemet. En kost, der er rig på opløselige fibre fra frugt, bønner, ærter og havre, har en god indvirkning på stabiliseringen af blodsukkerniveauet. Kost, der er fattig på fiber og rig på glykæmiske næringsstoffer, f.eks. højtforarbejdede kornsorter, færdigretter og slik, øger risikoen for udvikling af diabetes med 2,5 sammenlignet med naturlige fødevarer. Mange faktorer, f.eks. partikelstørrelse, hjælper med til at reducere det glykæmiske indeks for fuldkorn - og dermed sandsynligheden for, at personen får diabetes, hvorimod forarbejdede kornsorter ikke synes at have nogen forebyggende virkning på diabetes.

Ginkgo Bilobas  mulige indvirkning på insulinresistens-syndromet er i fokus i en undersøgelse fra National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM), som forventes afsluttet i maj 2004. En række patienter, som ikke er afhængige af insulintilførsel, har ved at spise ginkgo kunnet forbedre funktionen af bugspytkirtlens betaceller betydeligt. Fungerer bugspytkirtlen ikke, og glucosestofskiftet ændres, vil det påvirke synet først og fremmest i form af proliferativ diabetisk retinopati og derefter komplikationer i den bageste del af glaslegemet, men også i form af diabetisk fremkaldte stærsygdomme. Undersøgelsens formål er at vurdere effekten af tre hypoglykæmiske lægemidler og at fastslå, hvilken mekanisme der ligger til grund for ginkgos evne til at forbedre bugspytkirtlens funktion og ændre eller forbedre glucosestofskiftet.

Ydermere kan ginkgo reducere cellulær adhesion til endothelceller og beskytte dem mod skader forårsaget af lav ilttilførsel, forbedre karudvidelsesevnen og øge indholdet af nitrogenoxyd. Endothelceller og nitrogenoxyd har tæt forbindelse til diabetes-fremkaldt grøn stær.

Det mest aktive stof i Insu Complex, metylhydroxy-chalcon-polymer (MHCP), har vist sig at kunne øge glucosestofskiftets hastighed ca. 20 gange. Det viser et reagensglasforsøg med fedtceller foretaget af det amerikanske landbrugsministerium. I slutningen af 1980’erne udførte forskere forsøg med 50 planteekstrakter og krydderier, som alle er almindeligt brugt i folkemedicinen. MHCP - en type polyphenol-flavonoid, som modvirker frie radikaler - efterligner insulin og kan desuden sammen med insulin opregulere antallet af glucoseceller.

Denne bestanddel i kanelet påvirker - ligesom insulin - protein fosforylation-defosforylation-reaktioner i intakte fedtceller. Bio Flavonoid kapsler er kendt for at kunne forhindre proteinkinase, og der er derfor en mulighed for, at en kanel-bestanddel i familie med bioflavonoiderne kan sætte insulin-feedback mekanismen ud af kraft og dermed også modvirke insulinresistens.

Hjerte-/karsygdomme
Sammenhængen mellem diabetes og hjerte-/karsygdomme er endnu ikke fuldt ud belyst. Men øjenlæger, der observerer karsystemet hos patienter med tidlige symptomer på forhøjet blodtryk, kan iagttage mange ændringer i arteriolenettet - herunder hvordan arteriolerne krydser hinanden, indsnævres, afklemmes og dermed forårsager infarkt i nethinden. Stærkt forhøjet blodtryk påvirker endvidere nethindens vener, øger fedtaflejringen og aflukker områder af nethindens arterier og vener. Personer, der lider af karsygdomme, oplever tab af synsevne af variende sværhedsgrad - fra blødninger til aflukning af øjets blodtilførsel.

