Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Akupressur hjemme hos dig selv

Hurtig lindring af smerter, træthed og kvalme - og hjælpen er lige ved hånden

Hvis du ikke kan lide nåle og derfor holder dig på lang afstand af akupunktur og de gode ting, som denne behandlingsform ellers kan gøre for dig, så husk, at du har et alternativ, som ikke stikker. "Til mange problemer er akupressur lige så effektivt som akupunktur - eller endog mere," siger James N. Dillard, M.D. og professor i klinisk genoptræning ved Columbia University i New York City og forfatter til bogen The Chronic Pain Solution.

Den originale teori bag akupressur er, at man ved at trykke på bestemte punkter hjælper kroppens energi, chi, til at flyde mere uhindret. I den vestlige medicin tilskriver man akupressurens succes stimuleringen af blodstrømmen, som opvarmer og afslapper musklerne og muligvis også udløser smertestillende endorfiner.

Når du gennemgår de følgende lette øvelser, skal du presse tilstrækkeligt til, at du kan mærke "en god smerte" - lige på tærsklen mellem behagelig og ubehagelig smerte. Hvis det drejer sig om muskelsmerter, skal du trykke langsomt ind i musklen. Hvis det drejer sig om ledsmerter, skal du presse ind i mellemrummet mellem knoglerne. Du må ikke presse så hårdt, at du beskadiger led- eller muskelvæv. Nogle gange vil du kunne mærke en øjeblikkelig lindring, og andre gange skal du gentage behandlingen med mellemrum en dags tid eller to for at opnå det ønskede resultat. Slap af, og træk vejret dybt samtidig med, at du trykker.

Note: Tal med din læge om alternativ behandling, inden du prøver - specielt hvis du er gravid.

Mod mental udmattelse
Tryk med spidsen af pegefingeren fast mod området mellem næsen og overlæben og hold trykket i 30 sekunder. Pres derefter let ind i fordybningen over den ydre kant af øjenbrynene.

Mod let kvalme
Tryk med lang- og pegefingeren ind i fordybningen mellem de to sener på undersiden af håndleddet ca. 2,5 cm over selve håndledsfordybningen. Hold trykket fra 30 sekunder til 1 minut.

Mod almindelig hovedpine og smerter i muskler og led
Klem på "forhøjningen" mellem tommel- og pegefinger. Hold trykket i 1 minut, og tryk derefter på den anden hånd.

Mod fysisk udmattelse
Knyt hånden, og gnid fodsålerne med knoerne. Fortsæt i 30 sekunder, og gentag derefter på modsatte fod.

Mod smerter i knæet
Placér en tennisbold på en pude, og læg derefter dit ben oven på bolden, så den trykker ind i hulen på bagsiden af knæet. Find det følsomme punkt lige under knæskallen og en smule på ydersiden af skinnebenet. Tryk på punktet med pegefingeren i ca. 1 minut.

Mod lændesmerter
Lig på ryggen med fødderne på en sofa eller en stol. Læg to tennisbolde under lænden på hver sin side af rygsøjlen. Lig sådan i et minuts tid, eller indtil det bliver ubehageligt.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012