Det er efterhånden børnelærdom, at det er farligt at have et for højt kolesteroltal. Men ER et højt kolesteroltal nu også så afgørende, som reklamerne giver udtryk for? Det er jo ikke alle med et højt kolesteroltal, som får et hjerteanfald. Vil det sige, at der er andre faktorer, der spiller ind?
Forholdet mellem “godt” og “dårligt” kolesterol
Lægen er ikke kun interesseret i at måle dit samlede kolesteroltal, men også forholdet mellem det “gode” (HDL) kolesterol og det “dårlige” (LDL) kolesterol. Forholdet mellem disse to tal kan bruges til at forudsige, hvor stor risiko du har for at udvikle kredsløbssygdomme. Men ny forskning viser, at at en anden kolesterol-faktor kan være en endnu bedre indikator for denne type sygdomme end det samlede kolesteroltal eller forholdet mellem det “gode” og det “dårlige kolesterol.
Partikelstørrelse
Resultaterne fra en undersøgelse foretaget i Quebec i Canada tyder på, den øgede risiko for hjerte-/karsygdomme ikke kun påvirkes af LDL-kolesteroltallet, men også af størrelsen på de enkelte LDL-partikler. Man har fundet ud af, at en øget mængde små LDL-partikler giver en markant stigning i risikoen for hjerte-/karsygdomme – selv, når LDL-kolesteroltallet er normalt.
Med andre ord kan én person havde det samme indhold af LDL-kolesterol i blodet som en anden, men den ene kan have et større antal små partikler. Det skyldes, at de metoder, der anvendes til at teste lipid-indholdet i blodet, måler mængden af kolesterol i LDL-delen af blodet – ikke partikelstørrelsen. Quebec-undersøgelsen tyder på, at mindre og tættere LDL-partikler er mere skadelige end store, mere luftige LDL-partikler.
Transfedtsyrer påvirker LDL-størrelsen
En undersøgelse omtalt i American Journal of Clinical Nutrition af virkningen af transfedtsyrer på kosten og kolesteroltallet gav nogle interessante resultater. Man analyserede indholdet af kolesterol i blodet på personer, som havde fulgt 5 forskellige forsøgskostplaner i 35 dage. Kostplanerne indeholdt hhv. smørfedt og fire forskellige grader af transfedtsyrer. Undersøgelsen viste, at LDL-kolesterolparktiklerne blev mindre, jo mere transfedt personen indtog.
Transfedtsyrer dannes ved hydrogenering af vegetabilsk olie – en proces, der omdanner olier til halvflydende eller fast fedt. Eksempler på fødevarer, der indeholder transfedtsyrer, er friturestegt mad, visse kager, margarine, donuts og pommes frites.
Det er interessant at bemærke, at den omtalte undersøgelse af transfedtsyrer også fandt frem til, at selvom der var den største blodkoncentration af LDL-kolesterol hos de personer, som havde spist smørfedt under forsøget, så havde disse personer samtidig den største partikelstørrelse. Man fandt også frem til, at hos de forsøgsdeltagere, der havde det højeste indhold af triacylglycerol i blodet, var LDL-partiklerne mindst.
Facts om partikelstørrelse
Facts om partikelstørrelseEndnu et indlæg i debatten om LDL-partiklernes størrelse er en undersøgelse fra Journal of the American Medical Association fra oktober 2003. Den fulgte en gruppe mennesker, som havde en markant længere levetid end andre og lavere forekomst af aldersrelaterede sygdomme.
Ved at sammenligne deres og deres efterkommeres blod med andre voksnes med hensyn til indhold af HDL- og LDL-kolesterol fandt man frem til, at førstnævnte gruppe havde større partikler af både HDL- og LDL-kolesterol i blodet. En biolog ved National Institute on Aging udtalte: “Disse undersøgelsesresultater er slående. Hvis jeg havde en medicinalvirksomhed og læste dette, ville jeg straks gå i gang med at finde et stof, der kan ændre på partiklernes størrelse”.
En rapport, som blev fremlagt på American Heart Associations kongres i november 2003, viste, at læger generelt måler mængden af LDL-kolesterol (som hovedsagelig udgøres af store partikler) og ikke antallet af partikler (hvilket ville indikere tilstedeværelsen af små LDL-partikler). Det betyder, at to mennesker kan have det samme LDL-kolesteroltal, mens den ene kan have et større antal små partikler – og dermed højere risiko for kredsløbssygdomme.
Hvad er faren da ved de små LDL-partikler? De bidrager til udviklingen af åreforkalkning ved at angribe arterievæggen. Er der for mange LDL-partikler i blodstrømmen, vil de bevæge sig ind i det subendotheliale område og dermed danne plak. Er antallet af små partikler lavt, bevæger færre partikler sig ind i dette område, og risikoen er lavere.
Hvordan begrænser man så antallet af små LDL-partikler i organismen? Som tidligere nævnt bør man undgå transfedtsyrer (hydrogenerede eller delvis hydrogenerede vegetabilske olier som fx sojabønneolie, majsolie mv.). Undgå frituremad, bl.a. pommes frites og donuts.
Forskningen bekræfter hørfrøolie
Selv om anvendelsen af hørfrøolie er relativt ny, forligger der allerede nu en del vigtige undersøgelser, der bekræfter, at olien kan gå ind og erstatte fiskeolier.
Forskere gav en gruppe sunde kvinder hørfrøolie i 4 uger i en dosis, der svarede til 12-13 % af kalorieindtagelsen. Hørfrøolien sænkede det totale kolesterolspejl med gennemsnitligt 9 %, mens det skadelige kolesterol LDL faldt med hele 18 %.
En gruppe amerikanske forskere gav forsøgspersonerne brød med 30 % hørfrøolie i en 3 måneders periode og sammenlignede dem med personer på almindeligt hvidt brød. Alle havde høje fedtværdier i blodet, men var i øvrigt raske. Det viste sig, at hørfrøolie-gruppen fik betydeligt større fordele end kontrolgruppen med hensyn til at reducere risikoen for arteriosklerose, idet kolesterolværdierne faldt markant.
En nyere undersøgelse tyder på, at niacin også har en gunstig indvirkning på ændringen af LDL-partiklerne fra små, tætte partikler til store, godartede partikler.
Læs også
Kolesterol – få styr på det!
Kolesteroltallet – hvor skal det ligge?
Sænk dårligt kolesterol gennem kosten!
Kolesterolnormalisering på den naturlige måde
Hørfrøs sundhedsfremmende indvirkning på kredsløbet
Policosanol – godt for kolesterolspejlet og mange andre ting
Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?
Kilder
American Journal of Clinical Nutrition (Nov. 2000). Bind 71, pp. 1085-94.
Journal of the American Medical Association (15. okt. 2003). Bind 290 nr. 15.
Science News Org. (18. okt. 2003). Bind 164.
American Journal of Clinical Nutrition (Nov. 2003). Bind 78, pp. 370-375.
Circulation (2001)
AHA 76. årlige samling (Nov. 2003. Otros, Cromwell, Shalaurovd Lipo Science, Inc.
New England Journal of Medicine (27. nov. 2003). Bind 349, Nr. 22, pp. 2089-90.
Cunnane et al. The British Journal of Nutrition, marts 1993,69 (2):443-53)
Watkins TR et al. Improving Atherogenic Risk Factors with Flax Seed Bread).
