Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Betacaroten og rygere - hverken skadelig eller gavnlig?

Amerikanske forskere fra Harvard University har undersøgt næsten 40.000 kvinder, som fik enten 50 mg betacaroten eller et placebo (snydemedicin) på skiftende dage i lidt over to år. Efter fire år var der ingen forskel i hyppigheden af cancertilfælde (herunder cancer i bryst, lunger, tyktarm og æggestokke), hjertetilfælde, slagtilfælde eller i dødsfald af anden årsag. 

Til forskel fra to tidligere undersøgelser kunne der ikke konstateres nogen forbindelse mellem betacaroten-tilskud og øget cancerrisiko blandt rygere. Muligvis har undersøgelsesperioden ikke været lang nok til, at eventuelle gavnlige eller skadelige virkninger har vist sig, mener forskerne. (Kilde: Journal of the National Cancer Institute, December 15, 1999).

På denne baggrund er det tankevækkende, at nogle såkaldte eksperter i Danmark krampagtigt fastholder, at syntetisk betacaroten i medicinske kæmpedoser skal kunne bruges til en varig mistænkeliggørelse af naturligt betacaroten i kosttilskud.

Cand. brom. Orla Zink, der kalder sig fødevareekspert, har det igen svært med sandheden. I Aktuelt fra 1. marts 2001 afleverer han en svada af forargelse. Her udtaler han: "Hvad er det for en verden? De amerikanske forsøg med betacaroten [syntetisk i lægemiddelstyrke] blev afbrudt, fordi der døde for mange mennesker [nemlig rygere med fremskreden lungekræft]". 

Forskerne vidste ikke, om de undersøgte personer havde røget ekstra meget, havde forstoppelse, vitaminmangel, mineralmangel, spiste for få grønsager og frugt, fik for meget medicin eller opholdt sig meget i stærkt tilrøgede lokaler. 

Allerede i 1994 kunne Journal of the National Cancer Institute meddele, at sødmælk forøger risikoen for lungekræft hos ikke-rygere, det burde lungekræftpatienter også vide noget om, når de deltager i betacarotenforsøg.

Trods alle disse usikkerhedsfaktorer har visse eksperter altså truffet det valg, at det kun er betacaroten, der skal have skylden.

Orla Zink siger i Aktuelt: "På alle præparater med over 10 milligram betacaroten blev der indført en advarselstekst, men hvad gjorde de opfindsomme pillepushere så? Ja, de satte da bare indholdet ned til 9 milligram". 

Orla Zinks producerede usandhed/lystløgn består i at beskylde danske helsekostproducenter for skyndsomt at have ændret indholdet af betacaroten fra 10 mg (lægemiddel) til 9 mg (kosttilskud) for at undgå at skulle mærke produktet med, at det var farligt at indtage for rygere. Men kendsgerningen er, at betacaroten også før offentliggørelsen af de amerikanske forsøg blev solgt i Danmark i doser af 9 mg.

Hverken hos myndighederne eller i helsebranchen kender man altså til den ændring,Orla Zink taler om i Aktuelt. Og at Orla Zink som "ekspert" ikke ikke er klar over, at betacaroten i syntetisk form skal mærkes med en advarsel om, at det er farligt for rygere, uanset om produktet indeholder 9 mg eller 10 mg - det er også tankevækkende.

Og tankevækkende er det, at direktør Åge Holst Petersen fra Fødevareregion Århus i 1997 sagde: "Vi skal sikre, at folk ikke bliver syge af det, de spiser. Men det skulle ikke være nødvendigt at offentliggøre alle de fejl, vi finder ved stikprøvekontrol, forbrugerne kunne måske træffe fejlbeslutninger".

Straks meldte Orla Zink sig på banen for at nedgøre Åge Holst Petersen med dette storslåede svar:

"Jeg er forbruger. Jeg vil vide noget. Der er da ingen, der skal være dommer over, hvad jeg kan tåle af viden. Der er noget Kafka-agtigt over det".

Denne udtalelse må vi vurdere som reel og fornuftig, men det er svært at forstå, at Orla Zink samtidig har det svært med at tåle, at forbrugerne selv vil bestemme, hvad de vil købe og have af viden, når det gælder helsekost og naturmedicin.

