Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Derfor har vi brug for en middagslur

En tur i hængekøjen midt på eftermiddagen er ikke alene rart, det øger præstationsevnen, skærper de intellektuelle evner og får humøret til at stige, mener en amerikansk søvnekspert.

Træthed midt på dagen behøver ikke at være tegn på dovenskab. Ny søvnforskning tyder på, at trangen til en middagslur er indbygget i alle mennesker. Måske bør man endda give efter for lysten.

"Efter en middagslur bliver humøret nemlig bedre og ydeevnen større", siger den amerikanske søvnekspert David Dinges fra universitetet i Pennsylvania.

Søvnforskere har indtil for nylig opfattet middagssøvnen som uvæsentlig. Den er blevet betragtet som en reaktion oven på frokost-måltidet eller som et særligt træk ved bestemte kulturer.

Meget tyder imidlertid på, at det er et led i den normale døgnrytme, når man bliver søvnig om eftermiddagen. Ved et eksperiment opholdt forsøgspersoner sig gennem mange døgn i et rum uden ure og uden lys, der kunne afsløre, om det var dag eller nat. De måtte sove, når de havde lyst.

Det viste sig, at de sov i to perioder i løbet af døgnet: En længere periode om natten og en kort periode på en til to timer i løbet af dagen.

Trang til at sove opstod hos de fleste cirka 12 timer efter midten af den lange søvnperiode. Det vil sige, at sover man fra midnat til klokken seks om morgenen, skulle man altså blive døsig ved tretiden om eftermiddagen.

Det er da også bevist, at menneskers ydeevne falder om eftermiddagen. I visse kulturer - især i områder med varmt klima - er siesta en del af samfundets rytme.

Heller ikke i nordlige lande er eftermiddagsluren et ukendt fænomen. For eksempel sover mange børn til middag. Men også travle voksne mennesker vil gerne hvile sig om eftermiddagen, hvis de kan komme af sted med det.

En rundspørge blandt 10.000 mennesker i USA viste, at de i gennemsnit sov til middag to gange om ugen. Kun en fjerdedel svarede, at de aldrig sov om eftermiddagen.

Tilsyneladende er eftermiddagssøvnen heller ikke nogen dårlig vane. Folk, der har sovet til middag, klarer sig bagefter bedre ved test af den intellektuelle evne. Samtidig bliver også humøret bedre.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012