Hvilke er de første symptomer ved colitis ulcerosa?
|
Ved colitis ulcerosa er der betændelse i tyktarmens slimhinde. Derfor vil afføringen ved aktiv sygdom ofte være blodtilblandet. Afhængig af sygdommens udbredelse er der enten formede afføringer, løse afføringer eller blodig diarré - eventuelt med pludseligt indsættende afføringstrang, som kan være vanskelig at kontrollere. Der kan også være mavesmerter, der hyppigst opleves som kramper.
Nogle patienter har i perioder også ledsmerter ("flyvegigt"), men oftest uden objektive ledforandringer. Ved akut forværring af sygdommen kan patienten føle sig alment sløj og træt, have dårlig appetit og tabe i vægt.
Ved sværere blødning eller betændelsesreaktion kan udvikles blodmangel.
Mere sjældent optræder hududslæt og øjenbetændelse. De første symptomer er som regel frisk blod og pus (materie) på afføringen og løsere afføring end normalt - eventuel med smertefuld afføringstrang før toiletbesøg.
Sygdommen kan dog også starte akut med hyppige og blodige diarreer, mavesmerter og feber. Det er oftest i disse tilfælde, at operation vil komme på tale.
Kilde: Colitis-Crohn Foreningen
Læs også:
Mavesygdomme - forebyggelse og helbredelse
Bananer beskytter mod mavesår
DGL Lakrids og mavesår
Brottrunk – genvej til en sund tarm
Hvad er Crohns sygdom?
Hvilke er de første symptomer ved colitis ulcerosa?
Aloe vera ved colitis ulcerosa
Tarmbetændelse - en lille fejl i byggeplanerne
Kostfibre kan forebygge kræft
Modgå betændelse med stærk natur-kur
Sukker - 50 grunde til ikke at spise det
Health News 2004
|