Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sauna for nybegyndere

Regelmæssige saunabesøg holder kroppen sund på en naturlig måde og er godt for sjælen. Men mange mennesker tør ikke rigtigt vove sig ind i svedekassen. Her er nogle gode råd til, hvordan man overkommer begyndervanskelighederne.

"Sauna? Nej, det er ikke noget for mig. Der er alt for varmt, og alle stirrer på mig. Jeg ved aldrig, hvor jeg skal gøre af mig selv." Fordomme og usikkerhed afholder mange mennesker fra at gå ind i en sauna. Og det er synd, for svedeturen gør både kroppen og sjælen godt. Grundlæggende virker saunaen udjævnende og bringer kroppen i balance. Et for lavt blodtryk bliver f.eks. på langt sigt hævet (læs herunder, hvad en saunatur ellers kan gøre godt for).

Sprinternes hemmelighed
Allerede vores forfædre i stenalderen kendte til det velgørende ved at svede. Dengang opvarmede man huler eller grotter med varme sten. For at forstærke virkningen overhældte man stenene med vand, som hurtigt fordampede. I nyere tid fik saunaen først et opsving med de to fremragende finske løbere Nurmi og Ritola, som i ekstrem hede løb fra alle konkurrenterne ved de olympiske lege i 1924. Hemmeligheden? De gik regelmæssigt i sauna. Men hvordan gør jeg så?

Sådan bliver du professionel saunagænger
En sauna består af flere områder: Omklædning og bruserrum til forberedelsen, selve saunakabinen til svedebadet, en kold bruser, et koldtvandsbassin, evt. et friluftsområde til afkøling og et stillerum til afslapning.

Forberedelsen
Du skal regne med, at et saunabesøg tager mindst to timer. Du bør ikke skynde dig ind i saunaen lige efter, at du har dyrket motion eller spist. Det kan gøre selv folk med et stabilt kredsløb svimle.

I omklædningsrummet tager du mest muligt tøj af. Tag også evt. briller af, for stellets metal kan blive ubehageligt varmt. Fjern også evt. kontaktlinser. Tag din badekåbe eller badehåndklæde og gå ind i bruserummet, hvor du vasker dig grundigt - ikke kun af hygiejniske grunde, men også for at fjerne fedt og kosmetikrester fra huden. Frottér huden grundigt efter brusebadet, så kan du bedre klare den varme luft i saunaen, og du forsinker sveddannelsen på kroppen.

Dampbadet
Gå nu nøgen ind i saunakabinen. Alle sidder eller ligger på træbænke, som findes i flere "etager" op mod loftet. I kabinen er der en temperaturforskel på op mod 60oC: Ved loftet kommer temperaturen op på ca. 100oC, hvorimod der "kun" er ca. 40oC ved gulvet. Man kan holde de høje varmegrader ud, fordi der er tørt i saunaen - ligesom i et varmt ørkenklima. Anvendt den velduftende, forfriskende Sauna olie fra Natur-Drogeriet A/S - velgørende, sund for hud, lunger, næse og svælg.

Så jo højere oppe du sidder, jo varmere er det. Det er en god idé at starte på den næstnederste bænk - også selv om "drevne saunarotter" hævder noget andet. Helt nede på gulvet bliver kroppen ikke varmet tilstrækkeligt op, og øverst vil du i begyndelsen synes, at der er for varmt.

Læg dit håndklæde sådan, at du ikke berører det rå træ. Du slapper bedst af, hvis du ligger ned. Er saunaen meget fyldt, kan du trække fødderne op på den bænk, du sidder på. Lad atmosfæren påvirke dig. For megen snak anstrenger og belaster åndedrættet og kredsløbet unødigt.

Bliv kun 10 minutter i saunakabinen (senere kan du sætte det op til 15 minutter). 2-3 minutter inden du går ud, skal du sætte dig op og bevæge fodleddene - det styrker kredsløbet.

Afkøling
Efter "svedehytten" længes du garanteret efter at blive kølet af. Her kan der være flere muligheder. Du kan gå direkte fra saunakabinen ud i den frie luft og dampe af ved at gå rundt. Eller skyl dig langsomt med vand fra en slange - fra fødderne op mod lysken og fra hænderne mod skulderen. Start med kuldslået vand. Når du har prøvet nogle gange, kan du gå over til koldt vand til denne afskylning. De mest hærdede saunagængere går direkte i et kar med koldt vand. Og derefter er du klar til anden svede-runde med efterfølgende afkøling.

