Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Carotenoider, grå stær og AMD

Flere og flere undersøgelsesresultater tyder på, at lutein og zeaxanthin kan nedsætte risikoen for denne sygdom, som alt for mange lider af.

Man siger, at hvis man lever længe nok, er man sikker på at få grå stær. Og med ganske god grund: De nyeste statistikker fra Royal National Institute for the Blind (RNIB) viser, at halvdelen af alle mennesker over 60 år - og 9 ud af 10 over 80 år - får grå stær.

Forebyggelse er bedre end behandling
I modsætning til AMD (aldersbetinget makulær degeneration) kan grå stær i de fleste tilfælde behandles med operation. Men det er altid at foretrække, hvis man kan undgå overhovedet at skulle opereres - specielt eftersom der ifølge RNIB er ventetider på operation på op til mere end 6 måneder. Og når synet er nedsat, kan det let få indflydelse på personens evne til at foretage sig noget - og dermed på livskvaliteten i det hele taget.

Det ideelle må derfor være forebyggelse - og her kan carotenoiderne meget vel spille en meget stor rolle. Tidligere forskning i antioxidanternes indflydelse på dette lidelse har sat E- og C-vitamin i forbindelse med beskyttelse mod grå stær. Nu viser nyligt offentliggjorte undersøgelsesresultater, at der er en sammenhæng mellem en nedsat risiko for grå stær og et højere indtag af lutein og zeaxanthin. Dette kommer ikke som en fuldstændig overraskelse, eftersom lutein og zeaxanthin - som vist i grafen herunder - er de eneste carotenoider, der findes i øjets linse og i nethindens væv. Ligesom det gælder for AMD, har man identificeret iltningsskader som en af de største risikofaktorer ved udviklingen af grå stær. Derfor er det ganske nærliggende at konkludere, at antioxidanter som f.eks. lutein og zeaxanthin kan beskytte linsen mod skader fra UV-strålernes frie radikaler.

Forskning
For nylig offentliggjorde man i Journal of the American College of Nutrition en gennemgang af de potentielle egenskaber ved disse carotenoider og deres evne til at forebygge AMD og grå stær. Analysen var skrevet af forskere fra Jean Mayer USDA Human Nutrition Research Center on Aging ved Tufts University i Boston. Her er man på forkant med udviklingen, og en af analysens forfattere er den verdenskendte ekspert i aldersbetingede sygdomme og antioxidanter professor Jeffrey Blumberg. Rapporten gør det klart, at der er brug for mere forskning på området, og at grå stærs og AMDs er meget komplekse sygdomme. Forfatterne skriver videre: "Undersøgelser tyder på, at kostfaktorer som f.eks. antioxidanter, vitaminer og xanthofyler (lutein og zeaxanthin) kan medvirke til at nedsætte risikoen for disse degenerative øjensygdomme."

Analysen omfattede blandt andet otte epidemiologiske undersøgelser vedr. grå stær - storstilede undersøgelser, som i hovedtræk viste konsistente resultater, der underbygger luteinets beskyttende rolle. Blandt undersøgelserne kan nævnes:

Beaver Dam Eye Study: I 1995 fandt en retrospektiv undersøgelse af 1909 personer foretaget af Mares-Perlman et al frem til, at i løbet af de foregående 10 år var der hos alle forsøgsdeltagere en klar tendens til, at linsen blev mindre uklar, jo mere lutein personen indtog. Fem år senere fulgte Lyle et al. op på undersøgelsen og fandt frem til, at de personer, der indtog den største mængde lutein, havde hele 50% lavere risiko for at udvikle grå stær i forhold til de personer, der kun fik en ringe mængde lutein.