Desuden har man iagttaget, at indskrænkning af arteriolerne i nethinden hos kvinder har kunnet være med til at påvise risikoen for sygdomme i hjertets kranspulsårer. Disse advarselstegn fandt man ikke hos mænd i den undersøgelse, som NIHs Natitonal Heart Lung Blood Institute foretog på 9648 personer. Flere undersøgelser bidrager til den konklusion, at forsnævring af arteriolerne har sammenhæng med sygdomme i kranspulsårerne hos kvinder, men ikke hos mænd - teoretisk på grund af, at de små blodkar spiller en større rolle for udvikling af disse sygdomme hos kvinder end hos mænd. Undersøgelserne peger på, at den øgede risiko for arterioleforsnævring hos kvinder hænger sammen med en øget risiko for sekundære øjenkarkomplikationer og deraf følgende tab af synsevnen. De personer, der har det mest forsnævrede karsystem i nethinden, har dobbeltrisiko.

De ophthalmiske arterier er carotid-forgreninger, som kan forårsage en central aflukning af nethindearterierne som en sekundær komplikation til sygdomme i kranspulsårerne. Forhøjet blodtryk kan også forårsage disse aflukninger. En kost, der er rig på frugt, grønsager, opløselige fibre og soja, giver phytosteroler, phytokemikalier og isoflavoner, som kan hjælpe med til at sænke cholesterol-tallet og opretholde et godt blodomløb i øjenkarrene.

Bevarelse af synsevnen
Skal øjets mindste kar fungere optimalt, har de brug for at få tilført en tilstrækkelig mængde næringsstoffer fra hjertet, som er den primære kilde. Nethinden har et enormt antal blodkar - og er meget skrøbelig. Blodkarrene kan stoppe til på grund af aflejringer, som kan rive sig løs og vandre til hjernen - og personen får et slagtilfælde. Dette forårsager automatisk indskrænkning af synsfeltet. Og det kan forårsage aflukning af nethindens arterier og vener - både centralt og ude i de mindre forgreninger med blødning, atrofi og tab af synsevne til følge.

Mange forskellige næringsstoffer er nødvendige for at opretholde et passende stofskifte i karsystemet. Dette overordnede karsystem spiller en endnu vigtigere rolle i øjets specifikke karsystem for at forebygge sekundære øjenkomplikationer.

Øjnenes evne til at se skarpt på enhver afstand og til at bevæge sig i synsfeltet afhænger alt sammen af hjertets funktionsevne. Det ca. 24mm store øjeæble fungerer via dets forbindelse til hjernen, og enhver afbrydelse, f.eks. iltning eller skader på celler eller kar, kan give synstab.

E-vitamin  kan - udover at neutralisere frie radikaler - forhindre iltningsskader og dermed være med til at forebygge sammenklumpning af blodpladerne. Vitaminet spiller en rolle i hæmoglobinproduktionen, collagenopbygningen og omsætningen af flerumættede fedtstoffer, og det er dermed med til at sænke cholesterol-tallet.

NCCAM i Washington, DC, er netop nu i gang med Fase 2 i en undersøgelse, der går ud på at vurdere effekten af d-alpha-tocopherol-tilskud på udviklingen af carotid åreforkalkning hos personer med sygdomme i kranspulsårerne. Man håber, at E-vitamin kan reducere iltningen og aflejringerne på blodkarrenes endothelceller. Resultatet af undersøgelsen vil muligvis vise, at E-vitamin-tilskud kan bruges som støttebehandling ved sygdomme i kranspulsårerne. Da sådanne tilstande kan give et højt tryk i det indre øje og tab af synsevnen som følge af grøn stær, kan E-vitamin måske forebygge den iskæmi i øjets karsystem, som giver synstab og har forbindelse til det forhøjede tryk i det indre øje.

E-vitaminets antioxidante virkning forstærkes af C-vitamin og betacaroten. Forskere har fundet ud af, at samarbejdet mellem det vandopløselige C-vitamin og det fedtopløselige E-vitamin giver større beskyttelse mod skaderne fra de frie radikaler. En anden undersøgelse blandt flere end 11.000 mennesker har vist, at kombinationen af C- og E-vitamin kan reducere risikoen for at dø af hjertesygdom med 53%.

Betacaroten  ernærer øjets fotoreceptorer på hhv. stave og tapper og har forbindelse til funktionen af nethinden og den gule plet, som sørger for dags-, natte- og skarpsyn. Den højeste betacaroten-koncentration findes i gule/orange og mørkegrønne phytokemikalier, og sådanne fødevarer gør større gavn i forebyggelsen af hjerte-/karsygdomme end bioteknisk fremstillede fødevarer. Eksempler på sådanne fødevarer er søde kartofler, gulerødder, mango, spinat, squash og papaya.

