Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Gavnlig effekt af diæt med lavt kulhydratindhold, men…

To undersøgelser publiceret i maj måned i Annals of Internal Medicine viser gavnlig effekt af kulhydratrestriktion sammenlignet med en diæt med fedtrestriktion hos patienter med body mass index (BMI) over 30 henholdsvis 35 kg/m2. Begge undersøgelser er prospektive randomiserede kliniske forsøg.

William Yancy fra Duke Universal Medical Center randomiserede 120 patienter til enten en diæt med ekstrem kulhydratrestriktion (<20 g dagligt) suppleret med forskellige kosttilskud eller en diæt med lavt fedtindhold (<30% energi fra fedt, <300 mg kolesterol dagligt samt energiunderskud). I forhold til fedtrestriktionsgruppen var vægttabet efter 24 uger større blandt personer på kulhydratrestriktion (13% vs. 7%), og disse havde også større nedsættelse i serumtriglycerider (0,8 mmol/1 vs. 0,31 mmol/l) og større øgning i HDL-kolesterol (0,14 mmol/l vs. -0,04 mmol/l). Der var ingen signifikant forskel i LDL-kolesterol imellem grupperne. Der var signifikant flere patienter i gruppen med fedtrestriktion, som forlod studiet inden for de 24 uger (76% vs. 57%). Undersøgelsen blev finansieret af Robert C. Atkins Foundation, som fremmer kulhydratreducerede diæter.

Linda Stem fra Philadelphia Veterans Affairs Medical Center randomiserede 132 patienter til enten en diæt med kulhydratrestriktion eller en konventionel lavkaloriediæt. Efter et år var der ingen signifikant forskel i vægttab grupperne imellem, men serumtriglycerid- og LDL-kolesterolværdier var mere favorable blandt patienter med kulhydratrestriktion.

Arne Astrup fra Forskningsinstitut for Human Ernæring, Frederiksberg, kommenterer: "De to studier kunne ikke påvise, at diæten giver bedre resultater end den anbefalede kost efter et år. Man kan ikke udelukke en øget tromboserisiko som følge af det øgede indtag af mættet fedt, og det er da også bekymrende, at der i Sterns studie var to dødsfald i gruppen med kulhydratrestriktion, og i Yancys studie var langt flere, som fik diverse bivirkninger, end i gruppen som fik den anbefalede fedtreducerede kost. Man kan derfor ikke anbefale sine patienter at anvende den ekstreme kulhydratrestriktion som metode til vægttab, medmindre de er velinformerede om disse potentielle risici".

Kilder:
Yancy Jr WS, Olsen MK, Guytan JR et al. A low-carbohydrate, ketogenic diet versus a low fat diet to treat obesity and hyperlipidemia. Ann Intern Med 2004;140:769-77.
Stern L, lethal N, Seshadri P et al. The effects of low-carbohydrate versus conventional weight loss diets in severely obese adults. Ann Intern Med 2004;140:778-85.
Ugeskrift for læger 166/25, 14. juni 2004

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012