Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vegetarisk kost: nu vil jeg være vegetar!

Undersøgelse af vegetarer i Berlin, Heidelberg og Giessen

For nylig har selveste Bundesgesundheitsamt i Berlin, det tyske kræftforskningscenter i Heidelberg og Universitetet i Giessen over for den brede offentlighed løftet sløret for vegetarisk kost og dennes indvirkning på vores sundhed. Det begyndte med undersøgelsen i Heidelberg i 1978, som blev fulgt op af undersøgelserne i Berlin og Giessen i 1981 og 1983. Det, man tidligere havde hvisket fordomsfuldt om og derefter afvist som det rene nonsens, blev pludselig underkastet forskning. Uafhængigt af hinanden fastlagde man forskningsmålene og gennemførte de omfattende forsøg.

Udover de "strengeste" vegetarer, de såkaldte veganere (som ikke spiser animalske produkter overhovedet, inkl. honning), omfattede undersøgelsen også ovo-lacto-vegetarer (som ikke spiser kød og fisk og produkter af disse, men æg, mælk og produkter heraf) og lakto-vegetarer (som ikke spiser kød og fisk og produkter heraf, men mælk og produkter heraf).

Berlin-undersøgelsen blev gennemført over et tidsrum på 5 år med 100 vegetarer. Heidelberg-undersøgelsen, som også beskæftigede sig med den forventede levealder for forsøgspersonerne, omfattede 1.904 vegetarer og et tidsrum på over 11 år (og gælder dermed som et langtidsforsøg). Giessen-undersøgelsen omfattede 268 vegetarer.

Efter offentliggørelsen af Berlin-undersøgelsen står det fast, at den moderne videnskab bekræfter læger og ernæringseksperter som Bircher-Benner, Kollath, Bruker, Wendt og mange andre, som allerede for årtier siden beviste, at vegetarisk kost er sundt og helbredende, og som desuden i deres daglige praksis og konsultationstid slår et slag for den vegetariske kost og behandler tusindvis af patienter med stor succes. Repræsentanter for den nye ernæringslære med målet "kvalitet før kvantitet i kosten" har nu fået oprejsning over for de mange falske katedersandheder - bevidste og ubevidste - og har befæstet deres plads som uafhængige forskere, videnskabsfolk og læger.

Resultaterne fra Berlin-undersøgelsen gennemgås i overblik for at give forbrugeren et uforfalsket billede af vegetarkost som vejen til en sund og velafbalanceret næringsstofforsyning.

  1. Den ofte omtalte jernmangel kan ikke påvises hos hverken mandlige eller kvindelige vegetarer. Hos kvinder ligger afvigelsen fra normen kun på ca. 10% (som ofte behandles, uden at det er nødvendigt). Der er intet, der tyder på en forbindelse til forskellige sygdomme.
  2. Plantekost, der er rigtigt sammensat, giver tilstrækkeligt med protein. Hvis man desuden drikker mælk og spiser mælkeprodukter, kan man ikke komme ud for proteinmangel.
  3. Der opstår ikke mangel på calcium ved vegetarkost. Jo flere grønsager, man spiser, desto ringere er calciumtabet.
  4. B12-vitamin findes ganske vist ikke i planteprodukter, men der findes store mængder af vitaminet i ost.
  5. Vegetarers vægt er ofte ideal. Deres blodtryk ligger ofte betydeligt lavere end hos personer, der spiser en blandet kost. Kalium, som forekommer i store mængder i grønsager og frugt, har en blodtrykssænkende virkning.
  6. Den kolesterol, vi får fra kosten, kommer for 60%’s vedkommende fra kød og kødprodukter, og derfor har vegetarer et noget bedre kolesteroltal end kødspiserne. De fibre, der i rigt mål findes i frugt og grønsager, er også med til at nedsætte kolesteroltallet.
  7. Der er ingen forskel på de sportslige aktiviteter hos vegetarer og kødspisere. Blandt vegetarer er der betydeligt færre rygere, og også alkoholforbruget er meget lavere. Sygdomme i hjertets kranspulsårer optræder meget sjældnere blandt vegetarer end blandt kødspisere.
  8. Generelt har vegetarer færre kræftsvulster, og svulster i bronkier og tyktarmer yderst sjældne. Årsagen menes at være ikke-rygning og den store mængde fiberstoffer, der findes i vegetarkost. Også brystkræft hos kvinder og nyrekræft forekommer sjældnere blandt vegetarer.
  9. Man har også konstateret et lavere indhold af kreatin og urinsyre hos vegetarer. Gigt og nyresygdomme er sjældnere blandt vegetarer end blandt kødspisere.
  10. Vegetarer er meget mere bevidste om deres helbred og har en mere positiv livsindstilling.