Nurses Health Study: Som en del af dette langstrakte og omfattende undersøgelse, hvor flere end 77.000 sygeplejersker fra 45 års-alderen og opefter deltog, foretog Hankinson i 1992 en prospektiv analyse, som viste, at de personer, som spiste spinat og andre grønne grønsager mindst fem gange ugentligt sammenlignet med mindre end én gang om måneden, havde 47% lavere risiko for at udvikle grå stær set over en opfølgningsperiode på maksimalt otte år. Samme resultat nåede Chasan-Taber et al til i 1999, hvor resultatet lød på, at efter op til 12 ugers opfølgning havde kvinder, som spiste meget kogt spinat (2 eller flere gange pr. uge), 30% lavere risiko for at udvikle grå stær i forhold til de kvinder, der spiste spinat mindre end én gang pr. måned.

Health Professionals Follow-up Study:
I en lignende undersøgelse af mandlige sygeplejere i 45-årsalderen og opefter fandt Brown et al frem til, at de, der spiste mest lutein og zeaxanthin, havde 19% lavere risiko for at udvikle grå stær i forhold til de, der spiste mindst. De, der spiste spinat mindst to gange om ugen, sammenlignet med en gang om måneden, havde 30-50% lavere risiko for at udvikle grå stær.

Hvad er grå stær?
Grå stær er karakteriseret ved, at øjets linse bliver uklar. Linsen er normalt transparent, idet den er opbygget af vand og protein. Den er placeret bag den farvede del af øjet (iris) og er med til at fokusere lysets stråler på makula bagest på nethinden. Efterhånden som grå stær udvikler sig, vil noget af proteinet klumpe sammen og dermed kommer linsen gradvist til at virke "tåget". Dette hindrer lys i at komme igennem linsen, og dermed bliver det billede, som nethinden modtager, uklart og sløret. Mens man ved AMD kan se det centrale syn "forsvinde i tågerne", har de, der lider af grå stær, beskrevet det som at "se gennem et chiffon-tørklæde".

Fordeling af carotenoider i plasma og væv
Lutein og zeaxanthin findes i store mængder i nethindevævet og specielt i makula. Her udgør stofferne et beskyttende lag kaldet "makulært pigment", som opfanger skadeligt blåt lys, således at den mængde, der når frem til den sarte nethinde, reduceres.

Forskningsresultater peger i retning af, at lutein og zeaxanthin også fungerer som antioxidanter, og en nyligt offentliggjort undersøgelse foretaget af Laurence Rapp og hans kolleger viste, at lutein og zeaxanthin var til stede i fotoreceptorcellerne, lige præcis der hvor der er størst brug for dem til at bekæmpe de skader, som de frie radikaler forårsager.

Der findes til stadighed flere og flere beviser på, at carotenoiderne lutein og zeaxanthin - som findes i frugt og grønt som f.eks. spinat, broccoli og majs - formentlig har en beskyttende rolle. Tidligere numre af Vitaforum har bragt artikler om udviklingen inden for det, der er blevet et meget spændende område af antioxidant-forskningen.

Tidligere undersøgelser viser, at:

  • større indtag af fødevarer med et stort indhold af lutein og zeaxanthin har en sammenhæng med en nedsat risiko for at udvikle AMD
  • større koncentrationer af disse carotenoider i blodet og vævene har en sammenhæng med en nedsat risiko for at udvikle AMD
  • personer med lavere makulær pigmenttæthed har større risiko for at udvikle AMD
  • øget indtag af lutein og zeaxanthin - enten gennem kosten eller som tilskud - kan øge den makulære pigmenttæthed.

På denne baggrund har forskerne den teori - som man endnu ikke har fundet bevis for - at et lavt indhold af lutein og zeaxanthin i nethinden er årsag til snarere end en destruktiv virkning af AMD. For første gang har to af de førende forskere på dette felt nu fundet en årsagssammenhæng på dette område. Deres iagttagelser er offentliggjort i januar 2001-udgaven af Investigative Ophthalmology and Visual Science.

Dr. John Landrum, som er professor i kemi, og Dr. Richard Bone, professor i biofysik, begge fra Florida International University, undersøgte nethinden på 56 personer med AMD og 56 kontrolpersoner. Sammenligninger mellem de to grupper viste generelt, at de personer, hvis nethinde indeholdt de største mængder lutein og zeaxanthin, havde en 82% lavere risiko for at udvikle AMD i forhold til de personer, hvis nethinde havde det laveste indhold. Data fra undersøgelsen blev derefter analyseret af epidemiologer ved hjælp af statistiske modeller. Denne analyse viste, at det lave indhold af lutein og zeaxanthin i den syge nethinde sandsynligvis ikke kun skyldtes AMD - og i øvrigt var i overensstemmelse med den model, der går ud fra, at det lave niveau er årsagen til sygdommen.

