Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mangel på A-vitamin koster millioner af børn livet

Nye undersøgelser viser, at børn, der mangler A-vitamin, er i livsfare. Man har længe vidst, at A-vitaminmangel var skyld i natteblindhed, og endnu værre, beskadigelse af hornhinden, så folk blev permanent blinde. Det sidste onde kendte allerede de gamle grækere og ægyptere, der kaldte det »det tørre øje«.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at ½ million børn i Afrika, Asien og Latinamerika er blinde på grund af A-vitaminmangel, mens 5-10 millioner lider af natteblindhed, så de tumler omkring i tusmørket. Natteblindhed kan helbredes, men er et stadium på vej til permanent blindhed. Endnu 20 millioner har andre skader, der skyldes mangel på dette livsvigtige vitamin.

Indtil nu har man ikke prioriteret A-vitaminmangel særlig højt, når der skulle uddeles fødevarehjælp til den 3. verden. En sundhedsminister beklagede sin kynisme på dette punkt, men erklærede, at akut sult, der tog livet af halvdelen af børnene inden de fyldte 5 år, var det, der først skulle bekæmpes med nødrationer. Disse rationer frelser folk fra sultedøden, men indeholder sjældent de vitaminer, der kan frelse dem fra blindhed.

Men nu er man begyndt at se nærmere på behovet for A-vitaminer i underernærede befolkningsgrupper. Det har nemlig vist sig, at manglen på dette vitamin også er skyld i mange tilfælde af mæslinger, diarre og andre sygdomme, der kan være livstruende for svækkede børn.

Det var et forsøg med A-vitaminer på den indonesiske ø Sumatra, der afslørede, at dødshyppigheden hos underernærede børn blev 1/3 lavere, når bare de fik A-vitaminer.

Man kender endnu ikke sammenhængen mellem vitaminmangelen og de dødelige sygdomme. Måske påvirkes immunsystemet direkte, måske indirekte ved forstyrrelse af jernbalancen. Det sidste betyder en svækkelse af de hvide blodlegemer, der skal standse sygdomme og bakterier. Vitaminmangelen kan også tænkes at være skyld i en »hærdning« af de fugtige væv i fordøjelses- og urinvejene. Det er det samme der sker, når hornhinden i øjet angribes og krakelerer. Når de bløde væv hærdes, kan de producere mikrober (f.eks. bakterier og svampe), der let kan angribe kroppens sårbare indre organer.

A-vitamin findes i mange grønsager og blade. Særlig righoldige er gulerødder, tomater, paypay, mango og bananer. De findes også i mælk, smør og æggeblommer. De sidste er usædvanlige fødemidler i troperne, men den første plantegruppe skulle under normale omstændigheder ikke være så svær at skaffe til veje.

Foreløbig har hjælpeorganisationer startet en storstilet uddeling af A-vitaminkapsler.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012