Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Honning på vej som vidundermiddel

Et par undersøgelser begået af professor Nicki Engeseth ved Universitetet i Illinois kan vise sig at være et gennembrud for honningen som andet end bare etsødemiddel.

Det søde, klistrende stads, som bier producerer, viser spændende tegn på at kunne afhjælpe på en række forskellige områder. Det gælder en af de største dræbere i USA, når det gælder hjerte-/karsygdomme - problemet med at arterierne bliver hårde, det gælder kolesterolproblematikken og sidst kan honningen måske forhindre huller i tænderne.

Antioxidant
Kolesterol er af det onde, og skal ikke være i blodet eller aflejres på indersiden af årene. Det kan i værste fald ende med dødsfald, men heldigvis findes der en række stoffer, de såkaldte antioxidanter, som er med til at nedsætte kolesterolindholdet i blodet. Antioxidanter findes i en række fødevarer - blandt de mest kendte er bl.a. spinat og bananer - men også bl.a. nødder er med på den galej. Desværre er sidstnævnte også meget fedende.

En ny undersøgelse i USA peger imidlertid på, at honning faktisk har den samme gavnlige effekt. Det gælder især den mørke honning.

Opdagelsen giver en række nye perspektiver - udover, at man nu er blevet så meget klogere. Sukker feder - ikke direkte, men ad snedige omveje vil en stor sukkerindtagelse kunne ses på tøjstørrelsen, men ved at erstatte sukker med honning kan man nu slå to fluer med et smæk. Dels undgår man det, i visse sammenhænge, uheldige sukker, dels hjælper man med til at forhindre, at man redder sig en blodprop.

Drak det
Det er professor Nicki Engeseth fra University of Illinois, der sammen med en række mandlige forsøgspersoner står bag undersøgelsen. Mændene, 25 styk, der var mellem 18 og 68 år, skulle i fem uger dagligt drikke en blanding af vand og honning. Blandingen bestod af fire spiseskefulde honning i et almindeligt størrelse glas. Niveauet af antioxidanter blev løbende holdt under kontrol, og det viste sig, at honningen havde en gavnlig effekt.

Den kvindelige professor understreger dog, at honning hverken kan eller skal erstatte frugt og grøntsager. Derimod kan det godt erstatte sukker.

Mere i vente
På baggrund af de resultater er Nicki Engeseth gået i gang med en ny undersøgelse af honningens indvirkning på blodet, og den kan have endnu større betydning. Noget kan nemlig tyde på, at honning har en positiv indvirkning på en af de hjerte-/karsygdomme, som er blandt de sygdomme, som flest amerikanere dør af. Populært kaldes det, at arterierne bliver hårde, og det er den effekt, som honning måske kan ændre på.

Viser det sig at være tilfældet, kan det få langt større betydning end antioxidant-opdagelsen. De første testresultater, der vil vise, om der er basis for at gå videre med undersøgelser i langt større skala, vil være på hanen i løbet af ganske kort tid.

Farvel tandlæge
Det samme vil en sideløbende undersøgelse, der måske beviser, at honning kan vise sig at være lidt af et vidundermiddel.

Sammen med kolleger fra et universitet i Chicago er hun i gang med at evaluere en stadig fortløbende undersøgelse, der skal belyse nogle typer honnings evne til at forhindre bakterievækst i mundhulen. Her er det naturligvis mest interessant, om den antibakterielle virkning »går udover« Streptoccocus Mutans, der kan give karies (cavities).

Den foreløbige gennemgang viser positive tegn, men det endelige resultat kan først gives, når forsøget er færdigt.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012