Det tankevækkende, at betacaroten i kosttilskud-dosis kun er farligt for rygere i Danmark, men ikke i de øvrige EU-lande. Og endelig er det tankevækkende, at Orla Zink ikke nævner en tidligere undersøgelse (Nutr Cancer 1988;11:207-14), der viste, at betacaroten er sikker endog for gravide kvinder og spædbørn. Det er ikke kræftfremkaldende, mutagent, embryotoksisk eller teratogent (fremkalder ikke misdannelser). Langtidsanvendelse (over 15 år) af store doser (op til 180 mg pr. dag) har ikke haft toksiske virkninger.

Betacaroten, solstråling og beskyttelse
Elleve mænd og 11 kvinder fik et tilskud af naturlige carotenoider i 24 uger i en dosis af 30 mg/dag (2 tabletter om dagen), idet hver tablet indeholdt 15 mg naturlige carotenoider, fordelt på 14,7 mg betacaroten, 0,18 mg alphacaroten, 0,036 mg zeaxanthin, 0,042 mg cryptoxanthin og 0,027 mg lutein i vegetabilsk olie pakket i gelatine. Der blev givet to ekstra tabletter pr. dag med 8-dages intervaller (på den sidste dag af hvert 30 mg, 60 mg og 90 mg naturligt carotenoid tilskud). I perioden med naturligt carotenoid tilskud øgedes den minimale erythem dosis ved solsimulator stråling signifikant. Efter 24 ugers kosttilskud øgedes serum betacaroten-niveauerne signifikant fra 0,22 mcg/ml til 1,72 mcg/ml. Alphacaroten serum-niveauerne steg fra 0,07 mcg/ml til 0,36 mcg/ml. Serum lipid peroxidation hæmmedes signifikant på en dosisafhængig måde i perioden med naturligt carotenoid-tilskud. Tilskud med naturlige carotenoider kan måske delvis beskytte den menneskelige hud mod UVA- og UVB-induceret erythem, selv om beskyttelsesvirkningen er beskeden ("Carotenoid Supplementation Reduces Erythema in Human Skin After Simulated Solar Radiation Exposure," J. Lee et al., ProcSocExpBiolMed, 2000.

Betacaroten, vitamin A og natteblindhed
Et ugentligt tilskud med 7.000 mcg retinol ækvivalenter som provitamin A eller betacaroten kontra placebo blev givet over en 3-års periode til ca. 29.000 kvinder i den fødedygtige alder, som opholdt sig på forskellige fødeafdelinger, og hvoraf 9.932 var gravide første gang. Resultaterne viste, at vitamin A tilskud nedsatte forekomsten af natteblindhed under graviditeten fra 10,7% i kontrolgruppen til 6,7% hos dem, som tog vitamin A. Betacaroten tilskud havde mindre effekt. Blandt kvinder, der tog >95% af deres vitamin A tilskud under graviditeten, blev forekomsten af natteblindhed reduceret med 67%. Forekomsten af natteblindhed i de første 3 måneder efter fødslen var 11,3 i kontrolgruppen kontra 4,3 i vitamin A gruppen og 8,7 i betacarotengruppen. I den 2. måned efter fødslen reducerede både vitamin A og betacaroten natteblindhed med ca. 50% ("Vitamin A or Beta-Caroten Supplementation Reduces but Does Not Eliminate Maternal Night Blindness in Nepal," P. Christian et al, J Nutr, Sept. 1998).

Betacaroten og Barrets esophagus (spiserør)
Seks måneders betacaroten tilskud til patienter med Barrets esophagus reducerede brændende fornemmelser, og tilskud viste sig også at hæmme cancercelle-udbredelsen in vitro. Carotenoider kan hjælpe med til at ændre den indre beklædning i spiserøret ved at eksprimere mere af varmechok protein (HSP)-70. Ca. 10.000-12.000 tilfælde af spiserørskarcinom diagnosticeres hvert år i USA. Det kan måske ved hjælp af næringsstoffer være muligt forebygge mod, at Barrets esophagus udvikler sig cancer i spiserøret. ("Beta-Caroten May Improve Barret's Esophagus Symptoms," K. Demott, Family Practice News, Nov. 1, 1999).

