Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Halsbrand - når maven har brug for en ildslukker

Denne folkesygdom er ikke altid så harmløs - den kan føre til astma og bronkitis og endog være medvirkende årsag til kræft. Men der er hjælp at hente: Medicin og mindre operationer.

Allerede de gamle romere kendte den brændende fornemmelse i brystet. Det var ikke kun deres lidenskab for ædegilder, der fik dem til at få sure opstød, men også det, at de lå ned, mens de guffede i sig. Lerjord og knuste koraller - romernes gængse husholdningsråd mod ætsning på spiserøret - kan ikke have virket ret længe efter det, vi ved i dag. "Indtil for få år siden fandtes der ikke noget, som i længden kunne neutralisere den mavesyre, som stiger op ved halsbrand," udtaler Dr. Martin Strauch, gastroenterolog ved Klink St. Cosmas i Neubiberg. "Først nu kan man give patienterne målrettet hjælp - med moderne medikamenter og kirurgiske indgreb."

Siden antikken er halsbrand (reflux) straffen for nydelse i overflod: Specielt efter fedtrige spiser med en sød dessert, vin, snaps og cigaretter bliver mavesaften hos mange mennesker ikke dér, hvor den hører til, men skvulper op i spiserøret og udløser en ubehagelig brænden bag brystbenet. To ud af tre kender fornemmelsen. "Hvis det kun forekommer af og til, sker der ikke noget ved det", siger Dr. Strauch. "Men hver femte oplever mindst én gang om ugen halsbrand eller sure opstød, og for mange er det en daglig foreteelse. Disse patienter er i fare for at få skader på spiserøret."

I modsætning til maven er den ca. 25 cm lange forbindelse mellem struben og fordøjelsesorganerne ikke syreresistent - der kan meget let opstå betændelse i den følsomme slimhinde. Hos hver 10. af de ramte forandres vævet. "Denne situation er specielt lumsk", advarer eksperterne, "for når slimhinden bliver mere robust, kan patienten ikke længere mærke den brændende fornemmelse og tror derfor, at hun endelig er blevet sin lidelse kvit. Og dermed kan spiserørskræft opstå i al ubemærkethed."

Lægerne råder derfor til, at der gøres noget ved det ubehagelige syrebad på et tidligt tidspunkt - så meget desto mere som nye forskningsresultater viser, at det kan føre til komplikationer, som ikke umiddelbart synes at have noget med opstød at gøre: Finder mavesyren vej til bronkierne, kan det føre til astmaanfald. I strubehovedet er stemmebåndene i fare - og følgen er hæshed. Forskere fra Wien har desuden fundet ud af, at hvis nerveenderne på Nervus Vagus hele tiden irriteres i svælget, kan det føre til en forsnævring af hjertets kranspulsårer og udløse smerter ved hjertet.

Som behandling mod halsbrand anbefaler eksperterne en trinvis fremgangsmåde:

  • Ofte hjælper det med en kostændring: Undgå animalsk fedt, sure fødevarer, vin og søde sager - specielt lige før sengetid. Hold op med at ryge, og undgå overvægt. Lav afspændingsøvelser for at modvirke stress. Og sov med overkroppen hævet.
  • Forskellige naturlige præparater som Elimin vulkanjord. Man må prøve sig frem for at finde ud af, hvilket præparat man bedst kan tåle. Om man oplever bivirkninger i form af forstoppelse, oppustethed eller diarré, er individuelt.
  • Hvis ikke man dermed bliver besværet kvit, bør man kontakte kostterapeut, naturbehandler eller læge.

Hvor farlig er den brændende fornemmelse?

Harmløs halsbrand eller risikabel reflux? Dine svar på de følgende fem spørgsmål kan give et fingerpeg om, om du bør søge læge:

1. Har du halsbrand eller sure opstød flere gang om måneden?

Ja
Nej

2. Er det først og fremmest efter et måltid, du oplever halsbrand og sure opstød?

Ja
Nej

3. Vågner du af og til om natten, fordi du har halsbrand?
Ja
Nej

4. Får du halsbrand ved fysisk anstrengelse eller sport?
Ja
Nej

5. Har smerter bag brystbenet, når du synker din mad?
Ja
Nej

Resultat: Hvis du kan svare ja til et eller flere spørgsmål, bør du gå til kostterapeut, naturbehandler eller læge og få undersøgt, om dit spiserør er blevet svækket eller endog beskadiget.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012