Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sodavand associeres med øget vægtstigning og diabetes blandt voksne

Selv om det er velkendt, at indtagelse af sodavand er associeret med øget fedmerisiko blandt børn, er der begrænset evidens for de metaboliske følger hos voksne. Forskere fra bl.a. Harvard School of Public Health har derfor vurderet effekten af sukkertilføjede drikkevarer på vægten og på type 2-diabetes-incidensen hos 91.240 kvinder fra 1991 til 1999. Deres resultater blev publiceret i august i Journal of the American Medical Association.

Analyserne er en delundersøgelse af Nurses' Health Study II, en prospektiv kohorteundersøgelse påbegyndt i 1989 med 117.000 kvinder mellem 24 og 44 år ved studiestart. Hvert andet år udfylder kvinderne et spørgeskema, som inkluderer sundhedsmæssige og livsstilsmæssige punkter, herunder over hundrede kostrelaterede spørgsmål.

De kvinder, som gennem mindst fire år øgede deres indtagelse af sukkertilføjede drikkevarer (sodavand, saftevand og lignende) fra en eller færre gange om ugen (»en gang« defineret som en »sædvanlig mængde«) til mindst en gang om dagen havde signifikant større vægtstigninger i de to fireårige perioder (4,7 hhv. 4,2 kg) end de kvinder, som havde uændret indtagelsesmønstre (uanset om det var lav eller høj indtagelse). Kvinder, som reducerede indtagelsen, havde de laveste vægtstigninger (1,3 hhv. 0,2 kg i hver periode).

De kvinder, som drak sodavand mindst en gang om dagen, havde en 1,8 gange større risiko for at udvikle diabetes end de kvinder, som indtog færre end en sodavand om måneden.

Per Løgstrup Poulsen, Medicinsk Afdeling M, Århus Sygehus, kommenterer: »Resultaterne er bemærkelsesværdige også set i dansk perspektiv: Det gennemsnitlige forbrug af læskedrikke i Danmark er steget med 90% i perioden 1987-2001 og har nu stabiliseret sig på et svarende til cirka en sodavand/indbygger/dag. I samme periode er antallet af fede (BMI Ê 30) 16-29-årige danske mænd tidoblet«.

Ref.: Schulze MB, Manson JE, Ludwig DS et al. Context sugar sweetened beverages like soft drinks and fruit punches contain large amounts of readily absorbable sugars and may contribute to weight gain and an increased sugar sweetened beverages, weight gain, and incidence of type 2-diabetes in young and middleaged women. JAMA 2004;292:927-34.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012