Når man indtager lutein - enten med kosten eller i form af kosttilskud - lagres det i alle øjets væv - også i makula, som er den del af nethinden, der sørger for vores centralsyn. Et dagligt tilskud af Lutein Complex er med til at holde den optiske pigmenttæthed i makula på et sundt niveau, samtidig med, at de iltningsskader, der med alderen sker på øjnene, reduceres.

Et seks år langt forsøg viser, at den gennemsnitlige optiske pigmenttæthed steg med 50% hos personer, der fik doser på 10 mg lutein og 10 mg lutein plus en antioxidant

 - lutein og lutein/antioxidant-behandling forbedrede synsevnen betydeligt, bl.a. den hastighed, hvormed øjet vender tilbage til normalt syn efter at være blevet blændet, kontrastfølsomheden og skarphedssynet.

Omega-3 fedtsyrer, f.eks. docosahexanoidsyre (DHA), spiller en meget vigtig rolle i tilførslen af næringsstoffer til nethindens fotoreceptorceller, som giver farve-, sort/hvid- og skarpsyn. Et forsøg med DHA-tilførsel viste, at triglycerid-niveauet hos forsøgspersonerne faldt med 25%, mens et andet forsøg viste, at det måltidsrelaterede triglyceridniveau blev reduceret med næsten 50%. Generelt siger man, at jo mere fedtholdigt et måltid er, desto højere bliver triglyceridniveauet. Jo mere triglycerid-fedt, jo større risiko for den plakdannelse, som hindrer blodets strømning gennem blodkarrene til fotoreceptorerne. DHA-kilder kan opvise den samme positive virkning mod hjerte-/karsygdomme ved at reducere triglyceridniveauet, øge HDL-cholesteroltallet, øge blodets indhold af DHA og reducere risikoen for sygdom.

Hvidløg (Allium sativum) sænker blodets cholesterolindhold og triglyceridniveauet i og med, at det reducerer risikoen for udvikling af hjertesygdom. Hvidløgets allicin reagerer hurtigt over for de frie radikaler, har antioxiderende evner og kan meget hurtigt trænge gennem membraner - også de røde blodcellers membraner. Desuden virker hvidløget sammen med antioxidanten glutathion, og i form af thiosulfinat medvirker det til at sænke blodtrykket.

Hvidløgsekstrakt har en stærkt hæmmende virkning på calcium 2+ ved at binde proteoheparan-sulfat fra arteriolernes endothelceller. Resultatet af denne binding hæmmer plakdannelsen. Hvidløgets blodtryksænkende virkning kommer fra en reduktion i nitrogenoxyd-produktionen, hæmning af enzymet angiotensin I og forebyggelse af iskæmi. Hvis plakdannelsen hindres, kan blodet flyde frit, og blødninger undgås. Det samme gælder aflukninger, som kan medføre tab af synsfelt, forhøjet tryk i øjet og grøn stær.

Et ekstra syn på tingene
I en nyligt udgivet WHO-rapport foreslår epidemiologer og biostatistikere verden over, at man fokuserer sygdomsforebyggelse ved at påvirke hele risikogrupper til at tage A-vitamintilskud, nedsætte forbruget af forarbejdede fødevarer og sætte forbruget af frugt og grønt i vejret. Ved at forbedre betacarotenindholdet i ris kan man forebygge delvis eller total blindhed hos ca. 350.000 børn i før-skolealderen, og 60% af denne gruppe kan reddes fra at dø inden for få måneder efter, at de er blevet totalt blinde. Det vurderes, at 14 millioner børn i før-skolealderen, fortrinsvis i udviklingslandene, lider af en eller anden form for øjenskade som følge af A-vitaminmangel.

Med kostændringer og kosttilskud kan blindhed, som skyldes diabetes og hjerte-/karsygdomme, forebygges.

