Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læge betalt af tobaksindustrien

Den amerikanske tobaksgigant Philip Morris, hvis mest kendte cigaretmærke er Marlboro, har i årevis i det skjulte påvirket den danske debat om tobakkens farlighed og den danske rygepolitik.

Siden 1987 har den danske rygerforening Hen-Ry (Hensynsfulde Rygere) modtaget bidrag fra tobaksimperiet til blandt andet medietræning, reklamekampagner, konferencer mm.

Desuden havde giganten i en årrække den landskendte læge Tage Voss personligt på lønningslisten, viser interne dokumenter fra Philip Morris.

Den nu 82-årige Tage Voss har i kraft af sin titel og et næstformandskab i Hen-Ry i årevis været en af de mest gennemslagskraftige og kontroversielle personer i den danske rygerdebat. Han har i tidens løb kategorisk afvist, at det skulle være bevist, at folk får lungekræft af tobak, og han er bl.a. blevet indklaget for lægernes etiske råd for at påstå, at passiv rygning er uskadeligt.

På samme måde gjorde han sig den 7.7. 1990 i Jyllands-Posten bemærket med, at naturmedicin er et miskmask af høsefødder og gulerødder.

Lægen, der flittigt optrådte både i radio, TV og i den trykte presse, stoppede som næstformand i Hen-Ry i 1995. Konfronteret med dokumenterne erkender han nu, at han blev personligt betalt af Philip Morris, og han vurderer selv, at de månedlige bidrag varierede fra knap 14.000 til 28.000 danske kroner i perioden 1987-1993. I enkelte tilfælde var beløbet højere.

"Jeg kan da godt se, at det ligner korruption, men jeg har blot fået dækket mine udgifter.

En ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen fastslår, at patienter med rygerlunger koster det danske sundhedsvæsen tre mia. kr. om året - en tiendedel af de samlede sundhedsudgifter til behandling af folk på 40 år og derover.

Undersøgelsen omfatter de 66.000 danskere, der i1998-2002 var på sygehus med diagnosen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) - i folkemunde kaldet rygerlunger.

Af de 66.000 med rygerlunger, der var i live i begyndelsen af 2002, døde 13 pct. i løbet af året mod kun 4 pct. i kontrolgruppen.

De op mod 200.000 danskere med rygerlunger koster hvert år samfundet milliarder af kroner.

Læs også:
Dobbeltmoralens årtier
EU-lobbyisme styrer svage politikere i tobakssagen


Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012