Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

E-vitamin giver bedre sportsresultater

Hvis du i dag er smerteligt bevidst om de 10 km, du løb i går, så har du måske brug for et ernæringsmæssigt plaster. Nye, foreløbige forskningsresultater tyder på, at E-vitamin kan reducere de muskelskader, der uvægerligt følger med en hård omgang fysisk træning.

Forskerne undersøgte en gruppe på 21 mænd i forskellige aldre, som fik enten 800 I.E. E-vitamin eller et placebo dagligt i 48 dage. Efter denne periode løb mændene nedad på et løbebånd i 45 minutter (de fleste muskelskader sker, når man løber nedad). De efterfølgende muskelbiopsier og andre former for tests viste, at den gruppe, der havde fået E-vitamin, havde færre muskelskader, der kunne henføres til træningen, end placebogruppen. E-vitamin-gruppen havde desuden færre biprodukter fra iltningen af fedt i deres urin, samt et lavere indhold i blodet af to kemiske signalstoffer, som kan være årsag til inflammationstilstande i kroppen.

"E-vitamin synes at være en stor hjælp for alle, men dog især for de ældste mænd i forsøget," siger Mohsen Meydani, Ph.D. og professor i ernæring ved Tufts University Human Nutrition Research Center i Boston.

Tanken bag alt dette er, at eftersom der forbruges ilt under træning, vil høj-reaktive iltmolekyler angribe muskelcellernes membraner, og dette kan gør cellen åben for skader. "E-vitamin, som er en antioxidant, kan afbryde denne proces og forebygge skaderne," siger Meydani.

Eftersom denne undersøgelse er den første, der anbefaler E-vitamin mod muskelskader forårsaget af fysisk træning hos mennesker (tidligere undersøgelser har været dyreforsøg), mangler man stadig bekræftelse på resultaterne. "Hvis du skal forberede dig til en sportsbegivenhed, som kræver mere end nogle få timers hård træning, så kan det være en god ide at prøve E-vitamin 7-8 uger før," foreslår Meydani. Han siger desuden, at hvis du træner regelmæssigt, har du sandsynligvis ikke brug for en daglig dosis på 800 I.E. - så vil 200-400 I.E. være nok.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012