Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Æbler - lad skrællen være

- hvis de er økologiske!

Forskerne har fundet flere beviser for, at Mor igen havde ret - denne gang med hensyn til økologiske æbler.

Økologiske æbler kan formentlig holde endetarmskræft i skak, fordi de indeholder antioxidanter, som ved forsøg på mus har vist sig at kunne beskytte mod udviklingen af de læsioner, som kan føre til kræftsygdomme. Det viser forskningsresultater, som for nylig blev præsenteret på American Association for Cancer Research's Third Annual Internation Frontiers Conference, 2004.

Forskerne undersøgte betydningen af polyphenoler (en form for naturligt forekommende antioxidanter), der findes i æbleskræl og andre fødevarer. Helt specifikt fokuserede man på at sammenligne den kræftbeskyttende virkning ved to typer polyphenoler kaldet henholdsvis flavonoider og procyanidiner.

Når forskerne udsatte kræftceller fra mus for flavonoider, kunne de kun iagttage en meget lille indvirkning på kræftcellernes vækst. Men ved påvirkning med procyanidiner indtraf den apoptose (celledød), som er helt afgørende, når man vil standse kræftcellers spredning i kroppen.

Men de gælder næppe det almindelige æblesalg i Danmark. Ifølge "Økologisk Jordbrug" 29.10.2004 er der giftrester i hvert andet æble. Store flotte æbler til overkommelige priser byder sig til i supermarkeder. Men pas på! Skinnet bedrager. Nye tal fra fødevaredirektoratet viser, at hver anden stikprøve af frugt og grønt indeholder rester af pesticider. Tre procent overskrider endda de gældende grænseværdier. Særligt slemt står det til med importeret frugt. Her er det fire ud af fem stikprøver, som indeholder rester af sprøjtegifte. Altså 80 procent. I dansk produceret frugt finder myndighederne pesticidrester i 45 procent af stikprøverne.

Konventionelle æbler sprøjtes langt mere end almindelige landbrugsafgrøder. Et konventionelt dansk æble er i gennemsnit blevet sprøjtet 27 gange med den anbefalede dosis mod svamp, skadedyr eller ukrudt, før det ender i frugtskålen hjemme hos forbrugeren. Almindelige landbrugsafgrøder bliver i snitsprøjtet to gange med en standarddosis.

Læs også:
Det giftige blod

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012