"Vi er nu tættere på at have de afgørende beviser for, at en lav koncentration af lutein og zeaxanthin i nethinden er en af flere årsager til AMD", siger Dr. Bone. "Derfor kan tilskud af lutein give en vis form for beskyttelse for den ældre del af befolkningne, skønt der ikke findes nogen decideret kur for sygdommen. Fremtidige undersøgelser vil kunne være med til at belyse de variabler, f.eks. kost og livsstil, som har indflydelse på risikoen for at udvikle AMD."

Den anden undersøgelse foretaget af Landrum og Bone omfattede 19 raske mænd og kvinder i alderen 18-59. De fik målt lutein- og zeaxanthinniveauet i kosten og i blodet samt den makulære pigmenttæthed. Forskerne undersøgte desuden indholdet af disse carotenoider i 23 par øjne samt i blodprøver fra disse forsøgspersoner. De fandt frem til, at kostens og blodets indhold af lutein og zeaxanthin hang sammen med tætheden i de 19 forsøgspersoners makulære pigment - og dermed bestyrkede man den formodning, at kostens indhold af disse to carotenoider virkelig har indflydelse på både blodets indhold af dem og den makulære pigmenttæthed. Som ventet var koncentrationen af lutein og zeaxanthin lavere i AMD-patienternes øjne i forhold til de sunde øjne.

Forskerne konkluderer, at "vigtigheden ved det omtalte forsøg er, at det forbinder de undersøgelser, hvor man har fundet en sammenhæng mellem antallet af tilfælde af AMD og indtaget af lutein og zeaxanthin (L og Z) gennem kosten, antallet af AMD-tilfælde og blodets indhold af L og Z og antallet af AMD-tilfælde og nethindens indhold af L og Z. Derved støtter analysen den hypotese, at et lavt indhold af pigment i makula er en af de årsagsfaktorer, som er med til at udvikle sygdommen."

Forskere ved Manchester Royal Eye Hospital har fornylig bekræftet, at de to største risikofaktorer ved AMD - alder og sygdom i det andet øje - har forbindelse til en nedsat MPOD (optisk tæthed i det makulære pigment). Under ledelse af Stephen Beatty, der underviser i ophthalmologi, målte man den optiske tæthed i det makulære pigment hos 46 forsøgspersoner i alderen 21-81 år - alle med en rask makula - og i 9 raske øjne hos personer, som havde stor risiko for at udvikle AMD på grund af fremskreden sygdom i det andet øje. Forskerne kunne iagttage en betydelig mindre mængde makulært pigment i sidstnævnte gruppe, samt en aldersrelateret nedgang i MPOD i førstnævnte gruppe - hvilket udlægges som "henhørende til enten utilstrækkeligt optag eller forhøjet udskillelse af retinale carotenoider."

De tilføjer, at "hypotesen om, at makulært pigment reducerer risikoen for at udvikle AMD er specielt nærliggende, fordi det makulære pigment udelukkende indeholder stoffer, som stammer fra vores kost - hvilket tyder på, at den mest almindelige årsag til blindhed i den vestlige verden kan forsinkes eller endog undgås, hvis vi foretager de nødvendige kostændringer."

Den rolle, vores ernæring spiller i udviklingen af AMD, er en af en række livsstilsfaktorer, som undersøges i en ny, storstilet europæisk undersøgelse. Eureye-undersøgelsen omfatter 1.000 personer over 70 år fra syv europæiske lande. Den strækker sig over tre år og vil - håber forskerne - give værdifulde svar på, hvilke faktorer, f.eks. kost (herunder indtaget af antioxidanter) og bestråling fra solen, der kan have indflydelse på udviklingen af AMD. Begge disse faktorer varierer meget fra land til land i Europa. Eureye-undersøgelsen blev afsluttet i februar 2003.