Betacaroten, cancer, kardiovaskulær sygdom
I en oversigt over "Women's Health Study", der omfattede 39.876 kvinder med arbejde i sundhedssektoren og var 45 år og derover og ikke tidligere havde haft cancer, koronararterielle eller cerebrovaskulære sygdomme, blev forsøgspersonerne randomiserede til 1 af 8 behandlingsgrupper, som inkluderede en kombination af 100 mg aspirin givet på skiftende dage, 600 i.e. vitamin E givet på skiftende dage og 50 mg betacaroten givet på skiftende dage. To grupper fik alle 3 aktive stoffer, 3 grupper 2 aktive stoffer og 1 placebo, 3 grupper 1 aktivt stof og 2 placeboer eller alle 3 placeboer. Betacaroten bestanddelen blev indstillet efter en gennemsnitlig behandlingstid på 2,1 år. Blandt kvinder, der var tilfældigt udvalgte til at få 50 mg betacaroten hver dag eller placebo, var der ingen statistisk signifikante forskelle i hyppigheden af cancertilfælde, kardiovaskulær sygdom eller total dødelighed efter gennemsnitligt 4,1 år. Der var 378 cancertilfælde i betacarotengruppen, og 369 i placebogruppen. Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem nogen stedspecifik cancerform hverken i det 1. eller 2. år kombineret eller i den resterende tid. Der var ingen statistisk signifikante forskelle i hjertemuskel infarkt, slagtilfælde, dødsfald som følge af kardiovaskulær sygdom eller en kombination af disse 3 begivenheder. Dødsfald af alle årsager var det samme i begge grupper. Der er ingen statistisk signifikante forskelle hos rygere med hensyn til cancer eller cardiovaskulær sygdom. Der var ingen positive eller negative virkninger ved betacaroten-tilskud i denne begrænsede periode på hyppigheden af cancer eller cardiovaskulær sygdom ("Beta-Carotene Supplementation and Incidence of Cancer and Cardiovascular Disease: The Women's Health Study", I.-M. Lee et al., J Natl Cancer Inst, dec. 15,1999).

Betacaroten beskytter mod lungekræft
Det anslås, at mere end 22.000 ikke-rygere dør af lungekræft hvert år i USA. Nu har forskere ved Yale University's medicinske fakultet opdaget, at kost, der er rig på betacaroten, beskytter ikke-rygere, både mænd og kvinder, mod lungekræft. De fandt også ud af, at råkost (frugt og grønsager) giver en betydelig beskyttelse, hvorimod det ikke er tilfældet med kogte eller forædlede grønsager. At spise oste beskytter også, men et stort forbrug af sødmælk forøger risikoen for lungekræft hos ikke rygere. At drikke skummet- eller letmælk forøger ikke risikoen, så det ser ud til, at det er fedtindholdt i mælken, der er "synderen". Ikke-rygere, der fik tilskud af vitamin E, havde også betydelig mindre risiko for at få lungekræft end folk, der ikke fik tilskud (J Natl Cancer Inst, Jan. 5, 1994).

Betacaroten absorberes godt
De første resultater foreligger nu i en undersøgelse, der har til formål at finde ud af, om antioxidanter kan forhindre tilbagefald hos tarmkræftpatienter. Læger ved Dartmouth-Hitchcock Medical Center i USA har undersøgt effektiviteten af indtagelse af betacaroten og vitamin E (d-alpha-tocopherol). Deres undersøgelse omfattede 500 patienter, som havde fået mindst én godartet svulst (adenoma) fjernet fra tyktarmen i de foregående 3 måneder. Patienterne blev inddelt i fire grupper. Den første gruppe fik en placebo-tablet hver dag; den anden, 25 mg betacaroten pr. dag; den tredje, 1.000 mg ascorbinsyre plus 400 mg vitamin E pr. dag. Den fjerde gruppe fik en kombination af de 3 antioxidanter (i ovenstående doser). Efter ni måneders forløb måltes vitaminindholdet i blodet, og resultatet blev sammenlignet med indholdet ved forsøgets start. Blodets indhold af vitamin E var forøget med omkring 20 mikrogram/ml) i gruppe 3 og 4, men forblev konstant i gruppe 1 og 2. Blodets indhold af betacaroten forøgedes fra 200 nanogram/ml til omkring 500 nanogram/ml i gruppe 2 og til 400 nanogram/ml i gruppe 4. Lægerne drager den slutning, at betacaroten-tilskud ikke forandrer blodets indhold af vitamin E, og at tilskud med vitamin E plus ascorbinsyre ikke forandrer betacaroten-indholdet (J Natl Cancer Inst, Jan. 5, 1994).

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012