Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mad af kødaffald

Din oksesteg er lavet af kødaffald. De thailandske kæmperejer har fået en kæmpe dosis af antibiotika og pesticider. Og jordbærsmagen i yoghurten er udvundet fra bark.

Du har bare ikke en chance for at opdage det. For det skal ikke stå på varen. Det kræver hverken de danske myndigheder eller myndighederne i EU.

»Ingen aner, om metoden bruges i Danmark. Men det gør den helt sikkert i udlandet, og da det ikke skal deklareres, ved vi ikke, om det importerede kød, vi spiser, er kunstigt,« siger fødevareeksperten Orla Zinck.

Hvis du tror, at de thailandske kæmperejer har svømmet frit i havet, kan du tro om igen.

Det samme gælder krokodillebøffen. De har begge to tilbragt deres korte liv i en lille kunstig sø fuld af antibiotika og egne ekskrementer.

Det har DR2 vist flere eksempler på i programmet Udefra.

Noget af det, du heller ikke ved om din mad, gemmer sig bag betegnelsen aroma. Et ord der i virkeligheden dækker over 2700 forskellige stoffer, som giver duft og smag til maden. For ca. 30 år siden besluttede fødevaredirektoratet at undersøge disse stoffer, en opgave EU siden har overtaget. Men indtil videre er kun halvdelen undersøgt.

»De, der hævder, at det er sikkert at putte aromastofferne i maden, lyver. For ingen ved, hvordan de påvirker mennesker,« siger Orla Zinck. Selv ordet naturlig skal ikke tages for gode varer, når det handler om aromaer. Når der står naturlige aromastoffer på yoghurten, betyder det ikke, at det er koncentreret jordbær, men at jordbærsmagen er udvundet af bark, der er langt billigere.

»Der bruges mere end seks gange så mange aromastoffer som tilsætningsstoffer. Men tilsætningsstofferne er langt bedre undersøgt, samtidig med, at der er helt præcise krav til hvor meget, der må puttes i maden,« siger Orla Zinck.

Orla Zink har ret i, at tilsætningsstofferne er langt bedre undersøgt, men de gælder kun for de enkelte stoffer. Når flere eller mange tilsætningsstoffer indgår i kosten i kortere eller længere tid, er der ingen der ved, hvad det betyder for sundheden. Måske er det nogle af de problemer, der placerer Danmark på 34. pladsen i længst middellevetid ifølge professor og overlæge Niels Højby, se artiklen Sygt sundhedsvæsen.

Health News 2004

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012