Det, at man nu mener at kunne forhindre udviklingen af AMD med carotenoider, er selvfølgelig ikke nogen større trøst for dem, der allerede har sygdommen - bortset fra, at det kan gavne deres efterkommere. Sammen med rygning, overdreven UV-bestråling fra solen og meget lyse øjne er det almindelig kendt, at AMD er arveligt - men en vigtig brik i spillet om at forebygge sygdommen kan være noget så simpelt som at sørge for at få mere lutein og zeaxanthin gennem kosten.

Muligheden for, at lutein og zeaxanthin - udover at kunne beskytte mod AMD - kan forbedre synet livet igennem, blev efterprøvet i en nyligt afsluttet "mini-analyse" foretaget af Hammond et al. De fleste af os vil, også selv om vi er så heldige ikke at udvikle AMD eller grå stær, opleve en vis grad af aldersbetingelse synsnedsættelse - nok til, at hverdagsforeteelser som at køre bil om natten kan blive vanskelige eller umulige. Ifølge Hammond og hans kolleger kan lutein og zeaxanthin muligvis forbedre synet både ved at forsinke iltningsskaderne på linse og nethinde og direkte ved at indvirke på øjets optik. Man har beretninger om personer, som valgte at tage luteintilskud i håbet om at kunne beskytte sig mod AMD, og som meget ofte oplever, at deres syn bliver bedre i form af højere kontrastfølsomhed, mindre tendens til at blive blændet og forbedre farveopfattelse.

Referencer:
Afred Stock, Sideview, okt. 91, Macular Disease Society Newsletter,
Rapp LM et al, Invest. Ophthalm. & Vis. Science, april 2000, bind 41 nr. 5 1200-1209
Bone RA, Landrum JT, et al, Invest. Ophthalm. & Vis. Science, januar 2001 bind 42, nr. 1.
Bone RA, Landrum JT, Dixon Z et al, Exper.Eye Res. 2000;71:239-245
Beatty S et al, Invest. Ophthalm. & Vis. Science, Feb. 2001, Bind 42, nr. 2.
Eureye Study into Visual Disability due to AMD, Study Coordinator: Prof Fletcher, London School of Hygiene & Tropical Medicine
Berendschot T, et al, Invest. Ophthalm. & Vis. Science. Oktober 2000, bind 41, nr. 11
Hammond B Jr, et al, Arch. Of Biochem. & Biophys., Bind 385, nr. 1 s. 41-46, januar 2001

Hollandske forskere fra University Medical Centre Utrecht har påvist, at tilskud af naturlige luteinestere resulterer i øget tæthed i det makulære pigment. Efter 12 uger med et dagligt 10 mg tilskud af lutein fra morgenfruer kunne man hos alle forsøgets otte mandlige deltagere iagttage ca. 20% forøgelse af den makulære pigmenttæthed.

Som en kommentar til disse resultater siger forsøgets leder, Dr. John Landrum: "Dette forsøg er vigtigt, fordi det giver yderligere bevis for, at luteintilskud øger den makulære pigmenttæthed - hvilket menes at kunne beskytte mod AMD. Luteintilskud kan være en vigtig form for beskyttelse for personer, som har en lav pigmenttæthed. Det tilskud, vi anvendte i nærværende forsøg, øgede indholdet af lutein i såvel blodet som i makula, hvilket viser, at tilskuddet er meget letoptageligt i kroppen".

Makula
Makula, som er på størrelse med et knappenålshoved, findes midt på nethinden, hvor lysstrålerne fokuseres. Dens opgave er at sikre

  • vores evne til at vi kan se de ting, der er lige frem for os
  • detaljesynet - at vi kan læse, skrive, genkende ansigter
  • vores evne til at skelne farver.

Makula indeholder en stor koncentration af fotoreceptorceller, som omdanner lys til nervesignaler. Lige i midten af makula findes fovea - det organel, som sikrer vores skarpsyn.

Health News 2004

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012