Referencer:
Anan Kogan B, FY 2003’s eye and safe and healthy themes: Prevention of chronic diseases for all ages - HHS focuses on diabetes, asthma and obesity. Primary Care Optometry News 2002 May 7; (5):4.
Nadder N. Diabetic retinopathy escalates with diabetes epidemic. Ocular Surgery News 2002 Oct 15;20(29):96-7,102.
Anan Kogan B. Diabetes collaboration on research targets treatment at molecular genetic levels. Primary Care Optometry News 2002 Jun;7/6):6.
Schleider ED, et al. Increased accumulation of glucoxidation product N(epsilon)-(carboxymethyl)lysine in human tissues in diabetes and aging. J Clin Investig 1997;99:457-68.
Kunisaki M, et al. Prevention of diabetes-induced abnormal retinal blood flow by treatment with d-alpha-tocopherol. Biofactors 1998;7(1-2):55-67.
Shih JCH. Atherosclerosis in Japanese quail and the effect of lipoic acid. Fed Proc 1983;42:2494-7.
Packer L. Antioxidant proprieties of lipoic acid and its therapeutic effects in prevention of diabetes complications and cataracts. Annals NY Acad Sci 1994;738:257-64.
Taylor A. Effect of photooxidation of the lens and role of nutrients in delaying cataract. In: Free radicals and aging. Emerit I Chance B, editors, 1992.266-79.
Spadea L, Balestrazzi E. Treatment of vascular retinopathies with Pycnogenol. Phytother Res 2001 May;15(3):311-22.
Cignarella A, et al. Novel lipid-lowering properties of Vaccinium myrtillus L. leaves, a traditional antidiabetic treatment, in several models of rat dyslipidaemia: a comparison with ciprofibrate. Thromb Res 1996 1;84(5):311-22.
Boniface R, Robert AM. Effect of anthocyanins on human connective tissue metabolism in the human. Klinisske Monatsblatter für Augenheilicunde 1996;209:368-72.
Anderson RA, et al. Elevated intakes of supplemental chromium improve glucose and insulin variables in individuals with type 2 diabetes. Diabetes 1997;46:1786-91.
Fields M. Nutritional factors adversely influencing the glucose/insulin system. J Am Coll Nutr 1998;17:317-21.
Kudolo GB. The effect of 3-moingestion of Ginkgo biloba extract (Egb761) on pancreatic beta-cell function in response to glucose loading in individuals with non-insulin dependent diabetes mellitus. J Clin Pharmacol 2001 Jun:41(6):600-11.
Bode-Boger SM, et al. L-arginine induces nitric oxide-dependent vasodilation in patients with critical limb ischemia: a randomized, controlled study. Circulation 1995;91:139-44.
Cosentino F, Katusic ZS. Tetrahydrobiopterin and dysfunction of endothelial nitric oxide synthase in coronary arteries. Circulation 1995 Jan1:91(1):139-44.
Anderson RA, Cinnamon extracts boost insulin sensitivity. J Agric Research 2000 Jul;48(7):21.
Karalee JJT, et al. A hydroxy chalcone derived from adipocytes. J Am Coll Nutr 2001;20(4):327-36.
Radosevich JI, et al. Regulation of PtP-1 and insulin receptor kinase by fractions from cinnamon; implications for cinnamon regulation of insulin signalling. Horm Res 1998;50:177-82.
Anan Kogan B. Hypertension: O.D.’s can have a role in identifying, monitoring this condition. Primary Care Optometry News 2002 Oct:7(10):29.
Wong TY, et al. Retinal arteriolar narrowing and risk of coronary heart disease in men and women. JAMA 2002;287:1153-9.
DPP Research Group. Reduction in the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metforin. New Eng J Med 2001:346(6):393-403.
Moghadasian MH, Frohlich JJ. Effects of dietary phytosterols on cholesterol metabolism and atherosclerosis: clinical and experimental evidence. Am J Med 1999 Dec; 107(6):588-94.
Merz-Demlow BE, et al. Soy isoflavones improve plasma lipids in normocholesterolemic, premenopausal women. Am J Clin Nutr 2000 Ju

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012