Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fed livsstil

Aldrig har vi været federe. Og aldrig har der været længere mellem idealernes slanke former og den voluminøse virkelighed. Slankeguruerne lever fedt på vores fortvivelse, mens vægten kun går én vej – op.

Herhjemme har bogen »Robert Atkins nye kostrevolution« ligget på top 10 over de mest solgte bøger, siden den udkom i februar. Så måske er det på tide, at det danske bagerlaug begynder at koncentrere kræfterne om kulhydratfattige kartoffelkager og birkes med ekstra smør. Til gengæld kan baconfabrikanterne godt begynde at glæde sig.

På trods af, at Atkins-kuren har skabt revolutioner, er den faktisk slet ikke ny - allerede i 1850’erne eksperimenterede den engelske kirurg William Harvey med en lignende kur, der var fattig på kulhydrater, men rig på fedt, og Atkins selv præsenterede første gang kuren allerede i 70’erne, men har altså først rigtig fået vind i sejlene i slutningen af sidste årtusind. Selv nåede Atkins ikke at opleve meget af succesen. Han døde for få måneder siden, 72 år gammel. Da dødsattesten blev lækket af en gruppe aktivistiske veganere, kom det frem, at Atkins ved sin død både led af svær overvægt og hjerteproblemer. Kuren har også mødt massiv kritik fra ernæringseksperter både herhjemme og i udlandet og er mistænkt for at kunne give svære helbredsmæsige problemer ved længere tids brug. Men det ser altså ikke ud til at påvirke tilhængerne, som er en daglig voksende skare. Kødsymfonien frister tilsyneladende en del mere end gulerodskuren, og hvis man kan få både flad mave og fløde i sovsen, hvem gider så at høre på dommedagsprofetier?

Selv om ernæringseksperter er enige om, at Atkins-kuren kan give problemer og ikke er sund at følge i længere tid, så kan de dog enes med Atkins på et punkt: Hvis man vil slanke sig, skal der spises flere proteiner og færre kulhydrater, end den traditionelle kostpyramide foreskriver. Ernæringseksperter vil nemlig ikke udelukke, at vores ændrede levevis med langt mindre motion betyder, at den klassiske kostpyramide er blevet overhalet af nye tider og nye behov. Derfor eksperimenteres der med nye bud på kostpyramider, ligesom der forskes intenst i fedtets mysterium. For er svaret alene, at fjernbetjeningen, computeren og bilen har afløst den daglige motion, eller er det rent faktisk fuglenes skyld, at vi snart ikke kan være i flysæderne længere, og personbilen skal skiftes ud med en bredere model? Vi ved så lidt, fordi fedmen stadig er et nyt problem, der endnu kun er forsket relativt lidt i. Så sandsynligvis er der frit slag og fede udsigter for slankeguruerne de næste mange år.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012