Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kan C- og E-vitamin modvirke Alzheimer’s?

Tilskud af antioxidanterne E- og C-vitamin kan måske forebygge udviklingen af Alzheimer’s blandt ældre, viser en ny undersøgelse.

Forskere fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health og andre institutioner siger, at rene tilskud af C- og E-vitamin kan være ideel forebyggelse for den ældre del af befolkningen, eftersom vitaminerne er relativt uskadelige og menes at have vidtrækkende helbredsmæssige egenskaber.

Næsten 18 mio. mennesker lider af demens på verdensplan, og den mest almindelige årsag er Alzheimer’s. Inden 2025 vil dette tal formentlig være steget til 34 mio., hvoraf de 71% vil kunne findes i udviklingslandene.

Tidligere undersøgelser har vist, at de antioxidante vitaminer muligvis an beskytte hjernen mod skader forårsaget af frie radikaler og andre reaktive iltarter, som er molekylære biprodukter af det grundlæggende cellestofskifte. Neuroner er specielt følsomme over for de frie radikalers hærgen, hvilket menes at være en del af årsagen til udviklingen af Alzheimer’s.

Forskerne gennemgik resultater fra Cache County Study - en stor, befolkningsundersøgelse af forekomst og udbredelse af Alzheimer’s og andre demens-sygdomme. Ca. 4.700 personer i alderen 65 år og opefter blev fulgt i årene 1996-97 og igen i 1998-2000. Ved første møde blev deltagerne spurgt om deres vitaminindtag. Forskerne holdt derefter den efterfølgende risiko for at udvikle Alzheimer’s i forsøgsperioden op mod informationerne om vitaminforbrug.

Ca. 17% af deltagerne fortalte, at de tog tilskud af enten E- eller C-vitamin, skriver forskerne i denne måneds udgave af tidsskriftet Archives of Neurology (2004;61:82-88). Heriblandt var der flest kvinder, flest yngre og veluddannede personer, og de fleste havde generelt et bedre helbred end dem, der ikke tog nogen form for kosttilskud. Udover de, der tog tilskud af C- og E-vitamin, tog andre 20% af deltagerne multivitaminpræparater med en standard dosis E- og C-vitamin.

Forskerne fandt en tendens til færre tilfælde af Alzheimer’s ved indtag af en kombination af C- og E-vitamin - selv efter justering for alder, køn, uddannelsesniveau og generel helbredstilstand.

"Brugen af en kombination af E- og C-vitamin (ascorbinsyre) nedsatte hyppigheden af tilfælde af Alzheimer [med ca. 78%] og antallet af tilfælde [med ca. 64%]", skriver forfatterne.

Men man fandt ikke en påviselig reduktion i risikoen for at udvikle Alzheimer’s ved indtagelse af enten E- eller C-vitamin eller af multivitaminpræparater. Multivitaminer indeholder typisk den anbefalede daglige tilførsel af E-vitamin (22 I.E. eller 15 mg) og af C-vitamin (75-90 mg), mens specifikke tilskud indeholder doser på 1.000 I.E. E-vitamin og 500-1.000 mg C-vitamin eller mere.

Forskerne forklarer, at brugen af C- og E-vitamin muligvis kan beskytte mod Alzheimer’s, når de tages samtidig i store doser som specifikke tilskud. Desuden er der formentlig en beskyttende virkning ved E-vitamin i kombination med de mindre doser C-vitamin, som findes i multivitaminer.

"Yderligere undersøgelser med randomiserede forebyggelsesforsøg er nødvendige, før man kan drage konklusioner om disse antioxidanters beskyttende virkning. Sådanne forsøg bør omfatte en test af E- og C-vitamin i kombination. Hvis der kan påvises en virkning, kan brugen af disse antioxidante vitaminer være en glimrende måde at forebygge Alzheimer’s på," skriver forfatteren Dr. Peter P. Zandi fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health.

I Storbritannien anbefalede en statsstøttet ekspertgruppe vedr. vitaminer og mineraler fornylig en øvre grænse på 800 I.E. E-vitamin og 1.000 mg C-vitamin dagligt. Europæiske myndigheder er netop nu i gang med at undersøge disse anbefalinger, samtidig med at man arbejder henimod at fastsætte grænserne for det kommende kosttilskudsdirektiv.

Læs også:
Mega C vitamin
Mega C vitamin - mere info
Bi-Aktiv Pollenkorn er en kilde til sundhed
Bi-Aktiv Pollen
Ved optimal ydelse og sportspræstationer
Urter og AIDS
Vitaminer - USA anbefaler højere indtagelse
E-vitamin - et af de mest interessante vitaminer
E-vitamin kan nedsætte risikoen for hjerteanfald med 75%!
Ny viden og forskning om betacaroten
E-vitamin ved kemoterapi
E-vitamin nedsætter risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde
LDL-kolesterol og E-vitamin
E-vitamin - min personlige erfaring
E-vitamin: banebrydende inden for behandling af prostatakræft
Spis rigtigt og få et bedre syn!
Undgå kapillære øjenskade med kost og kosttilskud
Vitaminskandalen
Spis dit hjerte stærkere
Vitamin E og grå stær
Helsenyt gør fokus på synsforbedring
Hjerteinfarkt: E-vitamin og caroten som beskyttelse
Naturmidler forhindrer forkalkning/arteriosklerose
E-vitamin vigtigt for diabetikere
Antioxidanter - forskningsresultater
Ikke glemt at kosttilskud helbreder
Betacaroten absorberes godt

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012