Sammenfattende kan man sige, at en rigtigt sammensat vegetarisk kost ikke giver nogen former for fejlernæring. Alle udsagn, der hævder det modsatte, er ikke korrekte. Nu må der være beviser nok for, at vegetarer længe ikke er blevet taget alvorligt af mange naturvidenskabsfolk og læger på grund af ren fordom. Mod bedre viden og uden kritiske undersøgelser har man fremsat påstande, som siden har vist sig at være uholdbare.

Kræftforskningsinstituttet i Berlin er i et langtidsstudie kommet til lignende resultater. Hovedkonklusionen lyder som følger: Vegetarer er ikke kun sundere end gennemsnittet - de kan også forvente at leve længere. Ved at undgå kød beskytter vegetarer sig mod vor tids største dræber, hjerte-/karsygdommene. En anden, yderst interessant konklusion er, at mennesker, som ikke spiser kød og kødprodukter dagligt, har ofte en kompetencegivende uddannelse og et ansvarsfuldt job (akademisk, teknisk eller socialt).

Målsætningen for Giessen-undersøgelsen var bl.a. at kigge nærmere på næringsvaner og sundhed, samt de involveredes viden om kost og ernæring. Resultaterne af denne undersøgelse falder sammen med resultaterne af Berlin- og Heidelberg-undersøgelserne.

Desuden skal det nævnes, at man også i England har foretaget en undersøgelse af 11.000 personer over et tidsrum på 12 år. Resultaterne, som blev offentliggjort i 1994, konstaterer, at vegetarer lever længere end kødspisere, og at antallet af dødsfald som følge af kræft ligger 40% lavere.

Facit af disse forsøg er altså, at vegetarer ikke mangler næringsstoffer, de er for det meste meget bevidste om deres sundhed, deres spisevaner holder i længden, og de er sundere end gennemsnittet.

Ærefrygt for plantelivet
Liv udspringer af liv. Sådan har det været fra tidernes morgen for mennesker, dyr og planter. Også vegetarer har brug for noget levende til livets og artens opretholdelse. Når man spiser levende planter, berøver man dem livet for selv at kunne leve videre og leve sundt. I naturens rangorden står planterne under dyrene, som igen står under menneskene. Planteliv er en del af naturens orden, og på grund af menneskets anatomi taler alt for, at vi er skabt til at spise frugter, blade og korn.

Den schweiziske læge M. O. Bircher-Benner erkendte allerede omkring år 1900, at der findes et naturbestemt næringsbehov for den menneskelige organisme, og kun når dette behov dækkes, kan man opnå optimal sundhed og ydeevne. Bircher-Benner fandt ud af, at ideal kost for mennesket skal bestå af friske, ukogte (lokale) planter og plantedele. Planterne indeholder på grund af sollyset den højeste næringsværdi og har dermed den ideale biologiske virkning. I overensstemmelse med denne "grundlov" behandlede han i løbet af mere end 40 år titusindvis af patienter fra hele verden og opnåede overraskende resultater. Han førte mennesker, som havde forladt den naturlige næringsvej og deraf var blevet syge, tilbage på rette vej og dermed tilbage til sundheden.

Ca. 50 år senere kunne den tyske læge og ernæringsvidenskabsmand M. O. Bruker bekræfte de Bircher-Benners grundlæggende udsagn. I sin kliniske behandling og ambulante praksis anvendte han rå plantekost som helbredende kost. Sammenhængen mellem sundhed, sygdom og kost kunne han påvise gennem behandlingen af 10.000 af patienter med betydelig succes til følge.

Den afgørende forskel mellem vegetarer og kødspisere ligger i dyrkningen af deres næring. Alle gartnere og bønder er vogtere af planterne. For dem er planterne ikke bytte, som der er begået overgreb mod, men den levende jords arv og gaver. I alle epoker af menneskets historie har jordens frugtbarhed været et højere gode og en fast bestanddel i det religiøse og kulturelle liv.

Af denne vekselvirkning - mennesket vogter planterne, der tjener som næring for menneskene - vokser menneskets ærefrygt og taknemmelighed, som kan udtrykkes på mange forskellige måder. Vegetaren spiser væsentligt færre planter end de kødspisende dyr. "Omvejen" via dyrene kræver langt flere planter, og uden ville man kunne afskaffe sult i verden. Dermed kunne man ikke blot få mættet de sultne, men også nå et langt skridt længere på vejen mod sundheden.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012