Efter "andet gennemløb" er det nok for nybegynderen. Efter et stykke tid kan du tage turen gennem sauna og afkøling tre gange. Men mere end to gange gør i starten ikke noget for hverken helbredet eller dit velbefindende. Hvis du bruger saunaen rigtigt, vil du føle dig vidunderligt frisk bagefter. Din hud har fået masser af blod og har også rigtigt godt af den tørre opvarmede luft om vinteren. Og ikke mindst har du fået oprettet harmonien og balancen i kroppen.

Påhældning af vand på saunastenene
Dette skal yderligere stimulere kropsfunktionerne. Desuden kan saunamesteren tilsætte nogle dråber æterisk olie til vandet. Vanddampen kan undertiden irritere på grund af den varme, der udvikles. Er du ikke vant til saunavarmen, bør dine første saunabesøg være uden påhældning af vand. Den første gang, du skal prøve en sauna med påhældning af vand, kan du spørge dig for hos saunamesteren, hvordan påhældningen foregår, og hvad du skal være opmærksom på.

Vigtigt
Saunabade reducerer væskeophobningen i vævet og fremskynder udskillelsen af mælkesyre og urinstoffer - men kun, hvis du venter med at drikke vand eller saft til efter saunabadet. Slukker du tørsten midtvejs, hæmmer du denne udskillelsesproces.

Gå kun i sauna, når du føler dig rask og frisk. Er du ved at blive forkølet, skal du først komme dig over forkølelsen. Lider du af en kronisk sygdom, så spørg din læge, om det er i orden at gå i sauna. Følg disse enkle råd, og du vil opleve, hvilken vidunderlig opfindelse saunaen er - også i vore dage!

To gange om ugen i sauna er nok, siger eksperterne
Kan man gå i sauna så ofte, man har lyst? Nej. Kun den rigtige dosis giver den rigtige virkning. Man bør derfor ikke gå i sauna hyppigere end to gange om ugen. Og det ideelle er tre gange sauna + afkøling pr. saunabesøg. I modsat fald byder man kroppen for meget, fordi saunabadet øger udskillelsen af vand og salt. Overdriver man, kan man risikere at overbelaste kredsløbet.

Hvem må ikke gå i sauna? Personer med febersygdomme og akutte betændelser, frem for i organer og blodkar, skal først kureres for disse sygdomme. Efter et hjerteanfald er sauna udelukket. Har man en hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller en overaktiv skjoldbruskkirtel, skal man først kontakte lægen. Og ved akut migræne skal man heller ikke bevæge sig ind i en sauna.

Efter saunaen går jeg direkte ind i solariet. Er det godt for min hud? Nej, slet ikke. Den ældes for tidligt og mister elasticitet. Hudoverfladen fornys hele tiden ved afskalning. Ved saunabesøg bliver huden grundigt renset, og der afskalles ekstra mange celler. Resultatet er, at huden bliver tyndere og samtidig også mere følsom over for UV-stråler. Derfor er det bedre at gå i solarium inden saunabesøget - eller i hvert fald afkorte soltiden meget.

Har huden brug for ekstra pleje efter saunabesøget? Ja, helt klart. I saunaen stimuleres stofskiftet, huden renses og udskiller fedt. Derfor skal du smøre dig godt ind med body lotion efter saunaturen. Det gælder også mænd.

Kan man slippe for bumser, hvis man går i sauna? Desværre ikke. Men huden får tilført meget blod og bliver stimuleret af varmen, så den bedre er i stand til at regulere sig selv. Hudproblemer kan dermed forsvinde af sig selv.

Kan man gå i sauna, når man har menstruation? Generelt er der ikke noget, der taler imod, hvis kvinden selv føler, at det gør hende godt. Kvinder går jo trods alt også i svømmebassin med tampon, så hvorfor ikke sauna?

Kan man gå i sauna, når man bruger hormonplaster? Desværre ikke. Det skyldes, at der ved den øgede gennemblødning af huden optages flere aktive stoffer i kroppen. Men man kan godt fjerne plasteret i en kortere periode og sætte det på igen. En anden mulighed er at gå i sauna, når man alligevel skal skifte hormonplaster, ifølge eksperter i sauna og hormoner.

Dét kan en saunatur hjælpe på:

  • Let depression
  • Stress
  • Søvnforstyrrelser
  • Tilbøjelighed til at få influenza-infektioner
  • Forstyrrelser i gennemblødningen af huden
  • Kuldskærhed
  • Tendens til for lavt blodtryk (kun efter aftale med din læge!)
  • Muskelspændinger
  • Problemer med overgangsalder
  • Kroniske betændelser i underlivet (kvinder)


Læs også:

Sauna olie - gi'r duftende velvære


Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012